Tag cyklen og vind en tur til Kina

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

jabrahamsen@dlf.org

Er der noget, der passer sammen, så er det Kina og cykler. Derfor er det meget passende, at hovedpræmien i Dansk Cyklist Forbunds og Dansk Firmaidrætsforbunds cykelkampagne »Vi cykler til arbejde« er en rejse til Riget i Midten.

Cykelkampagnen går i al sin enkelhed ud på, at en gruppe på mellem fire og 16 kolleger bliver enige om at droppe bilen til fordel for cyklen. Jo flere dage holdet cykler til arbejde, jo større er chancen for at deltage i lodtrækningen om blandt andet cykler og selvfølgelig rejsen til Kina.

Startskuddet lyder den 19. april, og kampagnen varer frem til den 16. maj. Det er syvende gang, kampagnen kører. Sidste år havde kampagnen næsten 100.000 deltagere fordelt på cirka 10.000 arbejdspladser.

Det koster 25 kroner per deltager at være med. Tilmeldingsfristen er 1. april. For yderligere information og tilmelding gå ind på www.vicykler.dk eller ring på telefon 3332 3121.