Debat

Volapyk

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et medlem af DLF's hovedstyrelse, der sidder der, fordi han er formand for Lærerstuderendes Landskreds, Rasmus Møller, har begået en genistreg: Det er lykkedes ham at producere en A4-side volapyk ('Kommentar' i Folkeskolen nummer 3).

Selv efter flere gennemlæsninger giver teksten stort set ingen mening. Karakteren for noget sådant kan derfor ikke overstige 03.

Efter endnu flere gennemlæsninger tegner der sig dog en slags rids af, hvad manden (måske) mener.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Han går ind for den traditionelle praktik. Nu ved jeg ikke, hvad det er, men det skyldes jo nok min uvidenhed.

Han giver dog lidt hjælp: 'Det er ikke jobtræning'.

Det er undervisning af den praktiserende lærerstuderende. (Altså, det er den lærerstuderende, der skal undervises).

Undervisning fra praktiklærerens side, der skal (her citerer jeg altså ikke hele sludderet, men kun noget. Interesserede kan let selv finde resten på side 24):

'Hjælpe den studerende med at komme helt ned i substansen i faget. Få de studerende til at tvivle og derved positivt bekræfte eller eventuelt ændre sin etiske verdensopfattelse'.

Jow. Eller rettere sagt: Naj.

Den fes sgu ikke ind på lystavlen.

Der figurerer ingen skoleelever i indlægget. Dem er der nok ikke plads til i den Møllerske etiske verdensopfattelse.

Der er et klasserum, der skal haves overblik over. Det er jo meget nemt, hvis der ikke er nogen elever.

Tjae, det er jo altid rart at blive klogere. Jeg troede ellers, at praktik var noget med at øve sig på realiteterne og så snakke om tingene bagefter.

Hvad lykkedes, hvad gik mindre godt? Ikke med henblik på den studerendes etiske verdensopfattelse, men på, hvordan skoleeleverne får det bedste udbytte. Altså jobtræning. Men det er det ikke. Det er et fag! Fra min seminarietid har jeg en svag erindring om, at vores undervisningslærelærer sagde noget tilsvarende før min årgangs første praktikperiode. Det lo vi elever meget af den vinter.

Jeg er ikke blevet meget klogere. Jeg er stadigvæk helt sikker på, at praktik først og fremmest er jobtræning. Endda vil jeg påstå, at det er hele seminarietiden. Eller burde være det. Okay, okay, der er naturligvis det faglige indhold.

En lærer skal jo da vide mindst det i et fag, som den dygtigste skoleelev må formodes at kunne opnå, men det er vel også en slags jobtræning?

Om så man skal gå solo i tredje praktikperiode gratis, genindføre en 'græsperiode' betalt, justere lidt på det nuværende system eller noget helt fjerde, er en helt anden og bestemt ikke uvigtig sag.

Men Rasmus Møllers etiske verdensbillede kan nok ikke nøjes med at blive underkastet en test i praktikperioderne. Det er nok ligesom hos os andre dødelige en livslang proces.

Palle Fløe Madsen

Valby

Powered by Labrador CMS