I dag er det første skoledag for mange elever landet over. En dag, hvor forventningsglæde og sommerfugle fylder i maverne på både børn, unge og forældre. For nogle vil det være den første skoledag nogensinde, og for andre vil dagen markere springet til en ny klasse med nye fag, nye lærere og nye oplevelser.
Men desværre er første skoledag ikke en festdag for alle. Hvert år er der flere tusind danske børn, som aldrig træder ind ad porten til skolegården. Det gælder de børn og unge, der har det så svært, at det ikke længere er muligt for dem at være i skole, modtage undervisning og lege i frikvartererne. Børn, for hvem ondt i maven er blevet til ondt i livet.
Andelen af elever, der døjer med denne type langvarigt ufrivilligt fravær, er fordoblet de seneste 10 år, og sidste skoleår stod 3.200 stole tomme i mere end halvdelen af skoleåret. Det er vanvittigt bekymrende. Et ulykkeligt vidnesbyrd om det mangeårige forfald, folkeskolen har gennemgået.
Det er en afgørende politisk opgave, at de tomme stole i klasselokalerne igen fyldes med livsglade børn
Lotte Rod Undervisningsordfører, Radikale Venstre
Det kræver vores fuldtonede politiske opmærksomhed, hvis vi skal have vendt udviklingen. For skolefravær er ikke kun et ulykkeligt problem for de børn og unge, der ikke kan komme afsted om morgenen. Det er også et problem, der har alvorlige konsekvenser for resten af samfundet. Omkring 16.000 forældre er i dag hjemme fra arbejde, fordi deres børn lider af skolevægring, viser tal fra Danmarks Statistik. Og på bare otte år er statens udgifter forbundet med skolevægring steget fra ca. 9. millioner kr. til hele 2,5 mia. kr. i 2024.
Politisk svigt
Der er ikke noget galt med børn, der ikke vil i skole. Deres stærke modstand mod at skulle i skole fortæller os derimod, at der er noget, vi sammen skal lytte til og blive klogere på.
Det er en afgørende politisk opgave, at de tomme stole i klasselokalerne igen fyldes med livsglade børn og unge. Det bør være hævet over enhver politisk tvivl. Men det kræver, at vi en gang for alle beslutter os for at prioritere de nødvendige midler til folkeskolen.
I Radikale Venstre ønsker vi at investere 4,7 mia. kr. i folkeskolen, så der er råd til mindre klasser og ordentlig forberedelsestid. Investeringen vil gøre det muligt at have to voksne – lærere og pædagoger – i halvdelen af landets timer i folkeskolen. På den måde styrker vi både folkeskolen for de elever, der har det sværest, men også for de lærere, der hver dag kæmper med at få undervisningen til at hænge sammen på grund af manglende tid og ressourcer.
På tide at tage det alvorligt
En ny undersøgelse fra Lærerstuderendes Landskreds viser, at 6 ud af 10 lærerstuderende ønsker at gå andre veje end folkeskolen efter endt uddannelse. Det er en bekymrende tendens, der truer en af de vigtigste institutioner i vores samfund. Med vores forslag vil vi tilføre folkeskolen den vitale saltvandsindsprøjtning, som lærere og elever har skreget på gennem det seneste årti.
For en tom stol er ikke bare en fraværende elev. Det er en siddemakker, der mangler, og en legekammerat, der ikke kan være med til fangeleg i frikvarteret. Et barn, der er blevet udsat for et politisk svigt.
I dag er mit hjerte er hos de børn og unge. Det er tid til, at vi tager jer og de tomme stole i klasseværelserne alvorligt. I Radikale Venstre har vi planen klar.
Det er vanvittigt bekymrende, at 3.200 stole står tomme i klasseværelserne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.