I sidste uge vedtog Folketinget, at folkeskolefrihedsforsøget bliver forlænget med et enkelt skoleår, men når den nye skoleaftale bliver til lovgivning, er der tilsyneladende ikke brug for yderligere erfaringer fra skolerne i Esbjerg og Holbæk.

For børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) oplyser til Folkeskolen, at skolerne i Esbjerg og Holbæk skal følge helt den samme lovgivning som landets øvrige folkeskoler  fra skoleåret 2025/26.

”Det er min ambition, at vi bruger tiden fra nu og frem til lovforslagets fremsættelse (om den nye skoleaftale, red.) på at være i dialog med Holbæk og Esbjerg Kommune om, hvordan vi på en meningsfuld måde sikrer, at de to skolevæsener på en god måde kan vende tilbage til en ny normal situation”, siger Mattias Tesfaye til Folkeskolen.

Dermed har skolerne i Esbjerg og Holbæk nu en slutdato for, hvornår de skal give afkald på en stor del af den frihed, de har haft siden sommeren 2021, og meldingen kommer, inden forsøget er blevet evalueret.

”Det er virkelig skuffende”

I Esbjerg sidder den lokale lærerformand Maja Gundermann Østergaard tilbage med en oplevelse af, at politikerne ikke har været reelt interesseret i de erfaringer, skolerne har gjort sig i forsøget.

“Det er vanvittigt fedt at blive sat fri til at tænke over svarene. Det er helt nyt"

”Det overrasker mig ikke, at forsøget på et tidspunkt skulle have en ende, men når man lukker den store skoleaftale, før man har fået erfaringerne fra forsøget med, så efterlader det os med indtrykket af, at forsøget mest har haft symbolsk karakter. Det er virkelig skuffende”, siger hun.

Det var statsminister Mette Frederiksen (S), som med ordene "jeg indrømmer, at det er en vild idé” i sin åbningstale af Folketinget i efteråret 2020 annoncerede, at de to kommuner skulle have frihed til at prøve at lave skole efter regler, hvor skolerne ikke skulle være forpligtet meget andet end, at undervisningen skulle være gratis, og at eleverne stadig skulle afslutte skolen med afgangseksamen.

Friheden blev aldrig givet videre

Siden proklamerende statsministeren i sin nytårstale ved indgangen til 2022, at alle kommuner skulle have samme frihed som dem i frihedsforsøget. 

Hun præciserede dog efterfølgende sin egen melding i et interview i Avisen Danmark, til at hver kommune kun skulle have lov til at frisætte ét af de tre store velfærdsområder; skole-, ældre- eller daginstitutionsområdet.

Interviewet blev bragt forud for et stort opsat velfærdstopmøde. Men topmødet blev aflyst, da det faldt sammen med den russiske invasion af Ukraine, og siden er der ikke flere kommuner, der har fået lov til at lade deres skoler lave skole efter samme frie regler som i Esbjerg og Holbæk.

Savner oprigtig interesse for frihed

Maja Gundermann Østergaard står nu tilbage med en opfattelse af, at friheden mest af alt er blevet brugt som et politisk buzzword i offentligheden.

”Det har mest virket som om, at man gerne vil kunne slå det stort op og sige, at nu sætter vi det her store forsøg i gang, uden man har haft en reel interesse i at undersøge, hvad det er for nogle regler og rammer, vi skal have for at lave god skole”, siger hun.

Den lokale lærerformand kan heller ikke umiddelbart se, at erfaringerne fra forsøget skulle have spillet en afgørende rolle for indholdet i den nye skoleaftale.

”Der er nogle få ord om frihed, men det er ikke ret meget. Og det er slet ikke den frihed, vi har haft eller har brug for. Det er nogle hensigter i aftalen omkring prøver, som er et skridt i den rigtige retning. Men indtil videre håndterer man ikke de grundlæggende udfordringer ved afgangsprøverne, som er nogle af de ting, jeg forestiller mig, at en endelig evaluering fra forsøget eksempelvis vil pege på”.

Vil formentlig holde igen med nye initiativer

Ifølge Maja Gundermann Østergaard vil skolerne i Esbjerg næppe sætte nye store initiativer i gang i det kommende skoleår, der bliver det sidste med den store frihed.

”Det skyldes imidlertid også, at vi her lavet om på skolestrukturen, så vi går fra storskoler til igen at have selvstændige matrikelskoler. Det betyder, at der er mange ledere, som skal omplaceres, og økonomien er også en ubekendt faktor. Så der er ikke det store overskud til at kaste sig ud i noget nyt, og det bliver næppe bedre af, at de nu får at vide, at det er sidste år”.

I december takkede hele skolen politikerne for friheden

Der vil også være skoler, der formentlig bliver nødt til at droppe nogle af deres lokale initiativer, nu hvor de igen skal til at følge de samme regler som resten af landet.

”Jeg er lidt spændt og bekymret for, hvad det vil betyde for, fordi det er nogle af de ting, som jeg tror, man vil have svært ved at gøre fremover. Men det er endnu for tidligt at sige, hvad skolerne konkret må og ikke må i den nye skoleaftale”, siger Maja Gundermann Østergaard.

Skolelederformand: "Det var det, vi frygtede"

Skolelederforeningen peger også på, at konsekvensen bliver, at skolerne i Esbjerg og Holbæk bliver nødsaget til at trække flere af deres initiativer tilbage.

"Det var det, vi frygtede. Man har i Esbjerg og Holbæk lavet et kæmpe arbejde for at få det her forsøg til at virke, og man har prøvet at udvikle pædagogik og didaktik. Alt det skal de nu til at rulle tilbage igen", siger skoleledernes formand Claus Hjortdal. 

Han opfordrer politikerne til faktisk at se igennem med, hvis der er skoler, som vælger at holde fast i initiativer, der ikke lever op til de nye regler i skoleaftalen.

"Jeg vil håbe, at politikerne på Christiansborg vil se igennem fingre med, hvis der bliver noget civil ulydighed ude i skolerne. For de har brug for at arbejde videre med det, som de har sat i gang".

Leder: Tvunget til at trække gode ting tilbage

I Holbæk bliver udmeldingen også mødt med stor ærgrelse. Skoleleder på Kildebjergskolen Mette Arnth Vadsager var så sent som i marts på besøg på Christiansborg for at fortælle skolepolitikerne om, hvor meget friheden har betydet for lærere og elever på skolen.

Her fortalte hun blandt andet, at begejstringen har været så stor, at den har manifesteret sig i en tydelig nedgang i både elevernes og personalets fravær. 1,4 procent for elever og mere end 3 procent for lærerne.

”Skoleudvikling tager tid, og vi ser først nu for alvor resultaterne af det, vi har sået, og vi havde set frem til at blive endnu bedre til at kunne lave lokale løsninger i en skole, der passer til vores elever", siger hun.

Mette Arnth Vadsager fortæller, at det er for tidligt at sige, præcist hvor mange af skolens nye initiativer, man vil være nødsaget til at trække tilbage, når forsøget stopper.

”Vi skal først dykke grundigt ned i den nye skoleaftale, men jeg kan allerede se nu, at der er flere ting, som vi får svært ved at kunne lave”, fortæller hun.

S: Skoler må tage fat i os, hvis der er noget, de ikke kan

Socialdemokratiets undervisningsordfører Astrid Krag afviser, at regeringen ikke skulle have brugt erfaringerne fra de to frihedskommuner i forhandlingerne om den nye skoleaftale. 

Fik du læst: Folkeskolens analyse af skoleudspillet – var det virkelig bare det?

"Vi har fulgt forsøget tæt og med stor interesse, og de nye rammer for hele skolen er i høj grad inspireret af erfaringerne fra Esbjerg og Holbæk, som vi har set i midtvejsevalueringen, og som vi også har fået ved at besøge dem og tale med dem. Det har både ministeriet og skiftende ordfører gjort", siger hun. 

Kan du forstå, at skolerne er ærgerlige, hvis de nu bliver tvunget til at trække initiativer tilbage, som de synes fungerer? 

"Skolerne skal endelig flage, hvis der er noget. For vores intention har været i videst mulig omfang at lære af det, man har gjort i Esbjerg og Holbæk. Så der vil være mulighed for at have en dialog, hvis der skulle være noget, der ikke kan lade sig gøre. Det tror jeg, at vi har åbenhed omkring", siger Astrid Krag.