For at du kan oprette indlæg i debatten kræver det at du har en profil og er logget ind.
OPRET PROFILDer er kritik af den manglende bevægelse og af den manglende forberedelsestid. Der er også lidt kritik af de lange skoledage, ligesom antallet af bindende output-mål har været kritiseret. Men hvor er kritikken af grundlaget?
Efter det kom frem, at reformen hverken har ført til fremgang i elevernes faglige præstationer eller trivselsmålinger, så er diskussionen om bevægelse, som ét af reformens delelementer, atter kommet i fokus. Der har været præsenteret statistik over hvor mange (eller få?) procent af regionernes skoler, som antages at leve op til de 45 min bevægelse om dagen, som folkeskolereformen kræver, og ministeren har i seneste høring varslet om mulige sanktioner til de kommuner, som ikke lever op til de 45 minutter. Men er det egentlig antallet af minutter, som er vigtigt?
Ingen mennesker har den endegyldige opskrift på, hvordan vi får folkeskolen til at fungere bedst muligt. Det er uanset hvilken titel man har; pædagog, lærer, leder, politiker, konsulent eller undervisningsminister. Derfor undrer jeg mig over, hvorfor vi bliver ved med at overse det logiske. Når ingen kan vide alt, hvorfor supplerer vi så ikke hinandens viden fra det sted, hvor vi hver især opfatter virkeligheden?
Indtryk og tanker i forbindelse med besøg på den store it-messe Bett Show 2020 i London. Jeg er netop hjemvendt fra endnu en inspirerende Bett Showoplevelse og forsøger nu at sætte de mange indtryk i en meningsfuld kontekst i mit hoved.
Det generer mig, at flere i indlæg omtaler vores minister med treordsforkortelsen PRT! Men måske er der en mening med det?
En væsentlig del af undervisning i teknologiforståelse bør omhandle etiske og demokratiske perspektiver, så eleverne bliver i stand til at forstå og diskutere den etik og moral, der er indlejret i digitale teknologier.
Dagens børn og unge med et skrøbeligt mentalt helbred har brug for stabile relationer til deres lærere.
Eleverne i folkeskolen har ikke taget særlig skade af reformen, så derfor mener undervisningsministeren, at den godt kan fortsætte 5-10 år endnu. Hurra for konsekvensberegning.
Det er FN's Internationale uddannelsesdag, men hvad betyder det for børn som lever i kriser og katastrofer? Det er ikke alle børn i verden der går i en god dansk folkeskole.
I UNICEF-podcast nr. 3 beskæftiger to elever fra rettighedsskoler og eksperten Helle Rabøl sig med det tilsyneladende evigt aktuelle fænomen mobning - og det er ganske komplekst!
Læs, spil og forstå ‘Slå et slag for læsning’ er et løsningsforslag til bedre FSA-læseprøveresultater. I samarbejdet med Tagensbo Skole har vi fundet ud af, at elevernes mundtlige FSA-prøver viser positiv fremgang, hvorimod deres FSA-læseprøve er udfordret.
Forleden dag med mit tegnehold, elever i 4.-6. klasse der elsker at tegne, manglede jeg en kortvarig opgave. Det tog os 2 timer (med en kort pause indlagt). Tiden kan dog kortes væsentligt, hvis man som lærer forbereder kvadratisk papir fremfor, som jeg, at lade eleverne måle, regne og klippe selv. Men jeg havde tid til, at lade dem gøre sig erfaringen med at måle sig frem til bredden på et A4 ark, afsætte mærker og klippe til.
Kan man bruge STEM-kompetencer i sprogundervisning? Det mener Sølvi Domsten lærer på Skolen på Islandsbrygge. Hun drømmer om, at elever skal lære programmeringssprog fra de små klasser, fordi de skal lære at bruge sproget ligesom dansk og engelsk. Kodning bruger hun i tyskundervisningen, for at give eleverne en forståelse for sprogets betydningsbærende byggeklodser. Og lære dem, at lære af deres fejl.
Nu og da får vi som tysklærere spørgsmålet: Hvorfor skal vi lære tysk? For os, der holder af sproget, og som arbejder med det i dagligdagen, og som måske har relationer af forskellig art i Tyskland, er det indlysende. Vi har på egen krop oplevet, hvad det vil sige og indebærer. For at belyse at der er et reelt behov, har jeg i det nedenstående sammenstrikket en række udtalelser fra enkeltpersoner, der af forskellige grunde finder nytte i at kunne tysk. Endvidere refereres der nederst i bloggen til en analyse, hvor Dansk Industri peger på behovet for dobbeltkompetencer i fremmedsprog.
Elever fra UNICEF Danmarks rettighedsskoler laver sammen med en ekspert podcast om emner, der fylder i elevernes hverdag. I den anden podcast handler det om perfekthedskulturen.
I disse dage har undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil travlt med at hævde, at folkeskolereformen må have længere tid at virke i, før man kan se resultater. Men hvorfor besluttede man så i sin tid, at følgeforskningen skulle være 5-årig?
Igen i år har Danske Skoleelever indtaget DOKK1 i Aarhus for at afvikle DM i fagene. Og igen i år var der inspiration at hente
