Det bliver uden farver, former og fantasi, når eleverne starter i 1. klasse

Jeg fik en klump i halsen, da jeg læste, at eleverne i langt mindre grad får undervisning af uddannede praktisk-musiske lærere.

Folkeskolens praktisk-musiske fag bliver nedprioriteret i en grad, som ikke blot er bekymrende, men direkte skadelig. Og det er ikke bare en tendens – det er en afvikling.

Snart er elevernes sommerferie forbi og skoleåret 2025/26 nærmer sig – og med det et stort tab for de yngste skoleelever: Billedkunst er fjernet fra 1. klasse.

Jeg har svært ved at forstå det. For billedkunst er ikke et fyldefag. Det er et fundament. Når seks- og syvårige børn træder ind i skolens verden, er det ofte gennem billeder, farver, formgivning og sansning, at de først får greb om læring og fællesskab. Mange har endnu ikke knækket læsekoden. Men de kan fortælle, undersøge og bearbejde verden med hænderne og med deres fantasi. Billedkunst åbner døren til skolen for mange børn, og nu fjerner vi dørtrinnet.

Jeg frygter, at vi hurtigt kommer til at mærke konsekvenserne. Ikke kun i elevernes kreative udtryk, men i deres trivsel, selvværd og tilhørsforhold til skolen. Under Corona oplevede vi, hvordan eleverne i lange perioder ikke havde adgang til de fysiske, sanselige og æstetiske læringsformer. Mange mistede motivationen. Nogle mistede troen på, at de havde noget særligt at byde på i skolen.

Før det så vi det i effekten af folkeskolereformen, hvor fokus på målbare resultater, længere skoledage og flere timer i de boglige fag resulterede i stigende mistrivsel, stress og skoleværing. I forsøget på at gøre børnene dygtigere, kom vi til at gøre dem dårligere tilpas.

Det er ikke de ekstra timer med blyanter og bøger, der skaber skoleglæde – det er variationen, muligheden for at lykkes på flere måder og at føle sig set som andet end en karakter. Derfor må vi turde udfordre ideen om, at mere af det samme nødvendigvis er bedre, og i stedet sikre, at skoledagen også rummer det, der nærer barnets nysgerrighed, kreativitet og lyst til at lære.

Vi har brug for handling

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har sagt, at han ærgrer sig over udviklingen. Det gør jeg også. Men vi har ikke brug for flere ærgrelser, vi har brug for handling.

Det er ikke bare ærgerligt, det der sker – det er dybt uansvarligt. Vi må stoppe afviklingen og begynde at udvikle igen. For uden praktisk-musiske fag mister vi ikke kun faglig bredde. Nej, vi mister børns adgang til at udtrykke, forstå og forme verden.

For mange elever er den ene lektion i billedkunst måske ugens største pusterum. Det er her, man kan være dygtig uden at skulle stave. Det er her, man kan tænke uden ord. Det er her, man kan være sig selv og stadig være med.

Vi mister børns mulighed for at finde deres stemme tidligt. Vi mister lærernes mulighed for at arbejde med børns følelsesmæssige og sociale udvikling gennem kreative processer. Vi mister variationen i skoledagen, som ellers er helt afgørende for at skabe læringsglæde. Og vi mister en vigtig chance for at fange og engagere de børn, som ikke nødvendigvis skinner i dansk og matematik fra dag ét.

Til mine kolleger vil jeg sige: lad os stå fast på, at praktisk-musiske fag er en nødvendig del af skolens faglighed. Ikke noget, vi kan gemme til senere, når der er “overskud”.

Og til Mattias Tesfaye og de øvrige ansvarlige politikere vil jeg sige: Nu har I chancen for at rette op på en fejltagelse, inden den for alvor får konsekvenser. Giv billedkunst tilbage til 1. klasse – og giv de praktisk-musiske fag det løft, de fortjener.