Flygtningespillet

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En gruppe elever på Tornbjerg Gymnasium har udviklet et spil, de kalder Flygtningespillet.

I spillet er alle deltagere flygtninge, og for at komme frem til mål skal de være udstyret med held, intelligens og gåpåmod; akkurat som i den barske virkelighed.

Spillepladen er opdelt i tre dele svarende til de forskellige faser i flygtningelivet. Spillerne begynder i et tredjeverdensland, kommer til Europa og ender i Danmark.

Eleverne skal i løbet af spillet svare på spørgsmål, debattere og bliver udsat for fælder. Vidensspørgsmålene er primært rettet mod deltagere fra 15 år og opefter. Med spillet følger faktamaterialer fra Dansk Flygtningehjælp. For yderligere information, kontakt Columbus på telefon 3142 0051.