I Håbo Kommune i Sverige er undervisningen i klasser i stort omfang forladt til fordel for projekt- og holdundervisning på tværs af klasser og aldersgrupper, og eleverne er tildelt et større ansvar for egen læring. Over 300 millioner kroner er investeret i projektet. En ny undersøgelse dokumenterer nu, at eleverne i Håbo fagligt klarer sig dårligere end andre svenske børn, at mange børn har svært ved at koncentrere sig, og specielt de fagligt svage elever har problemer.

Mange danske kommuner og skoler har hentet inspiration i modellen. Derfor er der grund til at stoppe op og overveje, hvorfor der i disse år så ensidigt satses på ændrede organisationsformer uden dokumentation for, at disse i sig selv har positiv betydning for elevernes udbytte af undervisningen.

I Danmark har Folketinget fastholdt, at eleverne skal undervises samlet i klassen den overvejende del af tiden. Herudover kan undervisningen periodevis organiseres i hold. Lovgiverne har nøje præciseret ansvarsplaceringen: »Det konkrete omfang og indhold af holddannelsen tilrettelægges af lærerne/lærerteamet som en del af den almindelige undervisningsplanlægning inden for de lokalt fastsatte rammer og under skolelederens ansvar«.

Det er en fornuftig bestemmelse, der giver skoleledere og lærere mulighed for at bruge holddannelse, hvor det måtte være hensigtsmæssigt i forhold til de konkrete elever. Og bestemmelsen er i god overensstemmelse med paragraf 2, stykke 2, der fastslår, at det er den enkelte skole, der inden for de givne rammer har ansvaret for undervisningens kvalitet, og at skolen selv fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse.

Men KL har udsendt »Økonomiske styringsredskaber«, der opfordrer til »politisk fastsættelse af en holddannelsesprocent til brug for resurseberegning« samt kommunale beslutninger om, »hvor stor en del af undervisningen der skal anvendes til holddannelse«. Hensigten er ikke til at tage fejl af: Det handler om resursetænkning iklædt et skær af pædagogik. Udmeldingerne kommer på trods af Undervisningsministeriets præcisering af, at kommunalbestyrelsen ikke kan beslutte holddannelse i et bestemt omfang på den enkelte skole.

Vi skal ikke afvise andre organisationsformer. Den enkelte skole kan selvfølgelig ændre på organiseringen af undervisningen inden for folkeskolelovens rammer. Men det har kun berettigelse, hvis det udspringer af en reel stillingtagen på den enkelte skole, der konkret må vurdere, om en ændret organisationsform vil forbedre undervisningens kvalitet og være til gavn for alle elever.

Skolebestyrelser, skoleledere og lærere bør afvise pressionen og påtage sig det ansvar, som klart ligger på den enkelte skole.

Stig Andersen er næstformand i DLF