Optaget på læreruddannelsen falder igen

Klokken 00:01 i nat fik 2.046 ansøgere besked om, at de har fået plads på læreruddannelsen.

Det er 63 færre sammenlignet med sidste år, hvor 2.109 fik tilbudt plads – svarende til et lille fald på tre procent.

Sammenligner man til gengæld med optaget i 2021 er faldet på næsten 20 procent.

Fremgang hos KP og UC SYD

Trods det overordnede fald har læreruddannelserne på UC SYD optaget tre flere i år, mens Københavns Professionshøjskole går frem med 3,8 procent.

Her står 605 ansøgere til at starte på lærerstudiet, mens det sidste år var 583 nye studerende.

En lille, men vigtig fremgang, fortæller KP-rektor Anne Vang Rasmussen.

”Læreruddannelsen blev reformeret i 2023, hvor kvaliteten fik et løft, og ikke mindst praktikken blev styrket. Derfor er enhver fremgang positiv. Skolerne i hovedstadsregionen har i den grad brug for flere dygtige lærere, og det her giver håb om, at vi er på vej i den rigtige retning”, siger hun i en pressemeddelelse.

På samtlige af de resterende professionshøjskoler er der færre, der står til at starte på læreruddannelsen end sidste år.

Specielt skidt ser det ud for Absalon og UCN, hvor optaget er faldet med henholdsvis 11 og 19 procent i forhold til sidste år.

”Det bliver et langt sejt træk”

Kigger man på alle professionshøjskolernes uddannelser, er optaget samlet faldet med to procent siden 2024, mens de fire store velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser (pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver) samlet oplever et fald på fire procent.

Danske Professionshøjskoler ser dog alligevel optimistisk på fremtiden i lyset af forårets reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, hvor der investeres knap 2 milliarder.

Penge, der skal gå til blandt andet mere undervisning, bedre praktik, mere feedback, nye professionsrettede masteruddannelser og fri efter- og videreuddannelse.

”Det bliver et langt, sejt træk, og det vil tage tid, før reformens initiativer afspejler sig i optaget. Men med reformens høje ambitionsniveau har vi fået et stærkt afsæt, og derfor er jeg optimistisk for fremtiden”, siger Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler.

Unge søger de uddannelser, de interesserer sig for

Det overordnede fald på professionshøjskolerne kommer på trods af at i år også er første år, hvor den såkaldte sektordimensionering er trådt i kraft.

Tiltaget er en del af den universitetsreform, der blev indgået af regeringen og støttepartierne i 2023. Her skærer man cirka 10 procent i optaget på bacheloruddannelserne på universiteterne i forhold til gennemsnitsniveauet fra 2018-2022 med håbet om at få flere unge til at søge professions- og erhvervsuddannelserne.

“Unge søger de uddannelser, de har interesse i at tage, og vi kan ikke presses til at tage andre uddannelser alene, fordi de bløder ansøgere”, siger Christoffer Rosenkvist, forperson for Danske Studerendes Fællesråd, i en fælles pressemeddelelse fra Elev- og Studenterbevægelsen, hvor de kalder på styrket kvalitet i uddannelse.

Anthon Berentzen fra Lærerstuderendes Landskreds tilføjer i samme pressemeddelelse:

“Fokus bør i stedet ligge på styrkelse af professionsuddannelserne, så de gode og nødvendige uddannelser igen bliver attraktive i sig selv”.