»Det er fuldstændig berettiget, at de siger stop«.

Klinisk psykolog Nadja Prætorius er ikke i tvivl om, at lærere, der aktionerer for at få tid til arbejdet med elevplaner, har en god sag. Hun mener, at det er fuldt berettiget at sige fra over for flere opgaver, og i den aktuelle situation er der ingen tvivl om, at lærerne i ren og skær nødværge må afvise at udarbejde elevplaner, medmindre der bliver afsat tid til det, mener hun.

»Der bliver drevet rovdrift på lærerne, når der hele tiden kommer ændringer ovenfra, og når de konstant får at vide, at de ikke er gode nok. Det er aldeles urealistisk, at nogen kan fungere meningsfuldt på de betingelser«, siger hun.

Nadja Prætorius har netop fået udgivet bogen »Stress - det moderne traume«, hvor hun bruger betegnelsen »systemmobning« om den situation, der opstår, når politikere fratager en medarbejdergruppe deres identitet og faglighed for at gennemtvinge en forandring.

»Det ustandseligt at få at vide, at man ikke har været god nok, bliver efterhånden en intimidering af ens faglighed«, siger Nadja Prætorius.

»Når det har det omfang, som det har i forhold til lærerne, bliver det en intimidering af deres personlighed, på niveau med at man bliver udsat for mobning fra ens leder eller kolleger«.

Overforbrug af mennesker

De enkelte tiltag kan være meningsfyldte og se fornuftige ud, men når de kommer i det tempo og omfang, som det er tilfældet i forhold til folkeskolens lærere, så forsvinder fornuften.

»Jeg køber ikke argumentet, at der på arbejdsmarkeder verden over foregår lignende forandringer, og at det er nødvendigt at følge med, hvis vi skal klare os i den globale konkurrence. Det er rigtigt. Men det skaber også enorme problemer i andre lande, at der drives rovdrift på mennesker«.

Mange undersøgelser bekræfter ifølge Nadja Prætorius, at man overforbruger menneskets evne til at forandre sig med det formål at øge effektivisering.

»Konsekvensen kan blive en voldsom udbredelse af arbejdsrelateret stress i et hidtil uhørt omfang. Stress af den art er meget alvorlig, og internationale undersøgelser viser, at det i løbet af få år bliver lige så dødelig en lidelse som sygdomme, der opstår i forbindelse med rygning, er i dag«.

Må stå til ansvar

De sidste syv år har Nadja Prætorius arbejdet som krisepsykolog for ledere og medarbejdere fra mange forskellige områder af samfundet. Fælles for dem har været arbejdsrelateret stress. Det er på den baggrund - og efter samarbejde med sagsbehandlere og læger - hun løfter pegefingeren.

»De fleste bøger om stress bygger på forestillingen om, at svaret er stresshåndtering, og at det er medarbejdernes eget ansvar. Vi skal blive bedre til at sige fra og lære at prioritere, hedder det sig. Men den egentlige årsag er tit nogle vilkår, der gør det umuligt at arbejde kvalificeret, og at det tit er kædet sammen med, at ledere og medarbejdere bliver stillet til ansvar for fejl og mangler, som de reelt ikke er herre over«.

Det gælder i høj grad folkeskolen, der skal stå til ansvar for en masse af de problemer, der er i samfundet, mener Nadja Prætorius.

Invaderer og devaluerer

Nadja Prætorius ser protesterne mod elevplanerne som et opgør med en stadig mere effektiv styring, kontrol og manualisering af lærerarbejdet. En udvikling, der i forbindelse med konstant overvågning og fejlfinding risikerer at underminere den faglige og personlige integritet hos fagets udøvere.

»Politikerne er godt i gang med at berøve lærere - og for den sags skyld mange andre grupper offentligt ansatte - muligheden for at opleve mening og sammenhæng i deres arbejde. Det er den naturlige konsekvens, når deres virkelighedsoplevelse og tiden til refleksion konstant bliver invaderet, devalueret og reduceret«, siger Nadja Prætorius.

Hun mener, at udviklingen står i skærende modsætning til de officielle kerneværdier, som de samme politikere slår til lyd for: Frihed til selvstændig tilrettelæggelse af arbejdet og personlig ansvarlighed.

»Det er i den kontekst, man skal se protesterne mod elevplanerne«, siger Nadja Prætorius.