Debat

Det skal hedde kristendom

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg er lynende uenig med de mennesker (man fristes til at bruge Naser Khaders udtryk Halalhippier), som mener, at kristendomsundervisningen skal skifte navn til religionsundervisning af misforstået hensyn til de forskellige trosretninger, som nu befolker den danske folkeskole. Hvorfor skal dansk kultur, religion og levevis altid vige? Danmark er nu engang et land med en tusindårig kristen tradition bag sig, som skinner igennem i den måde, vi har bygget vores land op på, og den måde, mange af vores samfundsstrukturer virker på. Vi skal naturligvis ikke være forkyndende, og som faget er skruet sammen i dag, er der vide muligheder for at komme omkring i alverdens religioner, men at udskifte fagets navn hører ingen steder hjemme, vi kan sagtens være vores kristne kultur og vores kristne tro bekendt.

Lars Prier

Selsmoseskolen, Høje Taastrup

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler