Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Tillidsrepræsentanterne i Århus Amt har just været på konference på Skarrildhus om ny løn. Formålet var åbenbart: Vi skulle rejse hjem til kollegerne med den overbevisning, at ny løn er godt og rigtigt - som sagerne nu står.
De argumenter, der blev brugt, var tunge:
Går vi over på nye lønformer nu, vil lønsummen (det beløb, der skal fordeles mellem os) være større, end hvis vi venter til år 2001 eller 2003. Underforstået: Vi kommer over på ny løn før eller siden. Det er uundgåeligt.
Ved Overenskomst 99 vil alle grupper, undtagen lærerne, gå over på ny løn. De grupper, der går over på ny løn, vil derfor gafle sig ind på en større og større del af vores penge, og det lønmæssige skel mellem lærere og eksempelvis pædagoger vil blive mindre og mindre.
Allerede i 1999 vil vi komme til at stå svagere i forhandlingsfællesskabet, hvis vi siger nej.
En af oplægsholderne var Thorbjørn Christensen fra BUPL (Forbundet for Pædagoger og Klubfolk). Han var isnende klar i sin begrundelse for, at BUPL ville gå over på ny løn.
Han forventede, at pædagogerne på den måde lokalt ville kunne forhandle sig til en større del af lønkagen på bekostning af lærerne.
For at denne strategi skal lykkes, har man i BUPL afsat 20 millioner kroner til konsulenter, der over de næste fire år skal hjælpe BUPL med at rage så stor en del af den kommunale lønkage til sig som mulig. Men det fortalte Thorbjørn klogeligt ikke noget om, det gjorde i stedet forskningsleder Jesper Due, Københavns Universitet.
Når man så medtænker, at pædagogerne på alle mulige måder forsøger at sætte sig på vore arbejdsområder, kan vi næsten kun opfatte det som en åben krigserklæring: BUPL vil have både vores løn og vores arbejde.
Hvordan kan vi være i forhandlingsfællesskab med et forbund, der så klart og tydeligt er ude efter vore skalpe?
Vi håber, at DLF centralt alvorligt vil overveje, om det kendte KTO-forhandlingsfællesskab (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) skal bestå. Kunne DLF måske stå stærkere uden for det asociale fællesskab? Og ville vi måske kunne skabe større respekt omkring os selv ved at melde ud, hvad vi vil, og hvad vi ikke vil?
Fie Møller og Mogens Clausen
Den Pædagogiske Tænketank
Midtdjurs
