Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I sidste uge omtalte Folkeskolen DLF's undersøgelse af udviklingen i elevtal, lærerstillinger og klassekvotienter i folkeskolerne.
En af konklusionerne var, at Undervisningsministeriets anbefaling af, at kommunerne skaffede penge til computere ved at hæve klassekvotienten, var tvivlsom, fordi elevtallet vil stige mest, der hvor klassekvotienten i forvejen er højest.
I Københavns Kommune er der et yderligere problem. På de mange gamle skoler er klasselokalerne meget små, og der er ingen ledige klasselokaler til at anbringe nye klasser i. Det betyder, at flere klasser kommer over de 28 elever, der maksimalt må være i hver klasse.
Hidtil har de høje københavnske klassekvotienter jævnet sig ud i løbet af de første skoleår, fordi mange forældre sender deres børn i private skoler. Men det frygtes, at de store årgange i de kommende år vil forværre problemet, navnlig fordi Københavns Kommune har halveret det beløb på 25 millioner kroner, der var afsat til at udbygge skolerne i 1996.
