Forbruget af kladdehefter er stort i 5.u påØster Farimagsgades Skole påØsterbro i København. Hefterne tjener som elevernes logbog, og siden starten af tredje klasse har eleverne så godt som hver dag skrevet om, hvad de har lavet i skolen.

Pernille Saugmann, som er klasselærer for 5.u, indførte logbogen som redskab i undervisningen i tredje klasse. Hun ville styrke elevernes skriftsprog, gøre dagens arbejde mere tydeligt og oplyse andre - primært forældrene - om skolens virkelighed.

På et tidspunkt har eleverne blandt andet snakket om minder fra de første klasser. Et brudstykke fra Sabinas logbog ser sådan ud:

'I dansk tænkte vi alle sammen tilbage til 1, 2, 3 klasse. Jeg kan huske engang hvor Morten H. slugte en tegnestift, og hvor alle lærerene kom styrtene fra alle retningerne og fik ham hen på skadestuen, hvor han fik den suget op med en slange.'

Mads har hæftet sig ved nogle andre episoder.

'I dag havde vi faktisk en masse ting på programmet men det endte med at vi sad på skift og fortalte minder fra alt den tid vi har gået i skole og det var lige fra ninja turtels teaterstykke til at brænde biller med et forstørrelsesglas en solskinsdag.'

Anna har lidt andre vinkler med i sin beskrivelse af dagen.

'Alle sagde noget og når en sagde noget kom de andre i tanke om mer til deres oplevels. Og nogen gange flippede jeg helt af grin inde i mig selv fordi jeg kom i tanke om hvor sjovt det havde været at være lille!

Vi dikuterede også om venskab og ligestilling mellem kønene men for det meste når vi dikusere er det kun 2-3 piger der åberner kæften og siger deres mening til de andre men hvorfor det når alle drenge altid tør sige deres?'

Janni fortæller først om nogle lidt uhyggelige oplevelser på et lejrskole-ophold og fortsætter:

'Men der var også mange SJOVE minder, om, vor Pernille en ginial ide (syntes hun selv) nemmelig at slå i et bord, vis vi ikke kunne tige stille. Det er nok et bevis på hvor hort hun har harft det. Jeg syntes at det var en hyggelig samtale, og vi grinede også meget.'

Og Claus har nogle helt andre ting at fortælle.

'Vi snakkede om et teaterstykke Mads og Morten A. lavede som Pernille stoppede fordi at det var for sexet. Så var der også nogle der fortalte at alle pigerne lånte tøj af hinanden og at de hele tiden blev kede af det fordi at drengene sagde nej til at komme sammen og de kunne huske alt muligt andet fra den gang også den gang vi malede klasseværelset.'

Synlige fremskridt

Væggene i det lille lokale er lyslilla. Den dag, hvor Folkeskolen er på besøg, læser eleverne højt af deres logbøger, og Pernille Saugmann må tysse på eleverne flere gange.

Mange af klassens 28 elever skriver mere end en A 4-side om dagen. Andre skriver mindre, men det væsentligste er, at de skriver noget hver dag.

- Den umiddelbare gevinst ved at bruge logbogen er, at jeg præcist ved, hvor børnene befinder sig både fagligt og socialt. Jeg kan følge med i, om de er inde i en god eller dårlig periode. Jeg kan se det på nuancerne i sproget og på, hvor meget eller hvor lidt de magter at skrive, fortæller Pernille Saugmann og fortsætter:

- Hvis en elev har problemer, kan jeg med logbogen som udgangspunkt nemmere skabe et nærvær mellem eleven og mig.

Hun ser en stor værdi i, at eleverne skaber hver deres lille livsværk, hvor de fastholder indtrykkene fra undervisningen.

- Eleverne kan selv følge deres udvikling, og når de kigger i nogle af deres første logbøger, kan de uanset deres faglige niveau se, at det går fremad. Betydningen af at vurdere sig selv i forhold til andre bliver mindre, fordi det personlige udtryk rummer flere kvaliteter end for eksempel en diktat.

Øvelsen diktat eksisterer ikke længere i 5.u ud fra det synspunkt, at børnene får skrevet og stavet tilstrækkeligt med det daglige skriveri.

Dialog

Pernille Saugmann pointerer desuden, at med logbøgerne lærer alle elever at formulere sig.

- Det er ikke kun de højestråbende, som bliver hørt. Alle udtrykker sig, og alle bliver hørt, når de med jævne mellemrum læser op af logbøgerne. Med logbogen signalerer jeg, at dialogen er væsentlig, og at jeg tager elevernes tanker, meninger og vurderinger alvorligt.

I det hele taget gør Pernille Saugmann meget ud af, at alle kommer til orde i undervisningen. I dag skal klassen finde en ny måde at sidde på. Gennem længere tid har de siddet i hestesko, men nu skal der ske noget nyt.

Alle børnene bliver bedt om at sætte sig i en rundkreds på gulvet og skal efter tur fortælle, hvordan de har lyst til at sidde fremover. Da en af eleverne bedyrer, at han er ligeglad, insisterer Pernille.

- Hvordan har du haft det med at sidde i hestesko?

- Meget godt, svarer eleven.

Eleverne er lidt ukoncentrerede og ved ikke rigtig, hvad de skal beslutte sig til. Men de strammer sig op, da Pernille truer med, at hvis de ikke vælger en løsning meget hurtigt, skal de give hinanden et kys. Ved afstemning når eleverne frem til, at de skal sidde ved små gruppeborde.

Overskuelighed

Da Pernille Saugmann introducerede logbogen for to et halvt år siden, gjorde hun det i flere etaper. Hun lærte eleverne at sætte dag og dato øverst på siden, og for overskuelighedens skyld opfordrede hun dem til at begynde på en ny side hver dag.

I de første tre uger skulle eleverne skrive af fra tavlen, hvorefter de gradvist begyndte at skrive mere selv.

- Jeg brugte en systematik, som sikrede, at alle kom hurtigt i gang, og at ingen blev koblet af.

I begyndelsen skrev eleverne kun i logbogen i skolen, mens de senere skrev færdigt hjemme. Nu er logbogen blevet en del af lektierne, som oftest skal laves hjemme.

Logbogen egner sig ifølge Pernille Saugmann fint til undervisningsdifferentiering.

- At skrive hver dag er mere krævende for nogle end for andre, afhængig af det faglige niveau og opbakningen hjemmefra. Hvis enkelte børn savner at sidde med noget, som de ikke skal tænke så meget over, kan de i en periode arbejde med opgavebøger.

Røde streger forbudt

Pernille Saugmann respekterer, at logbøgerne tilhører børnene. Bøgerne må ikke minde om stilehefter med rettelser, så derfor er røde streger forbudt. Der er ingen krav om, at teksterne skal være uden stave- og tegnsætningsfejl.

- Jeg kræver af børnene, at de gør sig umage og fornyer sig sprogligt. Hvis det ikke længere er tilstrækkeligt udfordrende at referere en dag, kan jeg foreslå en elev at være det borende X. Det vil sige at skrive mere detaljeret om en enkelt episode fra dagen. Eller en elev, som udtrykker sig meget upersonligt, kan jeg bede om at skrive i brevform.

Det er ikke hver dag, Pernille Saugmann kigger i børnenes logbøger.

- Det afhænger af, hvad den enkelte har brug for, men der er hele tiden nogle, som jeg støtter dagligt. Ellers gennemgår jeg grammatik en gang om ugen, og eleverne får besked på at kigge efter, om de har lavet fejl, som kan rettes ud fra den grammatik, jeg netop har gennemgået. Og indimellem lader jeg eleverne rette hinandens fejl.

På spørgsmålet om, hvorvidt det kræver en større indsats fra læreren at arbejde med logbog, svarer Pernille Saugmann.

- Det ved jeg ikke, for det er også lidt sjovere. Og så er det en udfordring. Jeg kan ikke styre forløbet i en klasse på samme måde, som hvis jeg bare kom og sagde, at vi skulle have diktat.

Hun regner med at fortsætte arbejdet med logbøgerne, til børnene går ud af skolen.

Logbog

Begrebet logbog er hentet fra den maritime verden. Ethvert skib har en logbog - en skibsdagbog - hvor søfolkene dagligt noterer blandt andet skibets position, kurs, og hvordan vind- og vejrforhold arter sig undervejs.