På Niverødgårdskolen i Karlebo Kommune i Nordsjælland har nogle af lærerne godt nok bemærket, at de, der tropper op til medlemsmøder og generalforsamlinger, er de samme, som kom for 15 år siden. Alligevel mener de ikke, at der er belæg for at sige, at de unge vælger fagforeningen fra.

'I det øjeblik fagforeningen tager sager op, som er af betydning for de unge, skal de nok blive aktive', siger tillidsrepræsentant Yvonne Bertelsen.

Hun blev selv interesseret i fagforeningsarbejdet, fordi kredsen for nogle år siden faktisk lavede noget for de medlemmer, der ikke var tjenestemandsansatte. De nyere lærere lavede happenings og aktioner, og der var gang i den. Det gjorde hende nysgerrig efter at se, hvordan det faktisk gik for sig på en generalforsamling.

'Her opdagede jeg, at man fik en masse viden om, hvordan tingene hang sammen, og man fik støtte til at forbedre forholdene'.

Carlo Medici er nu ikke så imponeret over aktionsviljen:

'Da foreningen kørte sin kampagne af forud for sidste overenskomstforhandling, var vi her på skolen to lærere ud af 47, der kørte rundt med streamere i bagruden. I stedet havde man travlt med at sætte spørgsmålstegn ved kampagnen, og selvfølgelig kunne den da diskuteres. Men hvis lærerne ikke tør diskutere deres vilkår offentligt, opnår vi ikke nogen som helst opbakning i befolkningen'.

Jan Bøgemose savner en mere offensiv mediestrategi fra foreningens side:

'Sommeragurketiden er slem. Her er der jo ingen grænser for, hvad man kan slippe af sted med at skrive om folkeskolen. Det må da være muligt for DLF at forklare dagbladsjournalisterne, at folkeskolen er god nok'.

Lokale aftaler

De tre lærere opfatter ikke decentraliseringen af forhandlingerne om udmøntningen som en udvidelse af demokratiet. Tværtimod frygter de, at mange lokale aftaler kunne skabe vidt forskellige vilkår for det lærerarbejde, der i henhold til skolelovens principper skulle være det samme overalt i landet.

'Frygten går jo også på, om kredsen er stærk nok til at forvalte de decentrale forhandlinger. Det er jo svært at overskue alt, hvad aftalen indebærer i praksis. Men når forhandlingerne i Karlebo Kommune brød sammen, var det jo, fordi kredsen ikke ville sælge lærerne for billigt. Det er bare et stort problem, at kompetencen formelt ligger hos de enkelte tillidsrepræsentanter. Det kan give store forskelle fra skole til skole', siger Yvonne Bertelsen.

Jan Bøgemose minder om, at der ikke er noget nyt i, at skoler er forskellige. Der har jo altid været forskelle i de økonomiske ressourcer, man stillede til rådighed. Men han frygter, at de kommuner, der er for påholdende med ressourcerne til skolen, vil stå tilbage med de lærere, der ikke kan få job andre steder.

Både han og Carlo Medici mener, at en del af uenigheden i foreningen skyldes, at lærere ikke længere er en entydig størrelse.

'Tidligere har styrken i vores forening været, at medlemmerne var temmelig ens. Nu er foreningen ligesom resten af samfundet præget af individualisering'.

Stærkere tillidsrepræsentanter

I Karlebo Kommune har tillidsrepræsentanterne aftalt, at der ikke må indgås bindende aftaler på den enkelte skole, før kredsen har været involveret. Alligevel ligger der en frygt på lur. Vil kredsen altid være stærk nok til at forvalte de decentrale forhandlinger? Og vil tillidsrepræsentanten? Der må i hvert fald mere uddannelse til, mener Yvonne Bertelsen.

Men leder det ikke lige ind i debatten om medlemsdemokratiet? Hvis tillidsmands- og kredsstyrelsesarbejde efterhånden kræver højtuddannede specialister, har medlemmerne så et reelt valg, når de skal vælge deres repræsentanter?

'Det er jo et krav, at man er godt inde i tingene for at kunne træffe beslutninger', siger Jan Bøgemose.

Han mener i øvrigt, at dette får mange til at afholde sig fra at deltage i kredsarbejdet eller fra at møde op på medlemsmøder på skolen. Tillidsmanden må jo have styr på en lang række tekniske detaljer.

Carlo Medici peger på, at medlemsmøder på skolen jævnt hen opfattes som led i den almindelige mødestrøm. De indgår i lærernes almindelige prioritering af den tid, der anvendes på skolen.

'Før man selv har et problem tæt inde på livet, er det svært at mobilisere interesse for fagforeningsarbejdet, når tingene er så pressede', supplerer Carlo Medici.

'Hovedstyrelsen får deres informationer og beslutningsgrundlag på kongressen, der får meldinger fra kredsene, der bygger på, hvad de får at vide af tillidsrepræsentanterne. Hvis disse ikke får ret mange meldinger fra medlemmerne, har vi et problem', siger Yvonne Bertelsen.than