Udviklingsprojektet sat i gang

Tre konsulentfirmaer skal give tilbud på kulegravning af Danmarks Lærerforenings arbejde

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Analysér den politiske og sagsbehandlende opbygning og foreningens arbejdsgange, undersøg styrker og svagheder i forholdet mellem medlemmer og valgte repræsentanter og stil forslag til, hvordan det sikres, at DLF's opgaveløsning bliver bedst muligt.

Et brev på seks sider med en nøje beskrivelse af disse ønsker er nu sendt til tre konsulentfirmaer sammen med flere kilo baggrundsmaterialer. Og hovedstyrelsen har nedsat den gruppe, som skal følge arbejdet.

'Det bliver vores opgave at komme ud til medlemmerne og lytte aktivt, det her projekt bliver i hvert fald ikke mindre end medlemsundersøgelsen fra 1996 - snarere tværtimod', sagde Astrid Schjødt Pedersen på hovedstyrelsens møde i sidste uge. Hun er formand for det udvalg, der står for udviklingsprojektet. 'Derfor foreslår vi en gruppesammensætning, der tager hensyn til geografi, politiske holdninger, land og by, små og store kredse og så videre'.

Jan Niedersøe foreslog, at han også kom ind i gruppen for at repræsentere psykologer og forskellige konsulentgrupper, og Niels Christian Sauer efterlyste deltagelse fra 'en halv snes' almindelige lærere i følgegruppen - 'af den slags, som aldrig bliver hørt, men som gang på gang stemmer foreningen ned'.

Men både Niedersøe og Sauer blev afvist af Astrid Schjødt: 'De konsulentfirmaer, vi kontakter, får alle materialer - også kongresreferatet, hvor synspunkterne om direkte valg blev fremført, og vi skal ud på skoler og tale med mange medlemmer. Vi skal lytte til alle medlemsgruppers synspunkter, men jeg vil advare mod, at man sætter ti lærere ind som gidsler i et udvalg'.

Vibeke Lynge advarede på samme måde imod, at 'nogen i hovedstyrelsen forsøger at tage patent på bestemte medlemsgrupper'. Det samme gjorde Per Sand Pedersen. Han lovede, at han også ville tale nej-sigernes sag.

Jan Niedersøe opretholdt sidst ønske om at komme med i gruppen, men blev stemt ned. Han fik fem stemmer, én undlod, mens 16 stemte imod.

Følgegruppens sammensætning og projektets idégrundlag og tidsplan kan læses på www.folkeskolen.dk

Lærere løber for livet

Hvad vedkommer det en fagforening, at der er blevet bygget en bro mellem Sverige og Danmark? Det spørgsmål brugte hovedstyrelsen en del tid på. Jan Trojaborg har tidligere foreslået, at Lærernes Centralorganisation, LC, skal forære en T-shirt til medlemmer, der deltager i maratonløb, rulleskøjteløb eller cykeltur ved broens indvielse i pinsen, og han ønskede samtidig, at LC stillede et telt op på Amagersiden, så deltagerne kunne mødes og få en forfriskning på foreningens regning. (Se Folkeskolen nummer 4).

Dette forslag er blevet stemt ned i LC's forretningsudvalg, derfor foreslog Jan Trojaborg, at DLF fører ideen ud i livet.

'Hvad rager en broindvielse os som fagforening', spurgte han. 'Ikke ret meget', svarede han selv.

'Men nu får vi endelig Skåne tilbage, og tusindvis af foreningens medlemmer vil med garanti deltage i løbene, så det er da en fin anledning til at markere os', argumenterede Jan Trojaborg. Og mange talte - både for og imod.

'Det er ikke det rette tidspunkt, der er en masse problemer, der presser sig på lokalt, hvad vil medlemmerne ikke tænke', sagde næstformand Stig Andersen, og Anni Herfort var enig.

'Kredse og tillidsrepræsentanter er ved at segne på grund af arbejdspresset, og vi kan ikke pålægge sekretariatets medarbejdere flere nye opgaver', sagde hun.

Astrid Schjødt Pedersen var imod, at foreningen udvikler sig til en 'fritidsfagforening', og hun frygtede, at nogle medlemmer kunne opfatte et broarrangement som en afledningsmanøvre. Hun fik støtte fra Vibeke Lynge og Ole Skov. Niels Christian Sauer sagde, at han fra starten havde opfattet Trojaborgs forslag som en vittighed.

Men det fik støtte fra flere andre.

'Vi er ikke ret gode til det med fest og farver, det kan vi da godt støtte, samtidig med at vi arbejder seriøst med medlemmernes problemer', mente Henrik Billehøj. Ernst Øxner og Jens Færk og flere andre støttede, og Lotte Lange mente, at det er fint at tænke lidt alternativt en gang imellem.

'Det er en rigtigt god idé, som kan være med til at styrke sammenholdet. Man kan da godt føre faglig kamp og have det sjovt på én gang. Og hvis nogen spørger, hvad meningen er, så vil jeg svare: Ja, tænk lige over det. Hvad synes du, at vi skal med DLF?' sagde Peter Hess-Nielsen og foreslog, at man forsyner T-shirtene med teksten 'Lærere løber for livet'.

Afslutningen blev, at Jan Trojaborg foreslog, at der bruges 80.000 kroner til indkøb af T-shirts, og at man undersøger, om projektet kan støttes af en sponsor. Det blev vedtaget med 14 stemmer for. Fem stemte imod, og tre stemte ikke.

Benhård prioritering

Under drøftelsen af foreningens kursusplaner foreslog Kristian Fløj-Jensen, at der bliver brugt en kvart million kroner mere oven i de cirka 750.000 kroner, der er afsat til kurser for pensionister.

'Der er altid mange, der ikke kan blive plads til, og vi er en gruppe, som ellers ikke kræver meget', sagde han.

Men flertallet kunne ikke støtte hans forslag.

'Vi sætter aktiviteter i værk i én strøm for mange penge. Kursusmidlerne skal bruges til at støtte de tillidsrepræsentanter og kredsstyrelser, der forhandler for de aktive medlemmer. Det er en benhård prioritering, men den er nødvendig', sagde Astrid Schjødt.

Kristian Fløjs forslag fik to stemmer, 16 var imod, og fire stemte ikke.

Initiativet mod fremmedhad

En enig hovedstyrelse fulgte forretningsudvalgets indstilling om at sende 10.000 kroner til 'Initiativet Mod Fremmedhad'.

Blandt andre præsten Asger Baunsbak-Jensen, borgmester Peter Brixtofte, forhenværende udenrigsminister Kjeld Olesen og forhenværende overrabbiner Bent Melchior mener, at indvandrer- og flygtningedebatten har taget en grotesk vending, og man vil derfor starte en kampagne under overskriften 'Det er blevet flovt at være dansker'.

'I forretningsudvalget har vi lovet hinanden, at vi alle seks hver for sig også selv vil betale et beløb til kampagnen', sagde Anni Herfort og opfordrede andre til at gøre det samme.

Hovedstyrelsen besluttede i samme omgang at melde DLF ind i 'Foreningen til Integration af Nydanskere'.

Ombygninger på Skarrildhus

'Kvalitet koster', sagde Peter Hess, da han som en lang række andre kommenterede og roste forretningsudvalgets indstilling om at bruge 13 millioner kroner til at bygge til og om på DLF's kursusejendom, Skarrildhus ved Herning. Der er for små og for dårlige grupperum, som er placeret i kælderen. Der mangler et større mødelokale, og der er brug for en elevator, så handicappede uhindret kan komme til og fra værelserne. De planlagte ændringer vil betyde, at der bliver plads til flere kursushold på én gang, og at arbejdsforholdene bliver meget bedre.

'Får vi investeringen hjem igen', spurgte Kristian Fløj, som var bekymret over beløbets størrelse.

Det gør foreningen, svarede økonomichef Oskar Trib. Byggeriet finansieres af DLF's ejendomsfond, og der regnes med et afkast på seks-syv procent per år. Anders Bondo Christensen kunne tilføje, at Skarrildhus alene inden for det sidste halve år havde sagt nej til bestillinger på over en million kroner, fordi der ikke er plads nok.

'Det er et smaddergodt projekt, når nu pengene er der, og det bliver smukt', sagde Lotte Lange.

Byggeriet fik hovedstyrelsens enstemmige tilslutning

-th

Det overordnede formål med udviklingsprojektet er at skabe grundlag for beslutninger i foreningens politiske organer om udvikling af organisationen med henblik på en bedre opgaveløsning.

Med udgangspunkt i foreningens værdigrundlag skal projektet

- analysere foreningens politiske og sagsbehandlende opbygning og arbejdsgange, herunder styrker og svagheder

- analysere opgaveløsningen i forhold til de politiske mål

- analysere og afdække svagheder og styrker i den interne kommunikation mellem alle led i foreningen

- klarlægge de forskellige aktørers vurdering af egen/egne roller i foreningen

- analysere de økonomiske konsekvenser af decentraliseringen af opgaver

- fremkomme med overvejelser over og forslag til hvordan ændringer kan gennemføres med involvering af aktørerne

På baggrund heraf skal projektet fremkomme med begrundede anbefalinger til ændringer i foreningens opgaveløsning, arbejdsgange, opbygning og ressourceudnyttelse. Anbefalingerne skal kunne danne grundlag for debat og beslutninger i foreningens politiske organer.

Projektets følgegruppe

Astrid Schjødt Pedersen, formand

Lena Lynge, kreds 16

Marianne Lund, kreds 42

Kjeld Carlsen, kreds 71

Bjørn Hansen, kreds 52

Allan Sørensen, kreds 63

Niels Munkolm Rasmussen, kreds 82

Inger Ørskov, kreds 112

Jette Jensen, kreds 133

Birgitte Baktoft, kreds 135

Johnny Lorentsen, kreds 151

Lars Busk Hansen, kreds 156 A

Jens Færk, Lederforeningen

Rasmus Møller, Lærerstuderendes Landskreds

Ole Skov, hovedstyrelsen

Per Sand Pedersen, hovedstyrelsen

Kurt Abildgaard, hovedstyrelsen Vivi Hansen, hst

Anders Balle, hovedstyrelsen Peter Hess-Nielsen, hst

1 repræsentant fra hovedsamarbejdsudvalget i DLF's sekretariat, a-siden,

og

1 repræsentant fra hovedsamarbejdsudvalgets b-side.

Tilbud fra tre konsulentfirmaer

På baggrund af den følgende beskrivelse, og en række yderligere materialer har Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse bedt tre konsulentfirmaer om at give tilbud på gennemførelsen af foreningens organisationsudviklingsprojekt.

Baggrund

Udviklingen i den offentlige sektor har i det seneste årti været præget af en kraftig decentralisering. Styringsvilkårene er radikalt ændret fra central styring til mål- og rammestyring. Denne udvikling har medført en række ændringer for Danmarks Lærerforening og dens medlemmer. I 1989 blev der indført ændrede styrelsesregler i folkeskolen. I 1993 overgik lærerne til kommunal ansættelse og dermed til det kommunale aftale- og forhandlingssystem. Disse ændringer har, sammen med blandt andet en ændret arbejdstidsaftale, en ændring af folkeskoleloven og overgang til et nyt lønsystem, medført en række ændringer i Danmarks Lærerforenings interne arbejds- og opgavefordeling. Ligesom foreningen op gennem 80'erne og 90'erne via forskellige udvalgs- og udredningsarbejder mv. har søgt at tilpasse organisationen til ændrede krav og arbejdsopgaver mv. Endvidere kan det konstateres, at fagbevægelsens rolle og påvirkningsmuligheder er under forandring. Medlemmernes forventninger til deres fagforening harmonerer ikke altid med politikudøvelsen og samfundsændringerne. Udfordringerne for foreningens lokale og centrale led fordrer derfor en grundig analyse og diskussion af såvel den interne arbejds- og opgavefordeling som de fagpolitiske værdier og mål. På denne baggrund besluttede Danmarks Lærerforenings kongres, som er Danmarks Lærerforenings højeste myndighed, derfor i november 1999 følgende:

Kongresvedtagelse

'Danmarks Lærerforenings kongres forsamlet til møde i København i dagene 9.-12. november 1999 beslutter at igangsætte et organisationsudviklingsprojekt. Projektet tilrettelægges som en proces, der med medvirken af ekstern bistand inddrager såvel det centrale som det decentrale niveau i foreningen i en analyse og vurdering af foreningens samlede politiske og sagsbehandlende opbygning og arbejdsgange.

Projektet skal resultere i forslag til den fremtidige centrale og decentrale organisation, samt samspillet her imellem.

Analyse og forslag tager udgangspunkt i foreningens værdigrundlag samt den samfundsudvikling, der har tillagt det decentrale led af Danmarks Lærerforening stadig flere opgaver, herunder en udstrakt grad af kollektiv interessevaretagelse og direkte aftalekompetence.

Hovedstyrelsen nedsætter en følgegruppe, der under processen samarbejder med den eksterne bistand. Følgegruppen består af repræsentanter fra såvel DLF's centrale som decentrale led.

Analysen udsendes sammen med hovedstyrelsens anbefalinger til debat i foråret 2000.

Beslutningsforslag og vedtægtsændringer behandles på kongressen i efteråret 2000'.

Analyse og proces

Udviklingsprojektet er et helhedsprojekt, som rummer to hovedelementer. En analysedel og en procesdel. Det er vanskeligt at forhåndsdefinere det præcise samspil mellem disse to dele, men projektets analysedel og procesdel ønskes gennemført som et integreret og samlet forløb.

Analysedelen

Analysedelen består af en saglig, uafhængig, empirisk funderet undersøgelse og analyse af:

- Foreningens politiske opbygning og arbejdsgange. Det betyder, at der skal fokuseres på de indbyrdes relationer og samspil mellem foreningens kongres, hovedstyrelse, amtskredse, lokalkredse og tillidsrepræsentanter.

- Foreningens sagsbehandlende opbygning og arbejdsgange. Det betyder, at der skal sættes fokus på de indbyrdes relationer og samspil mellem sekretariatets, amtskredsenes og lokalkredsenes sagsbehandling.

- Balancen mellem foreningens centrale og decentrale led. Det betyder, at der f.eks. skal fokuseres på kompetenceforhold og økonomiske forhold.

Konsulentfirmaerne skal komme med overvejelser med hensyn til hensigtsmæssigheden af at inddrage nogle af foreningens samarbejdspartnere i projektets analysedel, f.eks. enkelte kommuner, Kommunernes Landsforening - eller de faglige foreninger og organisationer, som foreningen i øvrigt samarbejder med. Der ønskes en vurdering af, om samarbejdsparternes opfattelse af samarbejdet med foreningen kan bidrage til en kvalificering af projektet. Såfremt konsulentfirmaet anbefaler, at nogle af disse eksterne samarbejdspartnere inddrages i projektet, bedes det beskrives, hvordan dette foreslås gennemført.

Endelig skal konsulentfirmaet komme med overvejelser, med hensyn til om der er behov for at lade en ' omverdensanalyse' være et element i projektet.

Procesdelen

Procesdelen består i at involvere og inddrage foreningens forskellige niveauer og medlemsgrupper i projektet således, at der opbygges et ejerforhold til projektet og skabes grundlag for de ændringer, som projektet forventes at bidrage til.

Det er vigtigt for det samlede projekt, at arbejdet knyttes til målene for foreningens arbejde og ikke - i første omgang - sætter fokus på foreningens struktur.

Det forventes, at det valgte konsulentfirma på baggrund af undersøgelsen, analysen og procesdelen kommer med en række anbefalinger til foreningen.

Værdigrundlag

Som det fremgår af kongresbeslutningen, skal analyse og forslag bl.a. tage udgangspunkt i foreningens værdigrundlag. Til belysning af foreningens værdigrundlag vedlægges en lang række bilag. Blandt andre:

Princip- og arbejdsprogram for perioden 1999 - 2001.

Foreningens vedtægter.

Foreningens skriftlige beretning for perioden 1997-1999

Ambitionsniveau for projektet

Organisationsudviklingsprojektet har stor politisk bevågenhed i foreningen og er et væsentligt indsatsområde i den kommende toårs periode. Projektet styres af foreningens hovedstyrelse via forretningsudvalget, der har udpeget et at sine medlemmer som værende særligt ansvarlig for projektet og som formand for projektets følgegruppe.

Konsulentfirmaerne skal oplyse:

- hvilke forudsætninger de har for at løse opgaven og eventuelt vedlægge referencer fra tidligere kunder,

- hvilke faggrupper konsulentfirmaerne vil indrage i projektet,

- om firmaerne idégrundlag og etiske principper,

Tidsplan for projektet

April-maj 2000Følgegruppen afholder sit første møde. Ekstern bistand udpegesMaj-december 2000Den eksterne bistand udarbejder analyse m.v. Konkrete projekter afvikles Følgegruppen afholder jævnlige (månedlige) møder, herunder møder med den eksterne bistand.Januar 2001Analyse samt projekt- og procesrapporter foreligger.Februar 2001Forretningsudvalget indstiller anbefalinger til hovedstyrelsen, som sammen med analysen mv. udsendes til debat.Marts-april 2001Medlemsdebat om analysen mv. samt hovedstyrelsens anbefalingerMarts-juni 2001Der udarbejdes beslutningsforslag og vedtægtsændringer på baggrund af medlemsdebatten.August 2001Beslutningsforslag og vedtægtsændringer sendes til behandling på behandling på kongressen, som holdes den 1.-5. oktober 2001 i Århus.