Efter at folkeskolen.dk den 13. februar skrev om skoleproblemerne i Håbo Kommune i Sverige, er en del danske medier gået i selvsving. Lave karakterer til en stor gruppe Håbo-elever er nærmest blevet beskrevet som det endegyldige bevis på, at nyudvikling ikke nytter.

Det skal selvfølgelig tages dybt alvorligt, at de nye skoleformer tilsyneladende giver problemer med den faglige læring, og det må få konsekvenser, at de åbne skolemiljøer giver nogle elever koncentrationsbesvær.

Men inden der dømmes diskvalificeret, er det vigtigt at kigge på det generelle danske skolebillede, som langtfra ligner Håbo; men hvor svage elever ikke alle steder får den støtte, de har behov for, hvor for eksempel særligt begavede børn stort set ikke diskuteres, og hvor alt for mange unge ikke kommer i gang med en uddannelse. Det danske svar på hvad som helst hedder lige nu »rummelighed«, så det er næsten forudsigeligt, hvad der sker: De mest skrøbelige børn bliver tabere.

De har hverken opfundet det faglige columbusæg eller den dybe pædagogiske tallerken i Håbo. Men de satser seriøst også økonomisk på at udvikle moderne svar på tidens udfordringer. Og de evaluerer arbejdet tæt.

Der vil virkelig være noget at studere i Håbo, når de næste meldinger om, hvordan de løser eller ikke lø­ser problemerne, begynder at indløbe.

-th

Læs netnyheden og Håbo-rapporten på www.folkeskolen.dk