Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Mandag den 29. december 1997 nåede budskabet os på Ankermedets Skole. Vores tidligere kollega Judit Dahl-Hansen var død.
Selv om vi var klar over, at Judits sygdom var alvorlig, så er det alligevel ikke til at forstå, at hun ikke er imellem os længere, hun, der netop indledte sin pensionisttilværelse for to år siden med energi og kræfter til at bruge sine interesser og fylde sin nye tilværelse ud.
Judit var ansat på Ankermedets Skole, fra hun som ung lærer kom til skolen i 1963, indtil hun lod sig pensionere i 1996.
Som en meget kompetent og engageret lærer ydede hun en stor indsats for de børn, hun kom i kontakt med igennem sin undervisning. Hendes lærergerning har været kendetegnet ved stor faglig dygtighed og en samvittighedsfuld forberedelse af undervisningen.
Judit var optaget af mange fag i skolens hverdag. Hendes elever har nydt godt af hendes viden og dygtighed i blandt andet fagene engelsk, idræt, matematik, kristendom og musik. Både på skolen og i musikskolens Klitkor husker vi alle hendes smukke sangstemme, der var med til at gøre det til en oplevelse at synge sammen med hende. Hendes største interesse var dog klasselærerjobbet og undervisningen i dansk, hvor hun i selve undervisningssituationen satte kvaliteten i højsædet, og hvor hun med stort engagement skabte tryghed for sine børn. Mange børn har givet følt det, som rejste de hjemmefra, når de forlod skolen og mor Judit.
Kendetegnende for Judit var det også, at hun ejede evnen til at få alle børn til at føle, at de kunne noget. Hun havde nemlig forstået hemmeligheden ved at få børn til at føle sig betydningsfulde i et fællesskab sammen med dem.
Judit var højt respekteret i forældrekredsen, og både forældrene og børnene vil med glæde huske en meget afholdt lærer. Det store fremmøde i kirken bekræfter på det varmeste dette.
Vi på skolen husker Judit for mange dejlige små og store episoder, hvor hun som en medlevende personlighed gjorde sig synlig med mangen bemærkning eller kommentar til dagligdagens forskellige begivenheder. Men måske husker vi specielt Judit for hendes store hjælpsomhed. 'Er der noget, jeg kan gøre?' lød det ofte fra hende. Hun var altid parat til at gøre sin indsats, sin del af arbejdet. Vi vil altid mindes Judit som en trofast ven og en dejlig kollega.
Vore tanker går nu til Børge, hans tre piger og deres familier.
Æret være dit minde, Judit.
Personale og ledelse
Ankermedets Skole
