De fleste Damp-børn har svært ved at holde deres opmærksomhed rettet mod den samme opgave i længere tid. Men der er stor forskel på, hvad der afleder det enkelte barn.

- Som lærer skal man vide, hvorfor et barn mister interessen for en opgave. Ellers kan man ikke hjælpe, siger Aase Holmgaard Poulsen, der er speciallærer for Damp-børn på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Århus.

- En kan godt holde sig i gang med en opgave i et stykke tid. Men pludselig kan han ikke koncentrere sig længere, og så bliver han urolig. En anden bliver også urolig, enten fordi der sker noget omkring ham, som han føler, han må blande sig i, eller fordi han pludselig får en tanke, siger Aase Holmgaard Poulsen.

At eleverne reagerer ens betyder ikke, at de skal behandles på samme måde.

- Den første elev skal i gang med noget andet, men han skal først have lov at smutte hen og tage en tår vand, så der sker et klart brud mellem aktiviteterne. Ellers kommer han aldrig i gang med den nye opgave, siger Aase Holmgaard Poulsen.

- Den model dur ikke til den elev, der hele tiden bliver afledt. Her er det vigtigt at få sat ord på, hvad der præcist stjæler hans opmærksomhed. Måske er han kommet til at tænke på, at han vist skal til svømning i næste time, og så bliver han usikker på, hvordan det skal foregå.

- Her nytter det ikke med et glas vand, for han vil stadig tænke på svømmetimen, når han kommer tilbage. Derfor er man nødt til at fortælle ham, at det er rigtigt, han skal til svømning, at han skal køre i bus derhen, og hvem han skal sidde ved siden af. Ellers kan han blive ved at spekulere på, hvordan det mon skal foregå, når han skal til svømning, siger Aase Holmgaard Poulsen.

Nemmere at genkende

Damp-børn har brug for en styret og forudsigelig skoledag. Derfor ved de fem Damp-børn på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital altid, hvad der skal ske i de enkelte timer. Dagens timer starter på nøjagtig samme måde hver gang. For eksempel samles eleverne om fællesbordet i første time for at gennemgå dagens program.

- Så stift kan man naturligvis ikke køre undervisningen i en almindelig klasse. Derfor må læreren sørge for, at barnet hele tiden får klar besked om, hvad der skal foregå. Også selv om han har prøvet den samme type opgave flere gange før, for i modsætning til de øvrige elever i klassen har Damp-barnet ikke lært af sine erfaringer. Derfor er man nødt til at kridte banen op for ham på ny, siger Flemming Bernth, der er den anden speciallærer på hospitalet.

- Samtidig skal læreren være tydelig i sine krav. Et barn med Damp har svært ved at aflæse signaler og bliver let usikker på, om læreren nu mente nej eller ja. Derfor skal man klart og tydeligt sige, at jeg vil have, at du gør sådan og sådan, siger Flemming Bernth.

Det vil ofte være nødvendigt at fortælle trin for trin, hvad der skal ske. Det er for eksempel ikke nok at sige, at 'i morgen skal vi på tur'.

- Børnene har svært ved at fremkalde et indre billede af det, der skal ske. Derfor kan det være en god idé at lave en lille tegneserie, der først viser, at eleverne venter på bussen. På næste tegning kommer bussen, og på den tredje sidder alle inde i bussen, siger Flemming Bernth.

- De kan bedre genkende et billede end genkalde det i deres indre. Derfor er det nødvendigt med udførlige tegninger, tilføjer Aase Holmgaard Poulsen.

Redekasse som puslespil

Modellen med at præsentere et led ad gangen går igen i stort set al undervisning, som eleverne modtager i løbet af det halve år, de er indlagt som dagpatienter på hospitalet i Århus. Ellers er der stor sandsynlighed for, at de står af.

- På et tidspunkt skulle eleverne lave hver en redekasse. Jeg forsøgte at være et skridt foran og viste eleverne en færdig kasse, så de kunne se, hvad de skulle lave. Alligevel nægtede én af dem at gå med ned i værkstedet, fortæller Flemming Bernth.

- Det var ikke nok for ham at se det færdige produkt, så næste dag havde jeg modellen med som et puslespil. Så kunne jeg vise ham stykke for stykke, hvad han skulle lave. Samtidig fik han en beskrivelse af arbejdsprocessen, så han kunne se, at han først skulle save ud, dernæst bore huller og til sidst pudse af. Det gav ham sikkerhed nok til at gå i gang. Når han havde udført et punkt, kunne han strege det over og præcis se, hvad han så manglede, siger Flemming Bernth.

- I en almindelig klasse vil mange af de andre elever også have gavn af, at læreren skitserer hele processen frem for det færdige produkt, tilføjer han.

Særlige regler

Selv om der bør være særregler for Damp-børn, skal de ikke pakkes ind i vat. De skal netop lære at være sammen med andre. Det bør også foregå på en måde, så børnene altid ved, hvad de skal gøre.

- Hvis et Damp-barn bliver uenig med en anden elev om gyngen, skal det lære, at han skal hente gårdvagten i stedet for selv at forsøge at løse konfliken. Men det kræver, at gårdvagten ved, at der er tale om et Damp-barn, så han ikke bare skærer igennem, men hjælper de to kombattanter med at finde en løsning, som de begge kan acceptere. Ellers risikerer man, at den anden elev betragter Damp-barnet som en sladderhank, siger Flemming Bernth.

Aase Holmgaard Poulsen afviser, at det er en belastning for barnet med en masse regler.

- Barnet oplever det som en hjælp, når han først har lært reglerne. Vi gør for eksempel meget ud af, at eleverne skal række hånden op, når de vil sige noget. Ellers snakker de hele tiden hen over hinanden, uden at nogen hører, hvad de siger. Det varer ikke længe, før de finder ud af, at der faktisk bliver lyttet til det, de siger, når de har rakt hånden op.

Fælles forståelse

De to speciallærere har eleverne i et halvt år ad gangen. Et af deres mål er at finde ud af, hvilken form for undervisning der egner sig til det enkelte barn, så de kan rådgive børnenes lærere, når de enten vender tilbage til deres gamle klasse, til en anden klasse eller til en specialskole.

- Det er vigtigt, at alle lærere omkring en klasse med et Damp-barn handler ud fra en fælles forståelse. Ellers er der risiko for, at en eller flere af dem bliver irriterede over barnets adfærd. Derfor deltager børnenes lærere jævnligt i vores undervisning, så de kan få et indtryk af den pædagogik, der skal til, siger Aase Holmgaard Poulsen. Hun og Flemming Bernth mødes også med det enkelte barns lærere, skolepsykolog og forældre længe efter udskrivningen.

- Vi lægger vægt på, at lærerne får god kontakt med børnenes forældre, så de i fællesskab finder ud af, hvad der skal ske med barnet. Samtidig skal lærerne have hjælp af pædagogisk psykologisk rådgivning til at afprøve forskellige former for undervisning. Derfor skal lærerne være gode til at beskrive de situationer, de oplever sammen med Damp-barnet, siger Aase Holmgaard Poulsen.

stan