Forsøgene med ændret skolestart har overvejende været positive, viser en evaluering, som Undervisningsministeriet har fået PLS Rambøll Management til at udføre.

Skoleforvaltningscheferne og skolelederne udtrykker sig meget positivt om forsøgene, men også lærere, pædagoger, børnehaveklasseledere og forældre mener i høj grad, at de har været gode. Det mest problematiske, der trækkes frem, har været dårligt informationsniveau, uklare mål og problemer i samarbejdet mellem lærere og pædagoger.

Disse problemer har dog ikke eksisteret på alle skoler. Flere steder i evalueringsrapporten fremhæves det, at forløbet af forsøget har været personafhængigt.

Den største utilfredshed findes, når det gælder udvidelsen af skoledagen. Her mener 25 procent af pædagogerne og 17 procent af lærerne, at forløbet kun i begrænset grad eller slet ikke har været godt. 60 procent af lærerne og 48 procent af pædagogerne mener dog, at forsøget med længere skoledag har fungeret i meget høj grad eller i høj grad.

Evalueringen er foregået ved interview af de involverede parter i ti udvalgte kommuner - Spøttrup, Tommerup, Langebæk, Slangerup, Billund, Skive, Aalborg, Vejle, Fredericia og Odense.

Desuden er samtlige skoleforvaltningschefer og skoleledere, som har været involveret i dispensationskrævende forsøg, blevet spurgt. Dog har Rødovre Kommune frabedt sig at deltage i undersøgelsen med den begrundelse, at den selv var i gang med en evaluering og derfor mente, at flere spørgeskemaer til samme personer ville skabe forvirring.

Topstyring

Mange mener, at forsøgene har været topstyrede, og at det har været skolelederne, forvaltningen eller politikerne, der har ønsket at deltage.

Formålet har fra forvaltningschefernes side i høj grad handlet om at øge samarbejdet mellem lærere og pædagoger, at gøre erfaringer med nye undervisningsformer og skabe sammenhæng i børnenes hverdag. Men hvis man spørger lærere, pædagoger og børnehaveklasseledere, svarer de, at kommunen også ønskede at spare penge. Samtidig mener knap halvdelen i de tre grupper, at forsøgene har været drevet af et fagligt, pædagogisk udviklingsønske.

Til gengæld har det knebet med informationen før og under forløbet. Størstedelen af forvaltningscheferne og skolelederne mener, at man forud har ført grundige diskussioner af indholdet, men kun en tredjedel af lærerne, under en fjerdedel af forældrene og en fjerdedel af pædagogerne har denne oplevelse. Dog mener knap halvdelen af børnehaveklasselederne, at indholdet har været grundigt bearbejdet inden.

Det står også uklart for mange, hvad man ønskede at opnå. Under selve forsøgene mener hele 46 procent af pædagogerne, at de ikke er blevet hørt tilstrækkeligt. Lærere og børnehaveklasseledere er heller ikke særlig tilfredse her.

Mange fagkonflikter

Har der været barrierer/problemer i forbindelse med skolestartsforsøget, lyder et spørgsmål i evalueringen. Ja, svarer langt de fleste. Kun forældrene synes ikke, barriererne har været så mange. I de andre grupper svarer omkring to tredjedele ja til, at der har været problemer.

Forvaltningscheferne mener, at der har været mange fagforeningsmæssige konflikter mellem DLF og pædagogernes fagforening BUPL, og flere af dem nævner, at specielt DLF har været en barriere.

Også skolelederne taler primært om overenskomstmæssige forhold og samarbejdsproblemer. En del skoleledere mener, at de faglige organisationer har haft en negativ indvirken. Skolelederne mener, at mange samarbejdsproblemer har haft udgangspunkt i fordomme og kulturforskelle mellem lærere og pædagoger, ligesom en del siger, at det har været svært at lave fællestimer nok til de to faggrupper.

Lærere og børnehaveklasseledere nævner, at problemerne har handlet om samarbejdet, fagpolitiske uoverensstemmelser og manglende tid til planlægning og forberedelse.

Pædagogerne mener, at rolle- og opgavefordelingen mellem de to faggrupper har været problematisk. De nævner også problemer med faggrænser og praktiske problemer med mødetidspunkter.

Forældrene har især oplevet problemer med informationsniveauet og med samarbejdet mellem pædagoger og lærere.

Generelt siges det i rapporten, at samarbejdet mellem lærere og pædagoger i de fleste tilfælde har betydet, at pædagogerne har deltaget i undervisningen, mens lærerne kun sjældent har deltaget i aktiviteterne i fritidsordningerne.

64 procent af lærerne siger, at der i høj eller meget høj grad har været et velfungerende samarbejde mellem de to faggrupper. 60 procent af pædagogerne er enige.

Flertal for lang skoledag

Den udvidede skoledag har givet forbedrede muligheder for projektorienteret undervisning, undervisningsdifferentiering, og har gjort, at undervisningen nu i højere grad omfatter legende aktiviteter, mener alle generelt.

Den ændrede skolestart har skabt større trivsel hos eleverne, siger flere. Men især pædagogerne peger på, at der er taget for meget tid fra skolefritidsordningerne. Det er blevet svært at skabe gode aktiviteter i fritidsordningerne med mindre tid. Samtidig siger flere også, at børnene er så trætte sidst på dagen, at de har mere brug for at kunne slappe af end at deltage i forskellige aktiviteter.

En stor gruppe forældre mener, at deres børn har fået mere fritid, når de kommer hjem, fordi de nu har lavet deres lektier på skolen.

Knap en tredjedel af forældrene har overvejet at melde deres børn ud af skolefritidsordningen, men de fleste af dem har ikke gjort det, fordi det vil betyde, at barnet skal være alene hjemme en tid.

Der er et meget stort flertal for at gøre den længere skoledag permanent. Blandt pædagogerne er procenten mindst - 60 procent er for en længere skoledag permanent.

Forsøgene med rullende skolestart evalueres generelt positivt af dem, der har deltaget.-

På 48 skoler har lærere og pædagoger fået dispensation til at arbejde sammen i indskolingen, på 24 skoler har ministeriet givet dispensation til udvidelse af den daglige undervisningstid, og på 132 skoler har begge disse dispensationer været givet. Rullende skolestart har syv skoler i fem kommuner haft, og på ni skoler har man haft dispensation til udskudt klassedannelse.

Tallene er fra Undervisningsministeriet og er opgjort den 1. august 2000. Siden er omkring 30 skoler mere kommet til med dispensation til lærer-pædagog-samarbejde og udvidelse af skoledagen.