Niels er her! Men han er kun på besøg', råber førsteklasserne på Karlebo Skole på vej op ad trapperne. For deres klasselærer Niels Christian Sauer er blevet en sjælden gæst i det lille tætpakkede skolebibliotek, der også må fungere som klasseværelse. Siden den 1. januar har han været medlem af DLF's hovedstyrelse, og i modsætning til de fleste af hans hovedstyrelseskolleger kom han ikke fra et kredskontor, men fra daglig nærkontakt med skolebørn.

Du minder ved enhver lejlighed om, at undervisning er folkeskolens kerneområde. Alligevel går du ind for, at DLF skal lægge hovedvægten på det fagpolitiske ben frem for det pædagogiske. Hvordan hænger det sammen?

'Foreningen har i en årrække påtaget sig at prædike ny folkeskolelov for sine medlemmer. Jeg har opfattet det sådan, at man har sagt, at vi må affinde os med en forringelse af vores arbejdsvilkår af hensyn til samfundet og til børnene', siger Niels Christian Sauer.

'Foreningen har appelleret til vores samfundssind. Det er selvfølgelig meget sødt, men nu må det være på tide at minde om, at DLF er og bør være en benhård interesseorganisation. Foreningen skal ikke frelse folkeskolen, endsige redde det danske samfund eller alle verdens børn. DLF skal forvalte og tjene medlemmernes interesser i bredeste forstand'.

Foreningens problem

Han minder om, at der ikke står andre i kø for at varetage medlemmernes interesser. Derfor er det problematisk, hvis foreningen viser større hensyn til skolens udvikling end til medlemmernes interesser.

'Den almindelige lærers arbejdsvilkår må i højere grad sættes i centrum. DLF har mistet følingen med, hvad almindelige medlemmer går rundt og mener. Og ledelsen kender øjensynlig ikke lærernes reelle arbejdssituation. DLF har vokset sig så stor, at den er blevet i stand til at leve sit eget liv. Jeg mener, at tiden er løbet fra en struktur, hvor afgørelserne træffes af de 10-15 procent aktive, der gider at møde op på generalforsamlinger. De sidste 90 procent skal altså med, for jeg mener ikke, at deres holdninger nødvendigvis repræsenteres af de fremmødte. Ledelsen - både lokalt og centralt - stikker ofte næsen i sky og formaner det store flertal om, at man da kan møde op og gøre sig gældende. Men dermed påstår man, at det er medlemmernes problem. Det er det ikke, det er foreningens'.

Direkte valg

En del af problemerne kunne løses ved at indføre en mere direkte form for demokrati, mener Sauer, og som eksempler nævner han direkte valg af foreningens formand og kredsbestyrelser sammen med flere urafstemninger - også på lokalt niveau. Og det betyder ikke, at det enkelte medlem kommer til at sidde alene med sin afgørelse, tværtimod, mener han. Det vil bringe diskussionen frem på lærerværelset.

'Nu giver fagforeningens synlighed på lærerværelset sig jo mest udslag i, at tillidsrepræsentanten henviser til en dagsorden på opslagstavlen. Men det får ikke diskussionen til at rulle. Hvis man skulle aflevere sin stemmeseddel til tillidsmanden, ville det udløse en debat på lærerværelset. Selvfølgelig vil det ikke løse alle problemer, men det vil være en forbedring'.

Risikerer man ikke, at direkte valg drukner i poppede kampagner?

'Ork, jo! Men der har vi ikke så meget at værne om, tingene kan vanskeligt blive meget ringere. Valgkampen op til formands- og hovedstyrelsesvalgene i efteråret var hverken særlig interessant eller særlig saglig, og synspunkter om, at direkte valg vil medføre forfladigelse og pøbelvælde, kan man høre fra enhver indbildsk magthaver. Folket er uvidende og inkompetent, derfor kan man ikke betro det at bestemme over sig selv. Det er dybest set en antidemokratisk holdning'.

Han mener ikke, at medlemmerne har gjort sig klart, hvad det betyder, at de har sagt ja til ny løn. Det spørgsmål druknede fuldstændig i støjen fra debatten om arbejdstiden.

'Man må korse sig, når man betragter svælget mellem de behov, medlemmerne udtrykker, og det krav, der faktisk kommer til forhandling'.

'Medlemsundersøgelsen i 1996 viste klart, at medlemmerne ikke ønskede beskæring af deres forberedelsestid - og frem for alt ingen decentral løn. Men hvad fik vi? Det stik modsatte. Og for at få det igennem fik vi lidt højere løn - et krav, medlemmerne havde placeret på en fjerdeplads'.

DLF og demokratiet

Til Niels Christian Sauers kritik siger DLF's formand, Anni Herfort:

'Jeg er helt enig med Sauer i, at DLF skal forvalte medlemmernes interesse i bredeste forstand. Men det gør vi ikke ved udelukkende at agere som en interesseorganisation, der kun bekymrer sig om medlemmernes arbejdsforhold i snæver forstand'.

'Hvis Sauers ønsker blev til virkelighed, ville DLF lynhurtigt komme til at stå og råbe ude fra sidelinjen. Ingen ville gide lytte til os, og beslutningerne ville blive truffet hen over hovedet på folkeskolens lærere og ledere. DLF skal fortsat engagere sig i arbejdet med at gøre skolen bedre. Det skal vi, fordi medlemmerne har krav på, at vi arbejder for at udvikle skolen som arbejdsplads. Men også fordi medlemmernes og DLF's engagement i skoleudvikling er en forudsætning for, at vi kan skaffe bedre arbejdsvilkår i skolen'.

Anni Herfort er enig med Niels Christian Sauer i, at der er brug for at styrke dialogen mellem medlemmer og forening.

'Vi har et yderst udviklet repræsentativt demokrati, der giver medlemmerne langt bedre muligheder for indflydelse, end hvad vi ser de fleste andre steder i fagbevægelsen. Tilidsrepræsentanterne gør et kæmpe arbejde for medlemmerne, men der er alligevel problemer med at skabe fælles fodslag. Derfor er jeg også glad for det store udviklingsprojekt, som vi er ved at løbe i gang. Her skal alle dele af foreningens arbejde undersøges, og vi har jo netop kræfter med udefra, så vi sikrer, at intet bliver overset. Der er ikke noget, der er fredet i den proces, og man går også ind og analyserer nogle af de ideer, Sauer er talsmand for'.

Udviklingsprojektet skal give os grundlag for at beslutte, hvordan foreningen skal ændres, så den fungerer bedst muligt for alle medlemmer, understreger Anni Herfort.

'Men indtil da synes jeg ikke, at hverken Sauer, jeg selv eller andre skal tage patent på, hvad der er det rigtige. Lad os nu først lytte til medlemmerne og høre, hvad analytikerne kommer frem til'.

Sauers besværgelser

'Og så er Sauers endeløse besværgelser om kløften mellem ledelsen i DLF og medlemmerne altså ikke særlig frugtbare. De er med til at skabe foreningslede hos medlemmerne'.

Anni Herfort er sikker på, at hun og Sauer overordnet vil det samme: nemlig gøre det bedste for medlemmerne.

'Vi er bare uenige om vejen til målet'.

Men han henviser til medlemsundersøgelsen?

'Ja, dér skilles vandene for alvor. Den måde, han bruger undersøgelsen, nærmer sig historieforfalskning. Undersøgelsen viste, at medlemmerne oplevede UFØ-reglerne som den største negative forandring. De var for bureaukratiske og for ufleksible, og de hæmmede medlemmernes initiativ og kreativitet, og det har vi gået klart efter at ændre'.

Medlemmerne var ganske rigtigt mod decentral løn, det var Anni Herfort også selv. Men undersøgelsen fortalte samtidig, at de opfattede det som et af de tre mindst vigtige problemfelter for foreningen, understreger Anni Herfort.

'Det ville klæde Sauer at gengive fortiden korrekt. Men i øvrigt skulle han hellere se fremad. Vi har fået ny løn på en måde, der hænger sammen med lærernes virkelighed, altså uden fedterøvstillæg, og vi har fået nogle arbejdstidsregler, der kan spille sammen med skolens hverdag. Det vigtigste er nu, at vi bruger kræfterne på at udmønte arbejdstiden og lønnen bedst muligt for medlemmerne - både overenskomstansatte og tjenestemænd. Det er de kredsstyrelser - som Sauer skælder så voldsom ud - i fuld gang med'.

Niels Christian Sauer afviser, at han laver historieforfalskning.

'Det er ikke mig, der skriver historien om. 99 procent af medlemmerne kunne ikke gå ind for ny løn. At sagen druknede i støjen fra mere påtrængende problemer, er blot udtryk for, hvor dyb foreningens krise er', siger han.

'Nej, den går ikke', svarer Anni Herfort. 'Sauer glemmer, at der er en modpart. Overenskomstforhandlinger er ikke en gavebod, så man skal vælge blandt det opnåelige, og dér brugte vi medlemmernes prioriteringer i undersøgelsen'.