'Meddelelsesbogen' lyder retronavnet på det nye værktøj til skole-hjem-samarbejdet. Skolerne kan vælge at tage det helt bogstaveligt og genindføre papirbogen i skoletasken. Det eneste formkrav til elevplanernes afløser er, at den skal være skriftlig - ikke nødvendigvis digital.
'Meddelelsesbogen' lyder retronavnet på det nye værktøj til skole-hjem-samarbejdet. Skolerne kan vælge at tage det helt bogstaveligt og genindføre papirbogen i skoletasken. Det eneste formkrav til elevplanernes afløser er, at den skal være skriftlig - ikke nødvendigvis digital.

På falderebet til sommerferien: Nu er vejledningen klar til den nye meddelelsesbog

Fra næste skoleår afløses elevplanerne af en såkaldt meddelelsesbog. Selv om vejledningen til skolerne først ligger klar nu - og meddelsesbogen træder i kraft efter sommerferien - har ministeren, DLF, KL og Skolelederforeningen opfordret til, at man ventede med at lægge sig fast på en løsning. Ikke alle kommuner har lyttet.

Publiceret Senest opdateret

Næste skoleår bliver elevplanerne udskiftet med en såkaldt meddelelsesbog. Det sker som et led i en stor politisk aftale om et nyt bedømmelses- og evalueringssystem for folkeskolen.

Selv om skoleåret er lige rundt om hjørnet, har Danmarks Lærerforening, KL og Skolelederforeningen og senere også ministeren i fælles breve til skoler og kommuner opfordret til at vente med at købe en meddelelsesbogs-løsning, før en vejledning udkom her kort før sommerferien.

En vigtig intention med aftalen er nemlig, at brugen af meddelelsesbogen besluttes lokalt, og at den skal opleves mere meningsfuld og mindre bureaukratisk end elevplanerne.

”Vi helst skal undgå, at man, inden man har taget den nødvendige dialog lokalt, får viklet sig ind i nogle koncepter, der er svære at komme ud af igen. Vi skal ikke have skabt et nyt bureaukratisk system, som vi alle sammen ønsker at komme væk fra”, lød det fra formand i Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg Regitze Flannov i maj.

Det præcise format aftales lokalt

Nu er vejledningen offentliggjort, og den påpeger, at meddelelsesbogen skal indeholde få, praksisnære, konkrete og aktuelle fokuspunkter, ”som det pædagogiske personale ud fra en helhedsvurdering vurderer er væsentlige”.

I børnehaveklassen skal sprog og matematisk opmærksomhed berøres. Og fra 1. til 9. klasse skal der være indhold i meddelelsesbogen om dansk og matematik .

Fra 7. til 9. klasse skal den indeholde overvejelser om videre uddannelse – og særlige vejledningsindsatser aftalt mellem skole og hjem skal indgå. For udfordrede elever skal meddelelsesbogen indeholde information om indsatser og opfølgning.

Hvad angår formkrav er der det ene, at meddelelsesbogen skal være skriftlig – men ikke nødvendigvis digital.

”Det præcise format på den enkelte skole udvikles og tilpasses under hensyn til de lokale behov og ønsker og eventuelle kommunale retningslinjer”, lyder det i vejledningen.

Selv om vejledningen lige er landet, har nogle kommuner dog allerede forinden lagt sig fast på en løsning. En af dem er Thisted Kommune.

Så få it-systemer som muligt

Kommunen har MinUddannelse som læringsplatform. Når skoleåret starter, bruger alle skoler som udgangspunkt den meddelelsesbog, MinUddannelse er ved at udvikle som en integreret del af platformen, da kommunen så vidt muligt vil minimere antallet af forskellige it-systemer, lærerne skal arbejde i.

Skolechef i Thisted Kommune Per Overgaard understreger, at meningen nu er, at der skal foregå et lokalt arbejde på skolerne med at finde ud af, hvordan man bedst anvender løsningen.

”Vi er enige om, at der skal foregå en proces ude på den enkelte skole, hvor man tilrettelægger, hvordan brugen giver bedst mening. Vi sætter en ramme for det, og indholdet kommer vi til at arbejde sammen om ud fra vejledningen”, siger han.

Det mener han ikke er i modstrid med opfordringen fra Sammen om Skolen-parterne til at klappe hesten – netop fordi der er lagt op til en lokal beslutningsproces om brugen af meddelelsesbogen.

Per Overgaard understreger desuden, at kommunen er klar til at skifte system, hvis løsningen efter en afprøvningsfase ikke viser sig at leve op til forventningerne:

”Vi arbejder ud fra, at vi skal bruge MinUddannelses løsning, fordi vi helst ikke vil have flere it-systemer ind, hvis vi kan undgå det. Men vi skal selvfølgelig skal have den afprøvet for at se, om den er i orden. Vi kommer ikke til at være ukritiske ”.

Powered by Labrador CMS