Oprindeligt lød det, at Danmark kunne forvente at modtage omkring 20.000 flygtninge. Torsdag i sidste uge lød det så, at tallet formentlig ville blive ”markant højere”.

Nu er den nyeste vurdering fra myndighederne, at der kan komme op til 100.000 ukrainske flygtninge til landet. Det kom frem her til eftermiddag på et pressemøde med fire af regeringens ministre i Udenrigsministeriet.

Og den voldsomme opjustering betyder, at landets kommuner generelt vil blive nødsaget til at oprette modtageklasser – selv i de kommuner, der ikke normalt har modtageklasser, fortalte børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Indtil nu har den officielle melding været, at det var forventet, at det vil være forskelligt fra kommune til kommune, om de ukrainske børn, der kommer til landet, skal starte i modtageklasser eller sættes direkte ind i almenklasser.

KL: Kommunerne har penge til at modtage flygtninge

For omkring halvdelen af landets kommuner er nemlig gået helt væk fra at benytte modtageklaser.

Men det vil kommunerne være nødsaget til at lave om på nu, fordi det forventes, at der kommer langt flere børn end først vurderet.

”Det er svært at se for sig, at vi eksempelvis har en klasse med 21 elever – som er gennemsnittet i Danmark - at man så fylder op med 7 ukrainske børn. Det ville være synd for både de ukrainske børn, som ikke ville kunne modtage relevant undervisning og ikke kan sproget, og det ville også gå udover den undervisning, der er for de 21”.

”Derfor ser vi naturligvis ind i, at en meget stor del vil blive modtaget i modtageklasser, hvor man i højere grad vil kunne gennemføre relevant undervisning og omsorg i forhold til de problemstillinger, som børnene og de unge kommer med”, lød det på pressemødet fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ukraine i Farsø: Modtageteamet er klar til rykind

Ifølge ministeren vil der formentlig kun være enkelte steder i landet, hvor man vil se, at der kommer en eller to ukrainske børn direkte ind i almenklasser, og i de tilfælde vil de ukrainske børn skulle tilbydes undervisning i dansk som andetsprog. (overskriften rettet, da det altså vil være enkelte kommuner, hvor eleverne vil komme i almenklasser, red.)

Pensionerede og studerende bør hjælpe

Folkeskolens journalist spurgte, hvordan kommuner, der normalt ikke har modtageklasser, bliver i stand til at kunne oprette modtageklasser.

Hertil svarede Pernille Rosenkrantz-Theil, at hun forventer, at der kun vil blive tale om få dage, før de pågældende kommuner får oprettet modtageklasser.

Lærerstuderende vil hjælpe skoler med at tage imod ukrainske flygtningebørn

”Der er de to måder at komme til Danmark på. Enten at man kommer direkte ind i en almenklasse med sprogstøtte, eller at man kommer ind i et modtagespor. Kommunerne har selv kunnet vælge. Vi har ikke sprogstøtte i det omfang, der skal til, og derfor kan vi af samme årsag ikke tage imod sådan et stort antal ind i almenområdet”, sagde hun og tilføjede, at kommunerne er i fuld sving i gang med at "få den kabale til at gå op".

Ministeren fortalte, at kommunerne helt generelt er udfordret af, at meget få taler i Danmark taler både dansk og ukrainsk, og at der generelt mangler lærere til at løfte opgaven med de mange ekstra børn.

Pernille Rosenkrantz-Theil opfordrede derfor både pensionerede lærere og lærerstuderende til at melde sig på banen til at hjælpe så meget, de overhovedet kan. Ministeren opfordrede også lærere, der er på deltid til at gå op på fuld tid.