Decentraliseringen har skadet kvaliteten i folkeskolen. Det erkender Kommunernes Landsforening, KL, i et internt notat, som lokalpolitikerne i løbet af foråret skal forholde sig til.

'Da folkeskoleloven som bekendt ikke definerer, hvad der kendetegner en folkeskole af kvalitet, og andre myndigheder ikke har til opgave at føre tilsyn med de kommunale skolers kvalitet, er det kommunen, der bærer ansvaret for kvalitetsmangler, som med rette eller urette påstås at foreligge. Kommunerne kan ikke frigøre sig for dette ansvar ved at delegere det til skolebestyrelserne, skoleledere og lærere. Ved at delegere ansvaret lader kommunerne også skolerne i stikken,' hedder det blandt andet i det interne KL-notat.

Notatet tager udgangspunkt i rapporten 'Folkeskolens Økonomi', der blev offentliggjort i december sidste år.

'Tilpasningen af folkeskoleudgifterne bør ske uden eller med mindst mulig forringelse af kvaliteten i folkeskolens undervisning. Opmærksomhed om, hvad der betinger kvalitet i undervisningen, bliver derfor af øget betydning', hedder det videre i notatet i forhold til den økonomiske side af sagen.

Mere for pengene

KL erkender blankt, at man bevidst har udeladt at forholde sig til andet end folkeskolens økonomi, administration og aftalemæssige forhold. Men det skal ændres nu, og derfor vil KL i de kommende år sætte fokus på kvaliteten i folkeskolen, selv om man forudser, at debatten hurtigt kan ende i en diskussion om økonomiske ressourcer.

KL vil gerne undgå, at der sættes lighedstegn mellem udgiftsstørrelse og kvalitetsniveau: 'Det tilslører, at opnåelsen af kvalitetsgevinster på folkeskoleområdet ofte kan opnås uden øget ressourceforbrug, og at formindskelse af visse typer ressourceforbrug ofte kan ske uden kvalitetsforringelser.'

Og helt overordnet mener KL, at kommunerne må påtage sig 'hovedansvaret for sikring af kvaliteten i folkeskolen.'

Kommunerne mener, at der fra centralt hold kun er meget uklare mål for, hvad kvalitet er. Undervisningsministeriet fører ikke tilsyn, og kommunerne har i almindelighed ikke fastsat egne supplerende målbeskrivelser til sikring af kvaliteten.

'Kvalitetsstyringen overlades dermed til de enkelte skoler og lærerne. Lærernes metodefrihed er i et vist omfang til hinder for ekstern evaluering af lærernes undervisning,' hedder det videre i notatet. Også derfor efterlyser kommunerne centralt fastsatte kvalitetskrav, da den decentrale kompetence ikke gør det muligt at beskrive, hvilke kvalitetskrav den enkelte folkeskole skal opfylde.

Systematisk vurdering

Kommunerne mener ikke, at faghæfter og de bindende fagformål og centrale kundskabs- og færdighedsområder udgør nogen kvalitetsgaranti. Samtidig gør KL i notatet opmærksom på de undersøgelser, der sammenligner ressourceforbruget per elev med andre lande. Og i Danmark er anvendelsen af midlerne ikke underkastet en systematisk kvalitetsvurdering.

Men med Undervisningsministeriets initiativ, (se artiklen Ens for alle, red.) opereres der nu med fire niveauer for kvalitetsvurdering. Det nationale niveau, det kommunale niveau, skoleniveauet og klasseniveauet.

I forhold til den eventuelle nationale kvalitetsstyring, er KL bekymret for, at der bliver tale om mere ensartede bevillingsstørrelser eller lærerantal ved skolerne, fordi man 'derved går uden om folkeskolens egentlige kvalitetsproblemer.'

I notatet, der er et oplæg fra KL's sekretariat til lokalpolitikerne, gør man opmærksom på, at kommunerne må vurdere, hvilke besparelser der giver mindst kvalitetsforringelse. Derfor vil KL gerne indsamle en viden om sammenhængen mellem for eksempel antallet af lærere og undervisningstimetallet. Og dermed kommer de økonomiske forhold på banen, selv om KL bedyrer, at man ikke ønsker den form for debat.

- Vi lægger op til en dialog mellem kommunalpolitikerne, medarbejderne og skolebestyrelserne, for at de kan skyde sig ind på, hvad der er væsentligt. Når man ved, hvad man vil opnå, kan man bedre indrette den lokale skole, siger Jens Birch Jensen, chef for KL's kontor for skole og kultur.

Han vil gerne væk fra det sædvanlige postulat om, at mere kvalitet kun kan opnås gennem flere penge.

- Hvad vil I gøre, for at det ikke ender med netop den diskussion?

- Selvfølgelig er der en vis sammenhæng, men det er mere indholdet, vi vil diskutere. Det er ikke KL, der skal styre debatten i den enkelte kommune, siger Birch-Jensen, som håber, at både lærerne og skolebestyrelserne vil diskutere begrebet kvalitet.

- Skolerne og kommunerne har fået en meget stor frihed til at bestemme, hvad der er kvalitet.

Han forestiller sig ikke, at kvalitet skal være noget med sammenligning af karakterer eller inspektører, der vurderer undervisningen.

- Vi vil ikke komme med en definition på, hvad der er kvalitet, men en mere præcis formulering af, hvad folkeskolen skal tilbyde, er nødvendig, siger Jens Birch Jensen.