Hver tredje tysklærer mener, at de har meget brug for et kompetenceløft
Tysklærerne i grundskolen er dem, der oplever at have det største behov for efteruddannelse, og samtidig er de dem, der har mindst adgang til efteruddannelse sammenlignet med tysklærere andre steder i uddannelsessystemet, viser en stor undersøgelse.
Hvordan står det til med tyskfaget på tværs af uddannelsessystemet?
Det har lektor i fremmedsprogsdidaktik ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet Petra Daryai-Hansen undersøgt i en stor spørgeskemaundersøgelse blandt 828 tyskundervisere i grundskolen, ungdomsuddannelserne, læreruddannelsen og på universitetet.
Her svarer hele 33 procent af tysklærerne i grundskolen, at de "i meget høj grad" eller "høj grad" oplever at have et behov for at opgradere deres tysksproglige kompetencer. Til sammenligning svarer 14 procent af tysklærerne på ungdomsuddannelserne det samme.
Tysklærerne i grundskolen er desuden den gruppe af tysklærere, der oplever at have sværest ved til at få et kompetenceløft.
44 procent af lærerne i grundskolen svarer, at de i nogen grad eller bedre har mulighed for et kompetenceløft. På ungdomsuddannelserne svarer 65 procent af tysklærerne det samme.
Grundskolelærerne er også dem, der oplever at have flest elever, der ikke kan se en fordel ved at lære tysk. Tæt på 6 ud af 10 af tysklærere i grundskolen svarer, at de enten er "uenig" eller "meget uenig" i et udsagn om, at mange af deres elever kan se en fordel ved at kunne tysk.
Undersøgelsen er økonomisk støttet af Det nationale center for fremmedsprog.
