Folkeskolens leder:

Fem forestillinger om ledelse

Underrubrik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

1. Der er management, der er lederskab, og så er der . skal vi kalde det . kynisk magtstyring:

Management handler i sin nøgne form om opstramning, kontrol og effektivisering - med enøjet sigte på økonomi. Lederskab derimod handler om at tage og give ansvar. At tage ansvar for dialog og samspil med medarbejderne - om arbejdets kvalitet. Herunder selvfølgelig også om effektivitet og økonomi, men tyngden ligger på arbejdets indhold og kvalitet. Derfor handler lederskab også om at give »frontarbejderne« mulighed for at påtage sig deres del af det professionelle ansvar. Og så er der den kyniske magtstyring. Den kan have flere fremtrædelsesformer, men den autoritære, gammeldags type er efterhånden sjælden, i dag har den fået en mere moderne indpakning. Men bag de opdaterede sproggardiner - som låner vokabularium fra både management og lederskab - skjuler magten sig:

2. Den 20. marts kom statsministeren med følgende positive melding: »Medarbejderne i den offentlige sektor er omdrejningspunktet for at sikre den offentlige service. Hvis vi ikke inddrager dem, jeg vil kalde 'frontarbejderne' - sundhedspersonale, skolelærere og så videre - så når vi ikke de rigtige resultater«.

3. Den 23. marts forlangte nogle frontarbejdere, at der bliver lyttet til dem om elevplaner, kontrol og detailstyring - og om manglende tid til at levere kvalitet. Nu lød Fogh Rasmussens udmelding sådan: »Det er stærkt forbløffende, at det skulle være sådan en ekstra byrde, i betragtning af at to tredjedele af lærernes arbejdstid er afsat til forberedelse, til møder og andre aktiviteter, mens de underviser i klasserne i godt en tredjedel af tiden«.

4. Den 27. marts var alle chokoladeformuleringer væk, nu lød statsministeren som en klassekæmper fra 80'erne: »Det er et problem på folkeskoleområdet, at lederne i stort omfang har fået deponeret deres ledelsesret hos fagforeningen og for eksempel ikke frit kan flytte rundt på lærernes timer. Jeg tror, at jeg kan sige, at ledelse i folkeskolen vil kræve en mindre kulturrevolution i mange lærerværelser«.

5. Den 29. marts offentliggjorde otte topchefer - med en fælles fortid i Finansministeriet - så en selvkritisk kronik i Politiken. De skrev blandt andet: »Mange af de ting, der er blevet indført de sidste 10-15 år for at fremme produktivitet og kvalitet, er nu begyndt at hæmme den offentlige sektors udvikling. Nogle steder er der ligefrem tale om direkte destruktiv styring« . »I stedet for samspil og dialog fik vi bureaukratisk konceptkonkurrence« . »Den omsiggribende detailstyring har fået uønskede bivirkninger, fordi ledelsens og medarbejdernes opmærksomhed skævvrides fra det svært målelige til det lette« . »Vi kan skifte fokus fra styring og tilsyn til ledelse og ansvar .« . »Det handler derfor også om at gøre det mere attraktivt at være offentlig leder i frontlinjen« .

-th