Frihedsforsøget rykker ved ledelsen

De næste tre år kommer folkeskolelærerne i Esbjerg og Holbæk til at lede opad, og skolelederne til at lytte meget mere til lærerne og mindre til forvaltningen. Frihedsforsøget giver skolelederne en helt ny rolle – og den glæder de sig til. Også til at de selv slippes mere fri af den kommunale forvaltnings direktiver og kontrol.

Publiceret

DANMARKSHISTORIENS STØRSTEFRIHEDSFORSØG

Planlægningen af næste skoleår er alt andet end normal for decirka 2.000 ledere, lærere og pædagoger på folkeskolerne i Esbjergog Holbæk. For de næste tre år har 45 af landets folkeskoler idisse to kommuner lov til at drive skole efter samme regler somlandets fri- og privatskoler.

Kravene til længden og indholdet af skoledagen, nationale test,regler om holddeling, klasseloft og meget mere er - i hvert faldfor en stund - forduftet. Dermed står skolerne med en hidtil usetmulighed for selv at forme deres bud på, hvordan man laver godskole.

I artiklen "Sådan vil lærerne lave skole" ifagbladet Folkeskolen nummer 6 rapporterede vifra ideudviklingsmøder på skoler i Esbjerg, hvor lærerne kom medderes forslag til at sætte skolerne fri.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvordan ville folkeskolen se ud, hvis lærerne fik dirigentstokken til at udstikke retningen? Og ledelsen lyttede.

Det kan man få et indblik i, hvis man retter blikket mod folkeskolerne i Esbjerg og Holbæk. Her har skolerne de næste tre år fået lov til at drive skole efter samme regler som landets fri- og privatskoler - og oveni fået besked på, at frisættelsen skal helt ud til lærerne.

Dermed skal skolelederne redefinere deres rolle som ledelse. For hvor en stor del af deres arbejdsopgaver normalt består af at forholde sig til tiltag og direktiver oppefra og lede nedad, er det nu ønsker fra medarbejdergruppen på gulvet, der er deres fornemmeste opgave at forsøge at indfri.

Som på så mange andre folkeskoler er Jakob Lindquist Petersen vant til at være den, der leder og justerer ud fra de krav og mål, der bliver pålagt skolen fra Christiansborg, det lokale byråd og forvaltningen.

"Nu bliver min rolle at flytte rammen, så den er tilpasset lærernes ideer. Medarbejderne kommer til at lede meget opad, og det er nyt i folkeskolen", siger han.

Under frihedsforsøget forventer han en kraftig reducering af mødekadencen med forvaltningen, og det skulle gerne give plads til at tilbringe meget mere tid ude i klasselokalerne sammen med lærerne og eleverne. Her bliver en af hovedopgaverne at evaluere på de mange tiltag, som de nye årgangsteam vil prøve af.

"Vi står jo med ti team, der vil prøve alt muligt, og så bliver det min opgave at se og snakke med dem om, hvad de oplever, der fungerer, og hvad der går knap så godt. Og så får jeg formentlig en masse opgaver fra mine medarbejdere, når de kommer og siger: 'Vi tænker sådan her, kan det lade sig gøre?' Det går jeg så i gang med at undersøge".

"Hvad skal I bruge fra os?"

På storskolen Signaturskolen i Esbjerg har skoleleder Jette Sylvestersen det overordnede ansvar for 118 lærere og 69 pædagoger. Hun har brugt en stor del af foråret på at gentage, at beslutningerne nu ligger hos lærerne selv, og fremover vil lærerne opleve, at deres ledere spørger mere, end de svarer.

"Når vi normalt planlægger næste skoleår, kommer lærerne med deres ønsker, og så udarbejder vi skemaer på baggrund af dem. Nu spørger vi: 'Hvad skal I bruge fra os, og hvordan vi I gerne have, at vi understøtter jer, så I føler jer trygge i at følge jeres ideer?'" fortæller Jette Sylvestersen.

Powered by Labrador CMS