Gylleforslag

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Urimeligt. Helt ude i skoven', siger professor Niels Egelund, Danmarks Lærerhøjskole, til Venstres forslag om offentliggørelse af folkeskolens prøveresultater.

Venstre vil gennemføre obligatoriske færdighedstest på alle klassetrin og gøre alle resultater tilgængelige for borgerne. Af hensyn til det frie skolevalg skal forældre og elever kunne se, hvordan deres skole ligger i forhold til andre skoler, mener Venstre, der også peger på, at borgerne ikke kan sammenligne kvaliteten af undervisningen på de enkelte skoler.

'Forældrenes baggrund betyder mere end noget som helst andet for, hvordan børnene klarer sig i skolen', siger Niels Egelund.

'Derfor er det hamrende uinteressant, i hvilken grad en skole har gode eller dårlige læsere. Jeg kan kun betegne det ulyksalige forslag som 'gylle''.