Faaborg-Midtfyn Kommune har netop fået støtte fra Undervisningsministeriets pulje til inklusion til et projekt, hvor en lærer og skoleterapeut for Opholdsstedet Asgaard-Søddinge skal sparre med lærere og inklusionsvejledere på Nordagerskolen i Ringe. Herudover skal tre af skolens lærere uddannes til skoleterapeuter.

17 kommuner får ekstra støtte til arbejdet med inklusion

Det sker på en ny uddannelse, som begynder til efteråret og løber over et år med fem moduler á tre dage. Den private uddannelse er skabt på initiativ af afdelingsleder og skoleterapeut Christian Søllested Hansen fra Asgaard-Sødinge og har Børge Bisgaard som uddannelsesleder.

Børge Bisgaard var indtil for tre år siden skoleleder på Nordagerskolen og har siden ført tilsyn med de interne skoler på opholdsstederne i Faaborg-Midtfyn Kommune.

"Jeg fik en god indsigt i, hvordan skolerne arbejder, og det ærgrede mig, at jeg ikke var interesseret i deres arbejde i min tid som skoleleder. Folkeskolen kan lære meget af opholdsstedernes tilgang til børn og unge", siger Børge Bisgaard fra skoleterapeuten.dk.

Alle kneb gælder for at få inklusion til at lykkes

Som skoleleder på Nordagerskolen etablerede Børge Bisgaard Springbrættet, hvor tre pædagoger, som var ansat på fuld tid, og nogle lærere tog sig af inkluderede børn. Deres arbejde havde en socialpædagogisk karakter, men det er ikke altid nok, erkender han i dag.

"Nogle børn har angst og forbier, og her er det ikke nok at arbejde med relationer", siger Børge Bisgaard, der flere end en gang har ringet på hos elever, der ikke ville i skole.

"Vi kan ikke slæbe børnene i skole, og det fører til magtesløshed hos både forældre, lærere og skoleleder. Det er nødvendigt med andre tilgange, og her kommer skoleterapi ind. Det lyder måske odiøst, men alle kneb gælder, hvis vi skal have inklusion til at fungere, og når nogle har erfaringer med, at skoleterapi virker, så lad os da prøve det", siger Børge Bisgaard, der også underviser i inklusionsledelse på Ledelsesakademiet under professionshøjskolen UC Lillebælt.

Der skal mere end 12 timers støtte til

De fem moduler på den skoleterapeutiske grunduddannelse giver lærere og pædagoger psykologisk og specialpædagogisk viden, men også terapeutiske redskaber, som har vist sig at være gode til at skabe omsorg og tryghed og styrke relationerne for døgnanbragte børn og unge. Det handler blandt andet om terapeutisk NLP, sprogbrug, øjenbevægelser og stemmen som tranceredskab og modeller for kommunikation og feedback til elever, der mistrives eller skaber konflikter i klasserummet.

"Når en elev har brug for hjælp, får man måske bevilget 12 timers støtte. Så kommer der en dygtig lærer eller pædagog med i undervisningen, men har det effekt på eleven eller kun på læreren, som river sig i håret? Det handler om at udnytte den tildelte resurse", siger Børge Bisgaard.

Alt bliver ikke løst med en ekstra lærer

Opholdssteder bliver ofte kritiseret for, at de ikke underviser eleverne godt nok på deres interne skoler, og at deres ambitioner på elevernes vegne er for lave.

Det er ikke et billede Børge Bisgaard genkender. Han så engagerede lærere, som havde mange måder at organisere undervisning på. Det er folkeskolen også blevet god til, men den mangler systematiske samtaler med den enkelte elev om hans udfordringer, mener han.

"Vi har masser af møder om enkeltelever, men vi taler ikke med det enkelte barn. Vi betragter eleven som nummer 17 ud af 20 i klassen, og det skal vi også. Men nogle børn har brug for noget mere specifikt. Vi må ikke tro, at alt er løst med en ekstra lærer eller pædagog".

Den tidligere skoleleder ser skoleterapi som en ny og direkte vinkel ind i inklusionsarbejdet.

"Vi løser ikke kun inklusion med flere resurser. Vi skal have de rigtige kompetencer ind i skolen, og her prøver vi at bringe metoder og praksis fra opholdssteder ind i skolen, så skolerne får flere kompetencer at trække på fremfor at skulle henvise eleven til PPR", siger Børge Bisgaard.