Mere undervisning for pengene

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærernes arbejdstidsaftale måtte endnu en gang stå for skud, da Kommunernes Landsforening holdt delegeretmøde i sidste uge. Og det var specielt forberedelsestiden, som fik hårde ord med på vejen af den nu afgåede formand Evan Jensen.

Ifølge dagbladet Politiken sagde han:

- Forberedelsesnormen er arvegods fra statens bo, men nu er opgaven at få mere effektivitet. Vi skal simpelt hen have mere undervisning for pengene.

Evan Jensen henviste til, at forberedelsen fremover i højere grad skal ske i samarbejde med andre lærere.

Den ny formand for Kommunernes Landsforening hedder Anker Boye og er socialdemokratisk borgmester i Odense.