Svend Knoblauch

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skoleinspektør Karin Svenson, Gjøl Skole, skriver på vegne af personale og skolebestyrelse følgende mindeord over lærer Svend Knoblauch, som er død, 43 år.

Det har ramt os alle dybt at erfare, at Svend Knoblauch ikke mere er blandt os.

Selvom vi vidste, at Svend var alvorligt syg, fatter vi ikke helt, ar han nu er død.

Svend Knoblauch blev ansat på Gjøl Skole i august 1982. Svends faglige dygtighed var tydelig for os alle, og vi har i tidens løb draget nytte af Svends store viden inden for fag som biologi, natur/teknik, dansk og idræt. Svend nåede ligeledes at blive valgt til flere tillidsposter på skolen.

Personligt var Svend et stort menneske, som altid positivt og med utrættelig energi påtog sig de opgaver, der blev ham stillet. Svend var et varmt og rummeligt menneske, som man trygt kunne forlange af.

Svends faglige og menneskelige egenskaber gjorde ham meget afholdt og respekteret af både kolleger, forældre og elever.

Tomrummet efter og sorgen over Svends død er meget mærkbar, men vi vil lade de lyse minder og taknemmeligheden over, at vi fik lov til at lære Svend at kende, finde en stor plads i vore hjerter.

Vores dybeste medfølelse går til Svends kone Elsebeth samt til Svends nærmeste familie, som har lidt et uerstatteligt tab.

Æret være Svend Knoblauchs minde!

På Gjøl Skoles vegne

Karin Svenson