Der skal undervises om og med medier fra 1.-10. klasse, medieundervisningen skal være en obligatorisk del af læreruddannelsen, lærernes efteruddannelse skal styrkes, og der skal oprettes medieværksteder på skolerne for eksempel på skolebibliotekerne eller i samarbejde med folkebibliotekerne.

Sådan lyder en række anbefalinger i en betænkning om børn og unges brug af massemedier, som Statsministeriets medieudvalg præsenterede i sidste uge.

- Vi har valgt at se børn og unges brug af massemedierne som en ressource. Jo mere de ved om de trykte og elektroniske medier, og hvordan de bliver til, jo større mulighed har de for at blive aktive deltagere i det demokratiske samfund, sagde medieudvalgets formand, redaktør Torben Krogh.

- Børn og unge har de samme grundlæggende rettigheder som alle andre, herunder retten til at ytre sig og retten til at modtage information.

Fire forudsætninger

Udvalget har stillet fire grundlæggende forudsætninger op, der skal opfyldes, hvis medierne skal være sociale, kulturelle og politiske ressourcer for børn og unge.

Den første forudsætning er, at man kan læse og forstå en tekst. Her viser tallene, at der er en stigning i antallet af funktionelle analfabeter, der skønnes at udgøre omkring 15 procent af den voksne befolkning. Det bekymrer udvalget, fordi dårlige læsefærdigheder medfører manglende evne til at deltage i samfundsdebatten.

For det andet skal man kunne læse og forstå billeder. Billedmedierne vinder frem både i form af tv og video, men også computerens muligheder udvides hele tiden, og det gælder grafik såvel som levende billeder. Medieudvalget gør opmærksom på, at hvor læseforskningen har en lang og omfattende tradition bag sig, er det samme ikke tilfældet for billedet.

For det tredje skal børn og unge lære at forstå og udnytte medieudtryk. De fleste moderne medier er blandingsmedier, altså medier, der henvender sig til flere sanser på en gang. Og det betyder, at man ikke kan kompensere for sin svaghed i forhold til et medie med styrke i forhold til et andet, for eksempel den skriftlige kommunikation.

For det fjerde skal man kunne formidle og kommunikere. Skrivefærdigheden er stadig central, men i takt med, at ny teknologi åbner nye muligheder for at kombinere de forskellige medier, vokser behovet for at beherske brugen af de forskellige medier tilsvarende.

Konservative lærere

For at nå de mål, medieudvalget stiller op, er der tre væsentlige barrierer, der skal overvindes. Der skal anskaffes mere og bedre udstyr til medieproduktion, der skal være politisk vilje til at styrke lærernes uddannelse, og så skal der arbejdes med lærernes holdning til medieundervisningen, så man overvinder holdningen om, at det er mindre fint at beskæftige sig med visse medier.

- Vi siger ikke, at lærerne er tykhovedede og dumme. Vi konstaterer bare en modstand hos nogle i undervisningssystemet mod de elektroniske medier, og det er vores opfattelse, at nogle lærere kun bruger billede og lyd som en underholdende afveksling i undervisningen, sagde Torben Krogh.

Skolerne får også en anden rolle, hvis det står til udvalget. Det bliver nemlig lærerne, sammen med pædagoger i børnehaver og fritidsordninger, der skal sørge for, at forældrene bliver orienteret om betydningen af, at børns sprog og læsefærdighed stimuleres i hjemmet, og om mediernes påvirkning af børn og unge, og forældrenes rolle og ansvar i den forbindelse.

Vi vil gerne

DLF's formand, Anni Herfort, afviser, at lærerne skulle være en barriere for medieundervisningen. Hun henviser til Undervisningsministeriets undersøgelse fra sidste år, der viste, at 91 procent af lærerne mente, at edb var nødvendigt i folkeskolen, mens 65 procent støttede, at der blev undervist om og med de elektroniske medier.

- Når flere lærere udtrykker skepsis over for medieundervisningen, skyldes det ikke modvilje mod ideen som sådan. Men lærerne har den ene gang efter den anden oplevet nye tiltag i folkeskolen, uden finansieringen er fulgt med. Og hvis de i øvrigt gode tanker om medieundervisning skal blive til noget, så skal der altså penge på bordet. Penge til efteruddannelse, penge til maskiner og penge til computerprogrammer. Hvis vi ikke får sat gang i udviklingen af danske undervisningsprogrammer, er vi henvist til de amerikanske producenter, og så går det ud over den pædagogiske kvalitet, siger Anni Herfort.

Hun siger videre, at DLF støtter de fleste af medieudvalgets anbefalinger. Hun mener dog ikke, at det vil være nogen god idé med et obligatorisk mediefag. Medieundervisningen skal i stedet integreres i de øvrige fag, først og fremmest dansk.

Skolebibliotekarernes formand, Gert Larsen, ser ogsåøkonomien som den største barriere.

- Vi har den ekspertise, der er nødvendig for at vurdere undervisningsmaterialernes pædagogiske kvalitet, også når det drejer sig om computersoftware. Men vi mangler tiden. I dag er arbejdet på skolebibliotekerne Ø-tid, men vi har brug for forberedelsestid, hvis vi skal nå det hele, siger han.

'Betænkning om børns og unges brug af massemedier', betænkning nummer 1311, er udgivet af Statens Information. Som Medieudvalgets øvrige publikationer findes den på Internet på adressen:

//www.imv.aau.dk/smu/