Da Folketinget i november sidste år behandlede den nye lov om ligestilling på arbejdsmarkedet, var der tegn på, at lærere kunne komme i klemme.

Hidtil har det været princippet, at bevisbyrden i sager om for eksempel seksuel chikane påhviler den krænkede part, men ifølge lovforslaget skulle der indføres delt bevisbyrde med det resultat, at den anklagede skulle kunne bevise sin uskyld.

Det ville komme til at omfatte forholdet mellem lærere og elever, og lærernes retsstilling ville dermed være svækket.

Nu er der en ændring på vej.

De politiske aktører holder kortene tæt til kroppen, men der er tegn på, at loven bliver skruet sammen, så den kun kommer til at omfatte forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Dermed vil lærere, der jo ikke har et arbejdsgiverforhold til eleverne, blive undtaget.

'Det er en mulighed at opdele loven og at indføre områder, hvor den omvendte bevisbyrde ikke gælder. Det kunne være rettet mod arbejdstagere', siger professor, dr.jur. Ruth Nielsen, Handelshøjskolen i København.

Når der er behov for en opdeling, for at lærerne kan slippe for den delte bevisbyrde, er det, fordi loven følger op på et EU-direktiv om ligebehandling, der blandt andet omfatter kønsdiskriminerende arbejdsvilkår. Sådan som lovforslaget var udformet, indeholdt det både arbejdsmarkeds- og ligestillingselementer. Bliver det splittet op, så de to områder får hver sin lov, kan man nøjes med at indføre den delte bevisbyrde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.

Når der er udsigt til ændringer, skyldes det, at der ikke er politisk flertal for det oprindelige forslag.

j

Læs mere på www.folkeskolen.dk