Da alle de femårige børn fra Villamarina børnehave skulle starte i 1. klasse, havde de hver især pakket deres kufferter med ting fra deres børnehavetid, som havde haft afgørende betydning for dem, og som kunne fortælle deres kommende lærere, hvem de var, hvad de havde været optagede af, hvad der interesserede dem, og hvor de stod i deres udvikling. Læreren, som de kendte fra fælles projekter med skolen, kom og hentede dem i børnehaven, så de sammen kunne foretage 'rejsen' til skolen. 'Velkommen omrejsende venner' forkyndte et farvestrålende banner oppe i klasseværelset, hvor børnene fra 5. klasse stod parat for at hjælpe dem til rette i deres nye tilværelse som skolebørn, 'Bienvenudo Amici Giratori'.

Da jeg senere besøger klassen sammen med BUPL's italienske udviklingskonsulent, Daniela Cecchin, hænger banneret der stadig. Men nu bærer lokalet præg af mange måneders arbejde med ord, sætninger og bogstaver. Farvestrålende ord, bogstaver og sætninger er sat op på væggene, og store dekorative figurer af stof og papmache hænger ned fra loftet og minder børnene om deres 'varme ord', som de havde med sig fra børnehaven: 'Omrejsende' (giratori), 'hav', 'slot', 'bus' og 'drage'.

Efter kun otte måneder på skolebænken har stort set alle børnene i 1. klasse lært at læse og skrive. Ikke ved hjælp af læsebøger, men med udgangspunkt i netop de fem varme ord, som alle havde en følelsesmæssig betydning for disse børn. Forklaringen kan rummes i de to ord kontinuitet og motivation.

'I denne 1. klasse har vores opmærksomhed fra starten været rettet imod de fem ord, som børnene havde med sig i kufferterne: Omrejsende, hav, slot, drage og bus', fortæller de to lærere, Carla Masotti og Patrizia Benagli.

'Børnene lavede en historie om et slot med riddere og en drage og et hav, og ud fra denne historie dannede de nogle sætninger, som de syntes særligt godt om. Sætningerne blev skrevet med blokbogstaver og de enkelte ord opdelt i stavelser og sat op på væggen: Den lille bus drømmer om at blive en lille sky, På havet glider de søde små skibe og Dragen Lello laver en koncert med spøgelser. Historien havde handlet om, at en dinosaurus gik ind på slottet og vækkede spøgelserne med trommespil og klapsalver fra ridderne, og sætningen med minibussen opstod, fordi børnene forestillede sig, at bussen, som plejede at transportere dem rundt, måtte være træt efter at have rejst hele dagen, og at den drømte om at blive en lille sky. Så vi endte med at tegne skyer, der lignede slotte og dinosaurer', fortæller Patrizia Benagli.

Læser børnene slet ikke i bøger?

'Nej, ikke de to første år. Her laver vi selv læsebøgerne med børnene. De sætninger, de selv har dannet, har vist sig at omfatte alle alfabetets bogstaver, og ved at skille ordene i bogstaver har de kunnet gå videre. Vi arbejder ud fra en helhedsmetode, hvor vi starter med helheden og efterfølgende går i detaljer. Vi går fra ord til sætning, fra sætning tilbage til ord, fra ord til stavelser og fra stavelser til bogstaver. Ved at danne sætninger kommer der nye ord til. Ord, der er meningsfulde for børnene. Det mest normale her i Italien er den modsatte procedure, hvor man starter med bogstaverne og går videre til ord, stavelser og sætninger. Men for os virker denne metode mest effektiv, fordi vi tager udgangspunkt i barnets perception, der er en helhedsproces. Vi tror også, det er derfor, børnene heller ikke sidder og hakker i det, når de skal læse, for der er tale om ord, som har en følelsesmæssig betydning for dem - til forskel fra bogstaverne, som vi altid startede med, da jeg selv gik i skole', forklarer Carla Masotti.

Hvornår plejer børnene at kunne læse og skrive hos jer?

'I januar eller februar måned i 1. klasse. Vi starter skolen i midten af september og bruger meget af den første tid til at undersøge børnenes kufferter og koncentrerer os om at finde ud af, hvad netop disse børn kan og ved'.

Hvordan indgår spørgeskemaerne om børnenes læringsstile i tilrettelæggelsen af undervisningen?

'Ved at vi sørger for at give forskellige muligheder til børnene. For eksempel er der børn, der er bedre til at lave noget med deres hænder, til at manipulere med tingene i stedet for at skrive om dem, mens andre er mere motoriske og bedre til at lave gymnastik. Det forsøgte vi for eksempel at imødekomme i denne 1. klasse ved at prøve at bevæge os ligesom en dinosaurus, en ridder, et spøgelse eller en edderkop. Ordet 'spøgelse' kom i øvrigt til, efter at børnene en eftermiddag havde leget med trylledej, og et af børnene havde lavet et lille sødt spøgelse med store øjne'.

'Vi har som mål, at børnene skal lære at læse og skrive. Vi oplever, at børnene har været aktører i den proces, det har været at lære at læse og skrive, netop fordi vi har medtænkt deres interesser og spor. Det er vigtigt, at børnene bliver inddraget og føler sig som deltagere i det, de laver i skolen', siger Carla Masotti.

Flot ridderborg

Ude på gangen viser børnene os stolt det slot, som de byggede som en model af middelalderslottet i Gradana i begyndelsen af året. Det er blevet til en flot ridderborg med skydeskår og omhyggeligt malede grå og brune mursten, og det er så stort og solidt, at fem-seks børn mageligt kan lege i det samtidig. Slottet indgik som kulisse i det drama, som børnene havde bygget over deres 'ord' og opførte for deres forældre i foråret, og hvor mødrene havde hjulpet med at sy kostumer til dinosaurerne Lello og Lellina, edderkoppen Nineto og spøgelset Remigio.

Da vi forlader de 20 børn i 1. klasse på Cesenatico skole, fortæller de os, at i næste uge skal de besøge deres gamle børnehave:

'Så kommer bussen og henter os, og så skal vi lave noget med papir og mel og vand!' Om de glæder sig? 'Ja, for så skal vi møde vores venner og pædagogerne i børnehaven. Og bagefter kommer de og besøger os, og så skal vi læse for dem og fortælle dem, hvordan man lærer at læse og skrive - og vise dem slottet!'

Ringen er sluttet og kontinuiteten er intakt.

Nede i stueetagen sidder Giampietro Lippi og venter på os. Han er skoledirektør for skolerne og børnehaverne i Villamarina, Cesenatico kommune, og er den, der har udmøntet professor fra Bologna universitet, Andrea Canevaros, teorier til et praktisk pædagogisk værktøj.

For Giampietro Lippi er dét at tage udgangspunkt i barnets historie og skabe en meningsfuld kontinuitet i barnets liv - ikke bare i overgangen fra familien til børnehaven og fra børnehaven til skolen, men hele vejen op igennem systemet til gymnasiet - noget helt centralt. En af forudsætningerne er meget tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere, børnehave og skole ud fra en løbende registrering og analyse af de aktuelle børns 'spor':

'Uanset om vi er bevidste om det eller ej, så er ethvert øjeblik i vores liv en slags forberedelse til dét, der kommer senere. Forstået således, at de erfaringer, vi gør os i dag, bærer vi med os i morgen! Derfor skal erfaringerne fra børnehavetiden være så rige som muligt, så børnene får mulighed for at få nogle oplevelser og erfaringer, der gør dem rigere indeni og i stand til at gå forandringer trygt i møde. Men denne berigelse kan ikke ske imod børnene, men med børnene', understreger Lippi.

'Børn lærer hele tiden. Dette åbner op for en meget kompleks diskussion, som vi har i Italien for tiden - og som jeg kan høre, I også har i Danmark - og som går på, at den eneste væsentlige læring er den, der foregår i skolen. Det er en fuldstændig tåbelig tanke. Man kan ikke skelne mellem dét, børn lærer i skolen, og dét,de lærer uden for. Det er en opfattelse, jeg ser som frugten af den verdensomspændende globaliseringskultur, hvor økonomien sætter dagsordenen og kræver, at uddannelsesinstitutionerne præsterer stadig hurtigere læringstempi. Man fremhæver dét, børnene lærer i skolen, fordi denne lærdom ser ud til at skabe den arbejdskraft, der er funktionel i forhold til nutidens økonomi. Det er en tragisk fejl, al den stund vi taler om læring og ikke dressur. Barnet er et frit subjekt, som har brug for læring til at opbygge sin identitet for en dag at kunne blive en samfundsborger, der kan træffe bevidste, reflekterede og modne valg', fastslår Lippi.-Annette Wiborg er freelancejournalist og har skrevet en rapport om de italienske erfaringer, som kan læses på BUPL's hjemmeside www.bupl.dk under menupunktet Pædagogisk Hjørne