Midt på collagen er der en stor håndboldspiller, der slår ud med armene og ser ud, som om hun lige har scoret et mål eller lige har været med til at vinde en kamp. Anne-Kathrine har fundet hende i et ungdomsblad, og det er ikke tilfældigt, at billedet har fået en central plads. Collagen har titlen 'Mit liv om 10 år', og Anne-Kathrine vil gerne være professionel håndboldspiller.

'Det er jo kun en drøm. Jeg har ikke tænkt nærmere over det med fremtiden, men håndbold er i alt fald spændende', siger hun.

Hun er 12 år og går i 6.b på Ikast Vestre Skole. Collagen er ikke noget, som hun selv har fundet på. Den er en del af den uddannelsesbog, som hun og alle andre elever i 6. klasse skal begynde at føre som et led i skolevejledningen, og som skal bruges som grundlag for deres individuelle uddannelsesplaner, når de nærmer sig afslutningen af folkeskolen.

Det er skolevejleder Dorte Georgsen, der har introduceret collageformen, og den er valgt helt bevidst.

'Da vi skulle i gang med uddannelsesbogen i 6. og 7. klasse, var der en ting, der stod klart', fortæller Dorte Georgsen. 'Jeg ville gribe det anderledes an, end man gør i Rue-bogen (Uddannelsesbogen fra Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning. Redaktionen). Når man skal begynde at arbejde med en bog i 6. klasse, som man skal arbejde med til 10. klasse, skal materialet være lige velegnet på alle klassetrin. I Rue-bogen har man valgt spørgsmål-svar-metoden, som kan være meget styrende. Den kan være relevant i 8. og 9. klasse, men i 6. og 7. klasse må det godt være mere sjovt. Det kan det godt være, samtidig med at man tager de samme emner op'.

Selvværd dyrkes

Collagen er et af i alt ti elementer, der indgår i et kompendium, som Dorte Georgsen har udarbejdet til undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering i 6. klasse. Inspirationen er hentet hos konsulent Grethe Fogh, Haderslev, som har undervist på skolevejlederkurser i blandt andet brug af collager.

Eleverne kan udarbejde en anden collage om deres liv lige nu, de kan opstille deres jobstamtræ, et våbenskjold, skrive deres livs eventyr eller fortælle om den indre film, når de tænker på drømme- eller hadejobbet, og beskrive ting, der fortæller om dem selv og deres roller lige nu. Til sidst skal de vælge at tage et udvalg af elementerne med i deres uddannelsesbog.

'I 6. klasse handler det ikke om at gøre eleverne til små voksne, men om at prøve at få dem til at tænke over, hvem de er som person, og hvad de har i deres bagage. Det er forudsætningen for senere at kunne træffe valg. Man kan sige, at de skal have et grundlag for beslutningskompetence, og at man skal dyrke deres selvværd', siger Dorte Georgsen.

Som skolevejleder er det målet at arbejde tæt sammen med lærerkollegerne, og kompendiet blev diskuteret igennem med klasselærerne, før eleverne fik det. Så kunne man i fællesskab finde ud af, hvilke elementer der skulle bruges, og hvad de kunne bruges til.

'Det er oplagt, at både skolevejlederen og klasselærerne bruger materialet, og det kan fint indgå som opgaver i dansk. Sådan har klasselærerne også valgt at bruge det', siger Dorte Georgsen.

Afmystificering

Samarbejdet med lærerkollegerne skal også være med til at afmystificere skolevejledningen og forklare, hvad arbejdet med uddannelsesbogen går ud på.

'Som skolevejleder er det vigtigt at fortælle lærerne, hvad vi laver, og de skal have at vide, at den nye form for vejledning ikke går ud på at målrette eleverne. Der har i medierne været en del generel kritik af uddannelsesbogen, som jeg mener er forkert. Vi lever i en tid med forandringer, og vi skal lære børnene at handle og at omstille sig, hvilket man sagtens kan gå i gang med i 6.-7. klasse'.

Reaktionerne fra lærerkollegerne har været positive, og de har gjort gode erfaringer med kompendiet. Forældrene har også forholdt sig positivt.

Dorte Georgsen har deltaget i forældremøder i samtlige klasser for at fortælle om den nye skolevejledning.

'Det er ikke mit indtryk, at forældrene har stillet sig kritiske over for uddannelsesbogen, men uanset deres holdning er det vigtigt, at de får at vide, hvordan vi griber det an på skolen, så man kan undgå spøgelser. Hvis vejledningen skal lykkes, er det vigtigt, at forældrene bliver opmærksomme på, at skolevejlederne findes. De skal vide, at vi har en viden, som de og deres børn kan trække på'.

Forældrene kommer på banen, når eleverne for eksempel skal have hjælp til at udarbejde deres stamtræ. De skal også være med til at besvare spørgsmålene, der går forud for de individuelle samtaler, som eleven hvert år skal have med skolevejlederen, og som også indgår i uddannelsesbogen.

Skrive et brev

Men i centrum er eleven, og for at få dem til at opleve det på den måde begyndte Dorte Georgsen med at bede dem skrive et brev til hende, hvor de fortalte om sig selv. Brevet blev brugt som udgangspunkt for de samtaler, som det er meningen, skolevejlederen skulle have med hver enkelt elev, men som i år er blevet overtaget af klasselæreren, fordi bekendtgørelsen blev ændret på et ubekvemt tidspunkt.

'For at samtalen skal lykkes, skal man kende den enkelte elev. Det kan brevet bruges til, og det danner også grundlag for samtalen. Det kunne ikke lade sig gøre, at jeg deltog i samtalerne, men principielt er det vigtigt, at det er skolevejlederen og ikke klasselærerne, der tager dem. Det kan nemlig være vanskeligt for læreren at se bort fra elevens faglige kunnen, og den må ikke være udgangspunktet, når det handler om selvværd og fremtidsdrømme', siger Dorte Georgsen.

Kompendiet er ikke kun blevet godt modtaget af lærerkolleger og forældre. De andre skolevejledere i Ikast har taget ideen til sig, og i år kommer alle elever i kommunens 6.-klasser derfor til at lave collager om deres fremtid. Men tilbage til eleverne.

Hvad synes du om at skulle begynde at tænke på din fremtid?

'Det er sjovt at tænke på, hvad man vil være, og at prøve at bruge sin fantasi. Mine forældre syntes også, det var en god ide, da jeg snakkede med dem om det', siger Rikke Haurvig, 6.a.

'Sådan noget med fremtiden tænker man ikke over i hverdagen, men det var da spændende at prøve det, selvom det kun er drømme. Jeg synes, det var bedst at lave collagen, fordi man kunne finde nogle flotte og sjove billeder og sætte dem sammen', siger Anne-Kathrine Østergaard.

Skolevejleder Dorte Georgsen snakker collage med Anne-Kathrine og Rikke