Et lille opgivende smil er kommentaren til formandens udtalelse om, at Frederiksberg Kommune næppe vil skyde flere penge i projekt folkeskolen. Et stort grin følger formandens opfordring om ikke at tænke i penge, når det gælder feriefridagene, men i stedet få dagene indregnet i årsnormen.

'Jeg har netop bedt om at få dem udbetalt', siger 26-årige Mai Wedfall bag det store grin. Hun har været lærer i to år på Søndermarkskolen, og kredsgeneralforsamlingen i Frederiksberg Kommunelærerforening er hendes første generalforsamling i det hele taget.

Mads Troelsø sidder ved siden af hende ved Søndermarkskolens bord og smågriner. Han blev lærer i 1996 og var til kredsgeneralforsamling sidste år også.

I det hele taget bliver der kommenteret og leet meget ved dette bord, og har de to unge lærere spørgsmål, er der straks nogle af de garvede og fagligt aktive, der fortæller og forklarer. Når de garvede går på talerstolen, kommer der positive tilråb fra hele bordet.

'Yes', 'godt gået', 'go for it', lyder det. Solidaritet er ingen ukendt størrelse her.

'Vi skulle da vist have taget det første bord i lokalet', siger Mai Wedfall, da én af hendes ældre kolleger målrettet bevæger sig mod talerstolen for tredje gang. Der er nogle faste generalforsamlingsgængere, der jævnligt er oppe med et spørgsmål eller en kommentar - ligesom de plejer at være i dette forum, og de andre støtter halvhviskende op.

'Øv, jeg når ikke at stemme', konstaterer Mads Troelsø klokken 19.

Han er nødt til at gå om et kvarter, fordi han skal på hjemmebesøg hos en elev. Han prøver at aflevere en stemmeseddel til dirigenten eller en fuldmagt til Mai, men det kan man ikke, så han må gå uden at have udført sin vigtige rolle. Der er to lærere fra Søndermarkskolen på valg til kredsstyrelsen, og det har været de to unge læreres hovedårsag til at deltage i generalforsamlingen. Valgene begynder klokken 19.25.

På den anden side af den brede midtergang sidder seks lærere fra Skolen på Duevej, der har et lærerværelse på 53 mennesker.

Kender ikke kandidaterne

'Kan vi ikke få lov at se dem, der er opstillet. Jeg har ikke været her så længe', siger 28-årige Helene Skriver. Hvis ikke den unge lærer fra Duevej havde taget ordet, så var de opstillede til kredsstyrelsen forblevet navne listet op af dirigenten. Nu blev der i det mindste sat ansigter på, men der var ingen af de garvede styrelsesmedlemmer, der fandt anledning til at præsentere sig selv eller deres synspunkter før valget.

'Det var fuldstændig det samme ved hovedstyrelsesvalget. Jeg turde ikke risikere at stemme på et menneske, jeg ikke kendte, hvis jeg så senere skulle læse, at han havde nogle helt andre synspunkter end mig', fortæller Helene Skriver.

Sammen med 30-årige Kirsten Kristensen, der også kom til Duevej for halvandet år siden, er hun til generalforsamling for anden gang:

'Jeg har haft så meget at gøre med at få min dagligdag med undervisning og forberedelse til at hænge sammen, at jeg har besluttet mig for, at jeg ikke har tid til at sidde i udvalg på skolen eller sætte mig grundigt ind i det fagpolitiske. Men jeg synes ikke, det er ligegyldigt, så jeg kommer her for alligevel at følge lidt med i det hele'.

Hun var tydeligt ved at gå ud af sit gode skind over den enerverende skratten i mikrofonen de første ti minutter af generalforsamlingen, og hun markerede sin utilfredshed med, at kandidaterne ikke præsenterer sig. Alligevel er hun ikke kritisk over for hverken kredsstyrelsen eller den måde, generalforsamlingen foregår på, og hun regner med, at hun vil fortsætte med at komme til generalforsamlingerne - hun er typen, der følger med, men ikke selv er interesseret i at stille op til en styrelsespost.

'Jeg er kommet for at høre om de lokale forhandlinger og for at stemme', siger Mai Wedfall.

'Det er vigtigt at få de to fra skolen stemt ind i bestyrelsen. Den ene er en ung lærer, og det er begge nogle, som vi har tillid til. Men jeg synes også, det er interessant at høre folks indlæg, det er jo noget, der berører os alt sammen, og det er nogle gode argumenter, der bliver fremført. Der er ingen mudderkastning'.

'Folk kommer, hvis lokummet brænder, og ellers kommer de ikke. Jeg tror ikke, medlemmerne bliver væk fra generalforsamlingen, fordi de har travlt med forberedelsen til næste dag, eller fordi de har børn, de skal have passet. Jeg tror, det er fordi, det er for stort, fjernt og uoverskueligt, hvad kredsen egentlig laver, og hvad Lærerforeningen står for. For eksempel ville jeg da gerne have stemmeret til formandsvalget i Lærerforeningen'.

Mai Wedfall savner også nogle oplæg fra bestyrelsens side. Oplæg om, hvad bestyrelsen har tænkt sig at arbejde for på forskellige områder.

Kirsten Kristensen havde ét klart mål med at deltage:

'Jeg havde regnet med at få noget at vide om arbejdstidsforhandlingerne her på Frederiksberg. Det fik jeg af gode grunde ikke, fordi kommunen bliver ved med at aflyse møderne med kredsen'.

Ikke meldt ind

Hun regner ligesom Helene Skriver med at dukke op igen næste år. De synes, deres tillidsrepræsentant gør en god indsats for at engagere folk, og bebrejder først og fremmest sig selv, at de ikke engagerer sig mere, og det kom bag på dem, at en anden ung kollega, Jeppe Turin, slet ikke har fået meldt sig ind i foreningen efter en orlov, der sluttede for et år siden. Han har da også tænkt sig at melde sig ind - det er bare ikke rigtig blevet til noget.

'Det var aldrig sket hos os', siger Mai Wedfall. Hun fortæller, at lærerne på Søndermarkskolen opdrager de nye unge lærere fagligt.

'Vi har en aktiv tillidsrepræsentant, de to bestyrelsesmedlemmer og flere andre aktive. Hos os er man simpelt hen medlem af Lærerforeningen, ellers ville de være efter os. Det bliver tjekket hvert halve år, om folk er medlemmer'.

Selv har hun aldrig overvejet ikke at melde sig ind.

'Man er medlem af sin fagforening. Andet ville stride mod min opdragelse'.

Hun mener, at det bedste, kredsen kan gøre for de yngre lærere, er at skaffe dem en god overenskomst - og så at have en politik for, hvordan man tager imod nye lærere og kører dem ind på skolen. Dét er noget, der mangler. Det kunne handle om at give dem mere forberedelsestid det første halve år og have en følordning for eksempel.

'Men det har jeg sagt til de to, jeg kender i styrelsen', siger hun.

Det emne, som giver størst debat på generalforsamlingen, er det pædagogiske IT-kørekort. Helene Skriver har bevidst meldt sig i den tredjedel af Frederiksberg-lærerne, der først skal tage kortet i år 2001-2002 - hun havde håbet, at man så ville have erkendt, at det kræver mere end 50 timer. Men hun bebrejder ikke kredsstyrelsen, at den indgik en treårig aftale:

'Det var svært at vide på forhånd. Kommunen tilbød 30, kredsen krævede 60 timer. Så objektivt set var det jo udmærket med 50, selvom det er uheldigt, at de fik bundet sig for tre år'.

Kirsten Kristensen er i gang med kurset og bekræfter, at for mange er det meget hårdt. Og de tre unge kvinder er rørende enige om, at de ikke har nogen fordel af at være nyuddannede.

'Vi har så meget som nul ballast fra seminariet. Man kunne gå på et frivilligt kursus eller selv lære sig at bruge computeren. Det er da utroligt, at man ikke fra seminariets side gør mere, når man har en folkeskolelov, som kræver, at IT integreres i alle fag', siger Helene Skriver.

Når man kigger ud over forsamlingen her, så ser man en masse, ikke gamle, men ældre mennesker. Jeg vil godt bede den nye bestyrelse om at opfordre de unge lærere til at være med

Claus Folkenberg under punktet eventuelt på Frederiksberg Kommunelærerforenings generalforsamling