Sonja var født og opvokset i Hillerød. I 1968 forlod hun Jonstrup Statsseminarium som en af årgangens allermest lovende dimittender. Det blev starten på et langt og rigt, engageret og kreativt lærerliv. De første år på Svanholmskolen i Ølstykke og de sidste godt 30 år på Falkenborgskolen i Frederikssund. Ud over klasselærerfagene og -funktionen var det især formning og billedkunst, der var hendes helt store lidenskab. Sonja valgte egne børn fra og tog sig i stedet god tid til alle elever, og ikke mindst tog hun sig af dem, der havde særligt behov. De kom også hos hende hjemme, og mange elever og forældre blev venner for livet. Sonjas store kontaktflade blev synliggjort, da der måtte sættes ekstra stole frem i kirken ved bisættelsen.

Ved siden af skolen var haven hendes helt store lidenskab. Sonja havde grønne fingre og havde altid lige nogle små nye stauder eller buske i gang i overflod, og mange stod bare og ventede på et nyt godt hjem.

Hendes allersidste år udviklede sig tragisk. Helbredet og humøret svigtede. Hun kunne ikke acceptere en ledelsesform, der tog ansvar fra hende og efterlod hende med en skyldfølelse, hun ikke selv kunne få lov til at håndtere i praksis. Også maven gjorde knuder. Hun søgte professionel hjælp og lagde planer for gennem et års orlov at komme ovenpå igen og komme videre med sit arbejde i skolen. Det skulle gå helt anderledes. I starten troede vi alle, hende selv og læger inklusive, at de uforklarlige mavesmerter havde psykisk rod. Indtil hun i sommeren 2003 i slutningen af sin orlovsperiode fik diagnosen tyktarmskræft. Og da var sygdomsudviklingen så fremskreden, at helbredende behandling var udsigtsløs. Efter et langt og smertefuldt sygeleje, hvor hun alligevel gav sig tid til kreativ virksomhed til meget sent i forløbet, døde hun i hjemmet den 4. februar 2004 med sin mand og sin søster hos sig.

Mange kærlige tanker lever videre i dine gamle seminariekammerater, venner og kolleger.

Gunhild Pedersen, Vita Ravn og Kirsten Seeberg