En ekstra lektion i tysk og fransk i 5. klasse fra skoleåret 20/21 kan kun glæde en sproglærer. Men hvad med at tage en tørn endnu tidligere i skoleforløbet?
Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) har i februar 2019 afholdt advisory board møder i Øst- og Vestdanmark. Hvert advisory board består af ca. 30 medlemmer og repræsenterer en bred vifte af relevante miljøer, sprog og viden. Repræsentanter fra grundskole, de gymnasiale uddannelser, erhvervsakademier, erhvervsuddannelser, professionshøjskoler, universiteter, kommuner, regioner, faglige foreninger, aftagere samt undervisningsministeriets fag- og læringskonsulenter deltog.
I indlægget nedenfor kan læses om møderne.
Dette skriv er måske lidt utraditionelt, men ikke desto mindre har jeg besluttet mig for at dele mine tanker med dig. Hvem du så end er, der læser med. For måske bliver det mit sidste indlæg.
Skønt at finde Folkeskolen med sådan en forside i ugens post efter vinterferien. Den satte tanker i sving - også om en anden aktuel sag af illustrator Solveig Agerbak: Jomfruhindedebatten.
Der er stor forskel på elever. Nogle er super dygtige og hjælper rigtig meget til hjemme. Andre har aldrig rørt en finger i et køkken, og de venter på, at mor kommer og hjælper.
I reformjusteringen står der sort på hvidt, at aftalepartierne er enige om, at 3. kl. skal have del af de praktisk musiske fag. Er det godt? Eller skidt?
Claus Holm og Jens Rasmussen. Hvordan kan I forestille jer, at skolereformen har en fremtid, når den nye skolereform netop nu er ved at slukke lyset for ordentlig pædagogik og undervisning? Hvordan kan I understøtte reformens ensidige vægtning af, at eleverne skal lære »så meget, som de kan« velvidende, at interessen for børnene som hele mennesker og som kommende borgere i et samfund, hvor få har for meget og færre for lidt, med en sådan ensidig vægtning, bliver som en provins i Kina?
En fagdag med fokus på vejr, undersøgelses- og modelleringskompetence på 7.årgang. Elever i flow fulde af arrangement, samt lærere der er lærende sammen. Dage som denne lagres i langtidshukommelsen og hives frem, når naturfagsundervisningen bliver læsetung.
Det spørgsmål har jeg fået stillet her på det seneste af personer, der vil gerne vil promovere dansk børnelitteratur. Og når man sammenligner med Norge og Sverige forekommer området ikke forkælet her til lands.
Løvens Hule på DR1, kan udvikles som et lærende procesforløb med udgangspunkt i mål 7 om Bæredygtig Energi. Billedet viser et eksempel, hvor Grundfos opstiller vandpumper, der drives ved hjælp af solceller. Det er medarbejdere ved Grundfos, der selv har lagt penge i projektet. Lad jeres elever arbejde med eksempler, hvor de er med til at løse energiproblemer, og lad dem fremlægge deres produkter og løsninger som i Løvens Hule. En ide, der også kunne bruges i DR.
Jeg har både armene højt løftet i jubel og er fuldstændig hovedrystende. For endelig er timetallet, som Håndværk og design og Madkundskab før skulle deles om, nu lavet om til, at de har hver deres timetal. Men her skal man passe på, når man sætter et minimumstimetal på to lektioner til madkundskab. Det er ganske enkelt ikke nok til alle de discipliner, der skal klares i løbet af et forløb.
Vi hører det tit - drengene klarer sig dårligere end pigerne i skolen. Der er helt sikkert mange (gode) forklaringer, men med 4 måneder tilbage af skoleåret, er det ved at være sidste chance for 9. klasses drengene. Hvordan hjælper vi dem bedst muligt de sidste måneder?
