De mange skolestartsforsøg har ikke været forberedt godt nok, og de har ikke været diskuteret tilstrækkeligt på forhånd. Det har vi hele tiden givet udtryk for i Danmarks Lærerforening. Og det samme mener forældre, pædagoger og lærere ifølge den evaluering, undervisningsministeren præsenterede lige før påske. Alt for mange af forsøgene har været topstyrede og er sat i gang uden den nødvendige opbakning fra lærere, pædagoger og forældre. Og al erfaring viser, at hvis der skal være kvalitet i skoleudviklingen, forudsætter det, at medarbejdere, der har fingrene dybt nede i virkeligheden, skal være med til at sætte deres præg på tingene.

Til alle forsøg har Undervisningsministeriet givet dispensation fra folkeskoleloven. Hovedparten af forsøgene har drejet sig om en udvidelse af skoletiden og samarbejde mellem lærere og pædagoger. Undervisningsministeren lægger op til, at der også de næste fire år bliver givet mulighed for dispensationer til skolestartsforsøg. Jeg finder det beklageligt, at det efter to et halvt års forsøg ikke er muligt at uddrage nogle endelige konklusioner. Generelt er der en positiv oplevelse af forsøgene. Men med tanke på de meget mangelfulde formålsbeskrivelser, der har præget forsøgene, så er det godt det samme, at der ikke på det grundlag slås søm i for en kommende skolestart. Der er derfor god fornuft i, at ministeren nu lægger op til strammere betingelser for godkendelse af forsøg ved at stille krav til præcise mål- og indholdsbeskrivelser inden igangsættelsen. Og det er prisværdigt, at ministeren nu fremhæver vigtigheden af, at forældre og medarbejdere skal inddrages bedre i forberedelsen af skolestartsforsøgene. Men der skal mere til, hvis en kommende forsøgsperiode skal give klare pejlemærker for, hvordan vi sikrer en bedre kvalitet i skolestarten.

Det må for eksempel være et indlysende krav, at man denne gang forholder sig til, hvilket udbytte eleverne får af en ændret skolestart. I den seneste evaluering har man registreret, at eleverne i forbindelse med skolestartsforsøgene har arbejdet mere projektorienteret og har leget mere. Det kan være godt nok. Men hvis målet er mere kvalitet i skolestarten, så er det helt basalt at evaluere, om elevernes udbytte af undervisningen har været større. Læser de bedre? Er trivslen blevet bedre og mobningen mindre? Og bliver alleelever bedre stimuleret? Vi må holde minister og kommuner fast på, at det skal være forsøg, der ikke blot handler om struktur. Det må afklares, hvad forsøgene betyder for indholdet og kvaliteten af undervisningen og for skolefritidsordningens tilbud.

Og så er det helt afgørende, at lærere, pædagoger og forældre inddrages reelt i udformningen og virkeliggørelsen af forsøgene. En fornuftig vej kunne her være, at ministeren stiller krav om, at alle skolestartsforsøg har været realitetsbehandlet i såvel pædagogisk råd som skolebestyrelse, og at begge parter har udtalt sig til forsøgsansøgningen. Der skal også være en afklaring af rollefordelingen mellem lærere og pædagoger. Evalueringen viser, at det i forsøgene har været uklart, hvad henholdsvis pædagoger og lærere kunne og skulle bidrage med. En forudsætning for kvalitet i skolestarten er, at man udnytter de to faggruppers forskellige kompetencer - og at man gør det i forhold til børnenes behov for kvalitet i såvel undervisning som skolefritidsordning. Der skal stadig være forskel på skole og fritid. Hvis ministeren sikrer, at forsøgene skal leve op til disse krav, så kan en ny dispensationsrunde være vejen mod en bedre skolestart. Men det stiller også krav til os selv. Vi må på alle niveauer i foreningen gå aktivt ind og gøre vores til, at kvaliteten kommer i højsædet i de nye skolestartsforsøg.

Hvis der skal være realitet bag de pæne ord om inddragelse af forældre, pædagoger og lærere, så er det nok de færreste steder, hvor det vil være realistisk at iværksætte nye forsøg allerede til august. Jeg vil derfor opfordre ministeren til ikke at lade sig presse af kommunernes hastværk. Det er jo trods alt kvaliteten i skolestarten, det drejer sig om, ikke?-Læs også side 36