Der er meget at glæde sig over i dansk børnelitteratur. Trods store nedskæringer på børne- og skolebibliotekerne - købekraften er i dag kun godt halvdelen af, hvad den var for 15-20 år siden - kan vi alligevel fremvise imponerende bogtal, som kun få andre lande kommer i nærheden af.

Hvert år sælges der i Danmark 25 millioner bøger, svarende til en omsætning på 2,5 milliarder kroner. Heraf er cirka 2,5 millioner børnebøger, hvoraf skoler og børnebiblioteker køber op mod 2 millioner.

På børnebibliotekerne står cirka ti millioner bøger, på skolebibliotekerne dobbelt så mange, og dertil kommer skolers, kommunale centralers og amtscentralers klassesæt på i alt 15 millioner. Tømte vi disse samlinger i morgen og fordelte bøgerne på eleverne, kunne hver tage cirka 80 bøger med hjem.

Omfattende læsning

Skole- og børnebibliotekerne låner cirka 60 millioner bøger ud om året, ligeligt fordelt på de to biblioteksformer. Det er et fald i udlån i forhold til 1980, hvor der blev udlånt cirka 80 millioner bøger. Det har givet anledning til megen bekymring i dagspressen, men nedgangen skyldes i helt overvejende grad faldet i børnetallet.

Summa summarum: Børn og unge i alderen 3-15 år låner hver cirka 80 bøger hjem fra biblioteket om året - de voksne låner til sammenligning hver 10-12 bøger. Til gengæld ser de voksne meget mere tv, i snit mere end to en halv time om dagen, mens 9-12-årige kun ser lidt mere end halvanden times tv, en stigning på 25 minutter gennem de sidste tyve år, hvor de mange nye - også danske - kanaler er kommet til. Måske projicerer de voksne indimellem deres egne problemer og dårlige samvittighed over på børnene?

Trods diskussionerne om danske børns læsefærdighed og læsevaner står det altså ikke så ringe til endda for boglæsningen. Bogen klarer sig - også i den nye multimedieverden.

Den bløde mellemvare

De senere år er der blevet udgivet cirka 1.200 børnebøger om året, og heraf er omkring 1.000 skønlitteratur. To tredjedele er oversættelser, fortrinsvis fra engelsk-amerikansk (60 procent) og svensk (15-20 procent).

Den mest bemærkelsesværdige ændring i de senere år har været antallet af oversættelser fra norsk, som er fordoblet siden 1980'erne. Den store opmærksomhed omkring Jostein Gaarders forfatterskab har givet spillet en rolle. Dertil kommer, at kvalitetsniveauet i norsk børnelitteratur er højt i disse år. Blandt nye og spændende titler på dansk kan nævnes Ragnar Hovlands nyrealistiske og sprogligt originale 'En motorcykel i natten' og 'Mercedes' og Ragnhild Grødals psykologiske ungdomsthriller 'Rovdyr'.

De cirka 350 danske børnebøger per år fordeler sig over et væld af genrer, emner, temaer og motiver. Der er billedbøger og romaner, letlæsningsbøger og endog ganske svært tilgængelige bøger, tykke og tynde bøger - og så i øvrigt skidt og kanel imellem hinanden, men især: den bløde mellemvare. Og det er et problem, for den udgør formentlig 70-80 procent af udgivelserne. Forlagene udgiver for meget, som kunne være en del bedre, men som åbenbart kan sælges, også til bibliotekerne.

Netop i den situation er det værd at fremhæve den gode, danske børnelitteratur, som også udkommer. Vi har den store forfattergeneration, som debuterede i de forkætrede 1970'ere og i begyndelsen af 1980'erne, blandt andre de stadigt produktive Bent Haller, Bjarne Reuter og Gerd Rindel, og vi har den noget senere tilkomne Louis Jensen og endelig Bodil Bredsdorff med hendes 'Kragevig'-serie. Især Hallers ihærdighed og originalitet er værd at fremhæve; det seneste eksempel er den moderne 844 sider lange Nils Holgersson-pastiche 'Lille Lucifer'. Men også nye forfattere markerer sig, om end de med deres små salgsoplag har svært ved at trænge igennem. Det gælder Martin Pedersen med 'Kassio den tungeløse', en vellykket genopliven af den klassiske historiske roman, og Steen Langstrup med thrilleren 'Pyromania' om en gruppe unge, som opdager, at der er en pyroman og morder blandt dem (filmrettighederne er solgt til Lars von Triers selskab Zentropa).

Dertil kommer Peter Gjellerup Koch med 'Under svanens vinger' og Ina Bruhn med 'I morgen eller en anden dag'; her finder vi en blanding af humor og alvor, som vi kender fra Reuter, ligesom det på mange måder er tilfældet i Birgit Strandgaards sørgmuntre 1950'er-skildring 'Historien om Alfa, Beo, Ditte og lille Edel'. Mere tryk på humoren er der i Gert Drews Jensens 'Historien om prins Lati Ben Lao' og Carsten Haags 'Under uret eller to kærester samtidig er en for meget'. Og læg så dertil Cecilie Ekens på mange måder vellykkede fantasyroman 'Kongebarnet'. Jo, der er nye forfatterskaber på vej.

Noget at klage over

Og så vrimler det med talentfulde illustratorer, som stiller sig op på række med de store lige fra Ib Spang Olsen til Dorte Karrebæk. Blandt navnene er Tine Modeweg-Hansen, Cato Thau-Jensen, Claus Riis og Anne Pedersen. Nogle nævnt, flere glemt, for der kommer nye til hver eneste måned.

Men er der så noget at klage over? Det går jo tilsyneladende meget godt. Jo, der er noget at tage fat på, for det børnelitterære miljø er stadig for indspist og selvtilfreds. Man støtter og plejer hinanden, lige fra forlagsredaktørerne og deres konsulenter over formidlerne til forfatterne og illustratorerne. Åbne, hidsige debatter om børnelitteraturens kvalitet, også med udgangspunkt i konkrete værker og forfatterskaber, er mere end sjældne. Analyserende debatter forfatterne imellem - om hvor børnelitteraturen bevæger sig hen - forekommer overhovedet ikke. Forlagenes forfatterpleje er præget af en støtte til at gå ad allerede godt nedtrådte stier i stedet for at udfordre til fornyelse, måske indimellem oven i købet opfordre de mest flittigt producerende til at holde en pause. For mange bøger er skrevet på et fladt batteri. Kun ved at skabe et mere udfordrende børnelitterært miljø kan vi komme i hvert fald en del af 'den bløde mellemvare' til livs.

En begyndelse kunne være skærpede kriterier for bogindkøb på bibliotekerne.

Torben Weinreich er lektor ved Danmarks Lærerhøjskole.