Nu sker det, som blev anbefalet i 1984. Og mere til! Betænkning nummer 1018 om skolegangens påbegyndelse, hed den. Og nu - 13 år efter, at det såkaldte Bisgaard-udvalg afleverede den til Bertel Haarder - sker det. Men ganske givet ud fra meget forskellige begrundelser og hensigter.

Udvalget sagde dengang, at der var behov for at skabe sammenhæng i de fem-otte-årige børns hverdag, og man understregede, at det straks fra skolens begyndelse er vigtigt at følge folkeskolelovens formål og fremme børnenes alsidige udvikling.

Konsekvensen må være, sagde udvalget, at der skabes bedre balance mellem det såkaldt 'boglige' og det 'musiske'. Det var det sidste, der skulle fremmes, mente man og pegede derfor på 'et bredere undervisningsbegreb'. Børnehaveklassens aktivitetsformer er mindst lige så vigtige og seriøse for børnenes læring som de mere traditionelle skoleaktiviteter.

Udvalget pegede på tre konkrete muligheder og sagde nej til to.

Man anbefalede, at der skete en samordning af virksomheden i børnehaveklassen og 1.-2. klasse, at der blev bedre muligheder for samordning mellem skolen og fritidsordningen, og at der blev givet mere tid og mere samlet tid til børnehaveklassen og 1.-2.-klasserne. Og man anbefalede, at børn ikke begyndte tidligere i skolen, og at børnehaveklassen ikke blev obligatorisk.

I dag har der efterhånden udviklet sig et ganske godt samarbejde mellem børnehaveklasseledere og lærere på mange skoler, og inde i bladet kan man læse om et friskt eksempel på det samarbejde mellem skolen og skolefritidsordningen, som også er på vej.

I torsdags kunne man så i Aktuelt læse, at der tilsyneladende er flertal i Folketinget for at gøre børnehaveklassen obligatorisk. De sidste to procent, som stadig ikke bruger børnehaveklassen, skal med nu.

Det kan der komme noget godt ud af. Men hvis der ikke ydes en bevidst og systematisk indsats for at holde fast ved det brede undervisningsbegreb og ved de væsentlige kvaliteter i børnehaveklassens arbejdsform, så kan konsekvensen desværre nemt blive, at skolens mest traditionelle røvtilbænk- og næseibog-metoder rykker ned i børnehaveklassen. For det er der politikere, der ønsker. Fordi de bilder sig ind, at det er det rette modtræk mod konkurrencen fra de 'effektive' udenlandske indlæringsskoler. Og mange forlag har aflæst tendensen; det myldrer allerede med 'rigtige' skolebøger til 0. klasse, som børnehaveklassen er blevet omdøbt til flere steder.

Børnene skal selvfølgelig bruge både kroppen og knoppen i børnehaveklassen. De skal både legelæse, legeskrive og udforske den spændende verden, som bogstaver og tal kan åbne. Det skal de også derhjemme og i børnehaven, før de begynder i skolen.

Men det er vigtigt at minde om, at udvalgsbetænkningen fra 1984 lagde stor vægt på barnets alsidige udvikling, og det er stadig det fundamentale. Derfor skal børnehaveklasselederen bevare ansvaret for det første års samlede aktiviteter, og når pædagogerne følger med op i 1. og 2. klasse, skal de have et medansvar for det, der foregår. De skal ikke gøres til assisterende omsorgsmedarbejdere for lærerne. Skolen skal udnytte læreruddannelsens og pædagoguddannelsens samlede kvaliteter. Det er ikke nedskoling, der er brug for, men bedre indskoling.

-th

Læs side 4-11 og 23

Det er vigtigt at minde om, at barnets alsidige udvikling stadig er det fundamentale