Far sigtes for vold mod skoleleder

Faren til en elev på Dalgasskolen i Skive bliver sigtet for vold mod tjenestemand i funktion, efter at han i torsdags slog skolens leder i vrede og forsøgte at forhindre inspektøren i at ringe efter politiet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Psykisk er der tale om en voldsom oplevelse. Den 13-åriges fars adfærd var aldeles uacceptabel, og han har fået brev om, at han er forment adgang til Dalgasskolen", siger forvaltningschefen, Inglev Jensen, til Skive Folkeblad.

Den 13-årige elev har flere gange været i slagsmål, og efter det seneste slagsmål besluttede fungerende skoleleder Henning Jensen at bortvise drengen i tre dage. Drengens far mødte op på kontoret for at protestere over bortvisningen. Skolelederen forklarede sig, men faren reagerede ved at stikke ham en lussing. Da Henning Jensen tog telefonen for at ringe efter politiet, slog faren telefonrøret ud af hånden på ham. Skolelederen fik tilkaldt politiet via en telefon poå et andet kontor, og politiet i Skive har nu afhørt såvel skolelederen som faren om episoden. Skive Kommune har også sørget for, at Henning Jensen får mulighed for at tale med en psykolog, skriver avisen.

Læs mere