Når forældre klager, skal vi behandle dem seriøst. Men jeg er ikke sikker på, at skolens lærere er klar over, hvordan vi bærer os ad, når vi får en klage. De vil føle sig mere trygge, hvis vi melder det klart ud'.

Til daglig er Søren Færck viceskoleinspektør på Thyregod Skole. Lige nu sidder han i kælderen på Gammel Avernæs og øver sig i supervision. Det er en metode til at lære af sine erfaringer og få mere overskud, så man bliver bedre til sit arbejde.

Hvordan vil du tage fat på opgaven?

Elsebeth Korsgaard Giessing, viceskoleinspektør på Gislev Centralskole i Oure, deltager også i Lederforeningens seminar om ledelse og kvalitet. I øvelsen skal hun stille de undrende spørgsmål, som kan lede Søren Færck på vej.

'Først vil jeg gå sammen med mit ledelsesteam og se tilbage på de klager, vi har haft. Vi skal tænke over, om vi har behandlet dem godt nok. Dernæst vil jeg skrive et forslag til, hvordan vi bærer os ad fremover. Og så vil jeg spørge tillidsmanden, hvad han mener om forslaget', siger Søren Færck.

'Hvor stor indflydelse skal han have', spørger Elsebeth Korsgaard Giessing.

'Det primære mål er, at alle føler sig trygge, så han skal have stor indflydelse. Jeg vil opnå, at alle accepterer den måde, vi behandler klager på', siger Søren Færck.

'Hvornår vil du orientere skolebestyrelsen om, at I har fået klage', spørger Elsebeth Korsgaard Giessing.

'Hvis klagen går på forholdet mellem en lærer og en elev, skal skolebestyrelsen ikke vide besked. Tror jeg. Men hvis det er en større sag, vil jeg orientere skolebestyrelsen', lyder svaret.

'Hvis du ved, at der er noget om det, forældrene klager over, hvad vil du så gøre?'

'Hvis det er en klar fejl fra lærerens side, vil jeg indrømme det over for forældrene. Det er langt farligere at feje det ind under gulvtæppet. Det er straks sværere, hvis der opstår et rygte om, at en lærer er dårlig', siger Søren Færck.

Thorkild Rohde fra undervisningscentret Blåkærgård i Viborg Amt er med på en lytter. Det er hans opgave at vurdere, om øvelsen har kørt på en måde, så supervisanten Søren Færck har fået noget ud af den. Det har den, mener Thorkild Rohde.

'Søren blev ikke afbrudt, og Elsebeth var ikke generende i sine spørgsmål', siger Thorkild Rohde.

Lederen skal give

Selv kæmpede Thorkild Rohde en kamp for at holde mund undervejs. Det var han nødt til, for supervisoren skal få supervisanten til selv at tænke videre.

Det sker ikke i nær samme grad, hvis supervisoren giver ham råd ud fra sine egne erfaringer.

'En leder skal hele tiden give. Men det kræver, at der også fyldes noget på. Det er fint nok, at I udveksler erfaringer med andre skoleledere, men i supervision får I ikke alene ro til at fordybe jer i en bestemt problemstilling. I bliver også bragt videre, fordi I kommer til at reflektere over jeres egne erfaringer', sagde DLF-socialrådgiver Susanne Grove.

'Hvis supervision skal vinde fodfæste på lærerværelset, skal I skoleledere tro på, at det kan bruges. I skal mærke fordelene på jeres egen krop', sagde hun.

'I er forbilleder for jeres lærere, og jo bedre I har det, desto mere overskud har I til lærerne', tilføjede en anden af DLF's socialrådgivere, Laila Jensen.

'Det er ofte let at skyde på skolelederen. 'Hvis bare vi havde en anden skoleleder, ville alting være bedre', lyder et typisk udsagn. Eller 'Lederen må da gøre noget . . .' Den slags kan I bruge supervision til at holde jer ude af', sagde Laila Jensen og gav et eksempel på en henvendelse, hun havde fået fra en lærer, som var i team med tre andre:

'Læreren var fortvivlet, fordi de tre andre havde afleveret en liste med 40 klagepunkter over ham til skolelederen. Hvis supervision havde været indarbejdet på skolen, var de tre først gået til læreren med deres kritik, og så var sagen måske slet ikke landet på skolelederens bord'.

Det tager tid at lære at arbejde med supervision. Men hvis en skoleleder har brug for en smutvej her og nu for at kunne komme videre med en medarbejder, der volder problemer, er der hjælp at hente i DLF's rådgivning.

'Jo bedre forberedte I er på, hvad I selv har det svært med, når I skal løse en konflikt, desto lettere har I ved at være til stede, når I skal tale med den pågældende medarbejder', sagde Laila Jensen.

'Måske har I ubevidst tillagt jer nogle af de samme negative mønstre som den udbrændte lærer. Men når først I begynder at lære af jeres erfaringer, finder I ud af, om I tænker defensivt, og så kan I beslutte jer for at handle anderledes', sagde hun.

Folkeskolen bragte artikler om supervision i nummer 37 og nummer 38/1998.-Henrik Stanek er freelancejournalist