Lærerne savner respekt fra omverdenen: Samfundet forstår ikke, hvad lærerne gør

Er der nok respekt for lærerne i folkeskolen?

Spørgsmålet lurer under overfladen, når politikere og meningsdannere slår sig løs i den offentlige debat om emner som vold i skolen eller lærernes autoritet.

Men hvad mener lærerne egentlig selv?

Det løfter en ny undersøgelse, som Folkeskolen har gennemført blandt et repræsentativt udsnit af medlemmerne af Danmarks Lærerforening, sløret for.

Her svarer 1.605 lærere på, i hvilken grad de føler sig respekteret af kollegaer, ledere, elever, forældre og samfundet generelt.

Ser man på respekten fra eleverne, er det 91 procent af lærerne, der i en eller anden grad føler sig respekteret. Otte procent føler sig i mindre grad respekteret af eleverne, og kun én procent føler sig slet ikke respekteret, viser undersøgelsen.

Et lignende billede tegner sig for oplevelsen af respekt fra forældrene, imens det ser meget bedre ud, når spørgsmålet handler om respekten fra kollegaer og ledelse.

"Har I slet ingen respekt for vores faglighed?"

Kigger man derimod på lærernes oplevelse af respekt fra samfundet generelt, ser det værre ud.

Her føler mere end hver tredje lærere sig enten ”slet ikke” respekteret eller kun respekteret ”i mindre grad”.

Den oplevelse genkender Anne Hammer, der er lærer på Sejs Skole ved Silkeborg. Blandt andet fra kommentarsporet på Folkeskolens facebookprofil.

”Der er alle mulige mennesker, der har en masse modsatrettede ideer om, hvordan lærerne skal udføre deres arbejde”, fortæller Anne Hammer, der finder det respektløst.

”Jeg tænker: har I slet ingen respekt for vores faglighed? Vi har ikke brug for alle mulige andre fagligheders syn på, hvordan vi skal drive skole. En hjertekirurg har heller ikke brug for en cykelhandlers råd til, hvordan han skal operere et hjerte”, siger læreren.  

I Børne- og Undervisningsministeriet har det også stået sløjt til med anerkendelsen af lærernes faglighed, mener Anne Hammer.

Der har i årevis været en tendens til at overse lærerne, når der er blevet nedsat ekspertgrupper og lavet udvalg, der skal rådgive politikerne om skoleområdet, og det føles derfor ikke som om, at politikerne har den store respekt for lærerne, mener hun.

”Når man ville udvikle på folkeskolen, var man ikke interesseret i, hvad lærerne mener”, siger Anne Hammer.

Til gengæld mener hun, at den tendens ser ud til at være vendt en smule de seneste år.

Forsker: Lærerne er et usynligt folk

Helle Plauborg, der forsker i hvorfor lærere bliver i jobbet, har set resultaterne af undersøgelsen, og hun ser et mønster i undersøgelsens data.

”Resultaterne kunne godt tyde på, at det er dem, der er tættest på lærergerningen, der har den største respekt for den”, siger hun.

Undersøgelsen viser nemlig, at lærernes oplevelse af respekt er størst fra kollegaerne, dernæst fra ledelsen, eleverne, forældrene og til sidst samfundet.

”Undersøgelsen peger måske på, hvem der egentlig får blik for alt det arbejde, som lærere går og gør. Og det har vi da et problem med at se i samfundet generelt”, siger Helle Plauborg.

Hun peger på begrebet ”de forsvundne folk”, som blev introduceret af filosoffen Gilles Deleuze.

Nogle grupper i samfundet får ikke samfundets anerkendelse og opmærksomhed, fordi det er svært for det omgivende samfund at forstå, hvad de egentlig laver, og hvilken værdi det tilfører samfundet, forklarer Helle Plauborg.

Og sådan en gruppe er lærerne desværre blevet, argumenterer hun.

”I de senere år har det været de dele af lærergerningen, der kan måles og vejes, der er blevet tilskrevet værdi. Men lærerne fortæller i vores undersøgelser, at de også har alle mulige andre funktioner, som omverden på en eller anden måde ikke ser. Funktioner, der kræver empati, evnen til at være omsorgsfuld og til at begejstre og gøre undervisningen levende for eleverne”, fortæller forskeren.

Forsker: Ikke noget, man bare kan læse sig til

”Lærernes arbejde er forbundet med stor sensitivitet og kompleksitet og kræver en lang række menneskelige egenskaber. Du skal kunne navigere i et uforudsigeligt rum og skal kunne reagere på de ændringer, der foregår i nuet”, siger forskeren.

Lærernes viden er ikke noget, man bare kan læse sig til i en bog, forklarer Helle Plauborg. Den er sammensat af mange forskellige former for viden, der blandt andet også involverer kropslige fornemmelser og erfaringer.

”Man kunne håbe på, at de mange vidensformer, som lærerne trækker på, bliver synliggjort, så lærerne kan blive et mere anerkendt folkefærd”, tilføjer hun.

Lærer: Folk burde være blæst bagover af lærerfaget

I slutningen af 00’erne gik Anne Hammer på Journalisthøjskolen i Aarhus. Det affødte en anden interesse fra omverdenen, end da hun to år senere startede på læreruddannelsen, fortæller hun.

”Dengang var der mange, der syntes, at det var spændende og spurgte, om det ikke var svært at komme ind. Når jeg siger, at jeg er lærer, er de ikke optaget af det på samme måde,” siger hun og fortsætter.

"Det er nemt at tale med folk om at være lærer, fordi mange tror, at de ved, hvad jobbet går ud på, fordi de enten kender en lærer eller engang er blevet undervist af én", forklarer Anne Hammer.

”Folk er bare ikke blæst bagover på samme måde, som de er med andre uddannelser, men det burde de være”, argumenterer hun.

”Det er ikke hvem som helst, der kan blive lærer. For man skal kunne rigtig mange ting. Du skal være dygtig til fysik for at blive en god fysiklærer, men du skal også kunne indgå i relationer med elever, kunne skabe klassefælleskaber og håndtere, at nogle elever har udfordringer, imens du underviser”, siger hun og tilføjer,

”Det er et fedt job, den opgave, vi løser hver dag, er vigtig, og det arbejde, vi laver, burde udløse mere respekt ude i samfundet, end det gør”.