Kredsformanden, Leif Andersen, havde håbet på at kunne aflægge en meget lang beretning for generalforsamlingen i Frederiksberg Kommunelærerforening tirsdag den 7. marts. Men forhandlingerne med Kulturdirektoratet om implementering af arbejdstidsaftalen var ikke kommet så langt, at der var nævneværdigt at berette om. Faktisk var de slet ikke kommet i gang. Der havde været nogle afklarende møder i løbet af efteråret, men efter nytår var kæden hoppet af: forvaltningen havde gang på gang aflyst aftalte møder med det resultat, at ingen kendte grundlaget for planlægningen af næste skoleår.

Ny Hollænderskolen på Frederiksberg råder over en af hovedstadsområdets mere særprægede arkitektoniske kreationer. En aula med skæve vinkler og nationalromantisk udsmykning som bærende stiltræk. Ingen vinduer mod en muligvis forstyrrende omverden.

Her skulle kommunens lærere træffe beslutninger om fælles optræden gennem fagforeningen. Stemningen var skeptisk, men jovial, og selv om et uvenligt vejrlig fandt god vej gennem sprækker og åbentstående døre, bevarede stearinlysene på laminatbordene deres optimistisk lysende flamme.

Kredsformanden berettede om kommunalbestyrelsens store forventninger til den nye arbejdstidsaftales sparepotentiale. Til en forøgelse af den samlede undervisningsmængde på over 7.000 lærertimer i det kommende skoleår påtænkte man at ansætte en enkelt ekstra lærer. Altså så det ud til, at hver lærer i skolevæsenet måtte regne med at skulle læse cirka 0,6 ugentlig lektion mere end i år. Kredsstyrelsen havde valgt beregningen af pauser til forhandlingernes kardinalspørgsmål. Man ønsker en fast pausefaktor bundet op på hver undervisningstime.

Der var enkelte røster om, at generalforsamlingen skulle komme med en skarp reaktion for at få gang i forhandlingerne. Nu var der imidlertid udsigt til et øget aktivitetsniveau blandt Kulturdirektoratets forhandlere, og på den baggrund kunne kredsformanden referere kredsstyrelsens holdning: det var bedre at holde krudtet tørt til en anden lejlighed, hvor der måske stod mere på spil.

Generel utilfredshed

Medlemsengagementet var til debat:

'Ved hovedstyrelsesvalget i 1995 havde kredsen en samlet stemmeprocent på over 90. Dengang udlovede kredsstyrelsen snaps til julefrokosten til den skole, der fik den højeste stemmeprocent. Ved det nyligt overståede valg kom ikke en eneste af kredsens skoler op på denne stemmeprocent, og der var sågar tre skoler, hvor der ikke blev afgivet én eneste stemme', sagde kredsformanden.

Det kunne Lars Erik Jensen fra Søndermarkskolen godt forstå. Han fandt det nærliggende at sammenholde vælgerinteressen med den kandidat, som kredsen havde anbefalet - og som da heller ikke opnåede valg.

John Grynnerup, Skolen på la Coursvej, gav et andet kontant bud:

'Hvad skal vi bruge hovedstyrelsen til? Vi kan jo ikke regne med den! Der var generel utilfredshed med hovedstyrelsen efter forløbet af Overenskomst 99, fordi den ikke havde fulgt sit mandat vedrørende arbejdstid'.

Kredsformanden forstod ikke forløbet.

'Der var ingen reaktioner, da kredsstyrelsen meddelte, hvem vi støttede. Vi havde tillidsmandsforsamlingens opbakning - vi troede også, vi havde lærernes'.

Den tidligere kredsformand, Lis Tauber, Ny Hollænderskolen, så en mulig forklaring i, at de opstillede kandidater stort set var ukendte for andre end de, der selv havde erfaring fra kredsstyrelsesarbejdet. Og havde i øvrigt savnet en synligt handlekraftig hovedstyrelse, da formanden skulle vejledes forud for overenskomstforhandlingerne.

Forkerte password

Det mest omfattende debatemne var timetildelingen til det pædagogiske IT-kørekort. Forsamlingen mente nok, at de 50 timer var, hvad man kunne opnå under de givne vilkår, men flere gav udtryk for, at der lå et langt større arbejde i kurset - ikke mindst fordi der havde været megen spildtid på grund af tekniske problemer og forkerte password. Desuden var der kritik af den individualiserede undervisningsform.

Det var ikke til at se, at lærernes IT-færdigheder skulle indgå i et teamarbejde.

Der var indgået en treårig aftale på området, og den var naturligvis bindende. Derfor mente forsamlingen, at der var gode argumenter for at forsøge at få genoptaget forhandlingerne, da kommunen tydeligvis heller ikke havde haft fuldt overblik over opgaven.

Tid til uformel snak

Der var kampvalg til bestyrelsesposterne. Opstillingsfasen medførte ikke nogen lidenskabelig debat. En enkelt kandidat præsenterede et valgoplæg. På forslag fra salen besluttedes det, at de øvrige opstillede kandidater skulle rejse sig, så medlemmerne kunne sætte et ansigt på de personer, der eventuelt skulle repræsentere dem. I aftenens løb havde alle medlemmer af kredsstyrelsen valgt at lade formanden udtrykke deres synspunkter.

Ti heldige medlemmer kunne efter lodtrækning nyde godt af en 2.000-kroners-portion af foreningens rejselegat, og præcis klokken 20.30 kunne dirigenten sende de 86 fremmødte medlemmer til buffeten. Så var det tid til den mere uformelle snak.-Tonny Hansen er lærer og freelancejournalist