Matematik i verdensklasse

Projekt om matematik og naturfag sendt af sted i hovedstadsregionen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Matematik og natur

Projekt 'Matematik og naturfag i verdensklasse' blev officielt fløjtet i gang på Experimentarium nord for København i forrige uge. Projektet har til formål at gøre undervisningen i matematik og naturfag mere levende, så flere elever bliver tilskyndet til at gå dén vej i deres videre uddannelsesforløb.

20 skoler i hovedstadsregionen deltager i projektet, der er delt op i tre underprojekter - matematik og natur/teknik i 5.-6. klasse, overgang fra 9. klasse til gymnasiet og højt niveau i gymnasiet på matematisk linje.

Bagved står Frederiksberg og Københavns Kommuner og Roskilde, Frederiksborg og Københavns Amter. Projektets leder er rektor Carl P. Knudsen, Helsingør Gymnasium.

Ideen opstod på en konference på Roskilde Universitetscenter, hvor Ugebrevet Mandag Morgens Kompetenceråd fortalte om Learning Lab, som beskæftiger sig med læring i skæringsfeltet mellem teori og praksis, mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv.

'Nogen har sagt, at matematik og naturfag i verdensklasse lyder for voldsomt. Det gør det måske også, men intentionen er seriøs nok', sagde direktør og formand for styregruppen, Jan Magnussen, ved åbningen.

'Vi vil øge de unges interesse for matematik og naturfag'.

Flere naturfagsnørder

Gennem den sidste generation har de unges uddannelsesvalg nemlig skiftet retning fra natur- og teknikfagene til de humane og sociale fag, hvor man nu skal have et højt gennemsnit for at komme ind, påpegede Jan Magnussen.

'Vores succeskriterium er enkelt: Flere folkeskoleelever skal vælge den matematiske gren i gymnasiet. Det er nemlig en erfaring, at så uddanner de sig videre inden for det tekniske og naturvidenskabelige, og det har samfundet behov for'.

'Der skal udarbejdes fælles læseplaner for og skabes dialog mellem 9. klasse og 1.g. For at lette overgangen bliver der også lavet forsøg med leg og læring, for eksempel Lego-robotter'.

Dette er 'første driftsår'. I andet driftsår skal lokale læseplaner og handleplaner være klar, og der skal laves forskning i tilknytning til projektet og knyttes internationale kontakter. Kurser for de involverede lærere skal - som i det første driftsår - være omdrejningspunktet i projektet.

Hans Siggaard Jensen, forskningsleder i Learning Lab Denmark (LL), gik på talerstolen og meddelte, at LL ville stille en 'konsulentperson til rådighed, der kan være tovholder, komme med input, hjælpe med forskningskontakter og ansøgninger'.

Desuden vil LL prøve at udvikle en forskeruddannelse inden for 'konsortiet', så interesserede lærere kan tage en professionsorienteret grad. 'Det er noget, vi prøve at udvikle sammen med Undervisningsministeriet i øjeblikket', sagde Hans Siggaard Jensen.

Studieophold på Media Lab i USA

Learning Lab har endvidere en samarbejdsaftale med Media Lab i USA, således at 'vi kan tilbyde jer kortere studieophold på to-tre uger på Media Lab'.

Derpå var det formand for Dansk Industri i Storkøbenhavn Johan Schrøders tur. Han kunne nu 'holde sit eget barn over dåben', præsenterede Jan Magnussen.

'Ikke alle har evner for matematik, men så må vi finde dem, der har evnerne, og som er interesserede', sagde Johan Schrøder, der er administrerende direktør for Radiometer A/S, der producerer måleinstrumenter til sygehuse.

'Hvad ikke alle kan, må ingen - det er den holdning, vi skal gøre noget ved'.

'Matematik, fysik og kemi bliver ikke optimalt formidlet i dag i skolerne. Børnene og de unge er ikke begejstrede og dygtige nok, og konsekvensen er, at de ikke vælger at gå den vej. Siden 1982 har der været et fald på 30 procent i ingeniørstudierne', påpegede Johan Schrøder, der er far til fire drenge, 'der ikke gider matematik og fysik mere'.

Før i tiden kunne en dreng skille et vækkeur ad og se, hvad der var indeni, og samle det igen. I dag er der bare en lille elektronisk chip, tilføjede Johan Schrøder. Derfor har skolerne nu om dage en særlig forpligtigelse til at åbne den tekniske, matematiske og naturvidenskabelige verden for børnene.

Virksomhederne har så på deres side til gengæld en forpligtelse til at åbne sig for erhvervspraktikanter og virksomhedsbesøg. For den moderne virksomhed er lige så vanskelig at trænge ind i for de unge, som et moderne vækkeur er.-