Dette indlæg er baseret på en hypotese; at læringsmålstyret undervisning, den didaktiske model Relationsmodellen, Fælles Forenklede Mål, Synlig Læring og læringsportalerne samlet set nærmer sig, eller er identisk med en tilgang vi har set før, nemlig den såkaldte læringsmålsorienterede didaktik (på tysk kaldet Die Curriculare Didaktik eller Der Lernzielorientierter Unterricht/Ansatz) ved Christine Möller og behavioristisk tilgang ved Robert Mager.

Hypotesen er underbygget gennem sammenligning mellem forskellige karakteristika og er samlet i et skema som er vedhæftet som pdf i indlægget. Samtidig har jeg citeret fra en bog ”Didaktiske modeller – En grundbog i didaktik” af Werner Jank og Hilbert Meyer, hvor tilgangen beskrives nærmere. Samlet set mener jeg, at der er belæg for at sige, at den nuværende tilgang i Danmark har fællestræk med, og i visse tilfælde ligefrem er identisk med tilgangen, som nævnes tilbage fra 1969 og før (Mager).

Først, et længere citat fra den omtalte bog:

”Det uløste problem med afledte normer

Vi har ganske vist defineret et udgangspunkt for normproblemets løsning, men vi har ikke fundet selve løsningen. For beslutningen om myndighed som øverste målestok for didaktisk handlen siger nemlig ikke noget om, hvilke konkrete beslutninger om mål, indhold og metoder der følger af denne præmis. Derfor har der i didaktikkens historie været mange forsøg på at udlede, altså logisk at ”deducere”, hvad der skal gøres eller undlades ”nede” i klasseværelset.

Således mente f.eks. den såkaldte læringsmålorienterede didaktik at have løst deduktionsproblemet på en tilsyneladende elegant og enkel måde. Dens fortalere ville fremstille en præcis kæde af afledninger: fra de foreskrevne normer til slutmål, overordnede mål, og ”operationaliserede” delmål. Ud af dette vokser så for hvert fagområde i skolen et juletræ, konstrueret til mindste detalje: (illustrationen af læringsmålsjuletræ)

Ved første øjekast kan et sådant juletræsskema se interessant eller måske endda ”videnskabeligt” ud. Ved en nøjere analyse bliver svaghederne imidlertid hurtigt synlige. Konstruktørerne af sådanne skemaer støttede sig til de dengang populære, men for skolens hverdag stærkt overvurderede teknikker til analyse af læringsmål. Opfinderne af juletræsstrategien troede, at de havde fuldbragt en stor videnskabelig dåd (uden nogensinde at have omsat konceptet til praksis). Nogle mente endda, at man skulle computerisere hele findelingsprocessen af målene, sådan at det kun ville være nødvendigt at indføre normer og slutmål ”for oven” for at kunne udtage en præcist formuleret liste over detaljerede læringsmål ”for neden”. Således foreslog Christiane Möller i 1969 at formulere de overordnede normer med udgangspunkt i partiernes programmer for så at formulere et curriculum, der med ”naturvidenskabelig sandsynlighed ville passe for det samfund, det var lavet til, selv i det mindste delmål” […]. Forfatteren tog fejl:

• Hun overså, at det ved findelingen af læringsmålene er nødvendigt med en hel række yderligere beslutninger
• Hun overså, at sammenhængen mellem de forskellige abstraktionsniveauer ikke er af logisk art, men kun kan forstås i en hermeneutisk formidlet diskussionsproces
• Hun overså, at beslutninger om mål, indhold og metode står i vekselvirkning med hinanden. Derfor må man ved analyse og planlægning af undervisning allerede på øverste og mellemste abstraktionsniveauer forbinde mål-, indholds- og metodeovervejelser med hinanden og ikke først på det laveste trin
• Hun gjorde sig ingen tanker om, at curricula ikke kan overføres direkte eller 100% til praktisk handlen, men udelukkende kan være ledetråd for lærerens handlen.

Juletræsstrategien er et teknokratisk instrument, som måtte lide skibbrud på grund af sine naive antagelser om undervisningsprocessen. Det giver nu engang ikke mening udelukkende at betragte lærere og elever som forstyrrende størrelser, der forhindrer en effektiv omsætning af læringsmålene. De er og bliver levende subjekter med egne interesser og kompetencer.”

(Jank & Meyer, 2012: 123 ff).

Kan du genkende beskrivelsen fra citatet i bogen?

Flere kritikere vil måske nikke bekræftende til ovenstående citat fra bogen, i forhold til den nuværende situation. Andre vil afvise sammenligningen, og vurdere, at der ikke er tale om det samme. Isoleret set kan det tænkes, at det er korrekt. Christine Möller har også efterfølgende tilpasset tilgangen. Men hvis vi vurderer kombinationen af Læringsmålstyret undervisning, den didaktiske model Relationsmodellen, Forenklede Fælles Mål, Brugerportalsinitiativet og læringsplatforme vil vi samlet set se et mønster, som går på tværs ift. Möller og Mager. Se det vedhæftede bilag med sammenligningen. Nogle vigtige pointer i den forbindelse er, at:

• Der er entydigt fokus på, at undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i læringsmål
• Der er entydigt fokus på observérbar adfærd (Tegn på læring)
• De didaktiske tilgange/modeller er næsten identiske
• Selvom der fremhæves, at danske lærere har metodefrihed i forhold til tilrettelæggelsen af deres undervisning, skal mange lærere i dag arbejde under en centralt fastlagt didaktisk tilgang – oftest kaldet Synlig læring og/eller Læringsmålstyret undervisning. Selv hvis lærerne ikke skulle, ville ”metoden” stadig være fastlagt, i og med undervisningen skal fastlægges ud fra målopfyldelse i forhold til læringsmål som det centrale.
• Ligesom Möller beskrev ”overordnede normer med udgangspunkt i partiernes programmer for så at formulere et curriculum, der med ”naturvidenskabelig sandsynlighed ville passe for det samfund, det var lavet til, selv i det mindste delmål” (fra ovennævnte citat) er udarbejdelsen, herunder strukturen og anvendelsen af Fælles Forenklede Mål nærmere policybestemt end pædagogisk. Her tænkes især på, at de enkelte læringsmål er løsrevet fra de enkelte fagformåls beskrivelser, og at de skal indpasses i læringsplatformene sammen med Brugerportalsinitiativet, så ”elevernes progression kan måles”. Der foreligger altså en styrings/målingsbestemt policydagsorden. Desuden er Fælles Forenklede Mål påvirket af OECD og EU’s anbefalinger (herunder kriterier i forhold PISA). Ideologisk set er der derfor tale om samme tilgang – mål er policybestemte, og de slår igennem helt nede i de enkelte klasseværelser hos den enkelte elev.
• Fokus på observérbar adfærd er baseret på behavioristisk tilgang. Andre tilgange i ”samme familie” er programmeret undervisning, maskinbaseret læring m.fl.

Ovennævnte er kun et udsnit af mange forfattere, tænkere og forskeres bidrag til uddannelse og didaktik og viser kun et delvist billede. Men, hvis min hypotese er korrekt, må vi sande, at vores uddannelsessystem (for tilgangen går igen fra vuggestuer til universiteter) er identisk med en tilgang, som er dømt ude. Med Jank og Meyers ord ”Forfatteren tog fejl”.

Kilder:

Jank, W. & Meyer, H. (2012): Didaktiske modeller - Grundbog i didaktik. Gyldendals Lærerbibliotek

https://de.wikipedia.org/wiki/Curriculare_Didaktik

https://www.e-teaching.org/didaktik/theorie/didaktik_allg/DidaktischeModelle.pdf

https://www.verlag-modernes-lernen.de/shop/pdf/3652/leseprobe1/3652.pdf

http://library.fes.de/gmh/main/pdf-files/gmh/1967/1967-07-a-420.pdf

http://www.emu.dk/modul/kom-godt-i-gang-med-arbejdet-med-l%C3%A6ringsm%C3%A5l

https://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Laering-og-laeringsmiljoe/Laeringsmaalstyret-undervisning/Forsker-om-laeringsmaalstyret-undervisning-og-laering

http://politiken.dk/debat/kroniken/premium/ECE2840111/vi-skal-kunne-beskrive-vores-maal-for-en-velfungerende-skole/

http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/skoleprofessor-den-danske-folkeskole-skal-laere-af-norge/