Hvordan læser eleverne i 3. og 5. klasse? Hvorfor læser nogle bedre en andre? Hvordan kan vi bruge hinandens erfaringer med læsepædagogik?

Det er nogle af de centrale spørgsmål i et pædagogisk udviklingsprojekt, som ti kommuner i hovedstadsområdet og Danmarks Pædagogiske Institut (DPI) samarbejder om. Projektet begyndte i 1995 og skal fortsætte i tre år, men allerede nu har man den første rapport klar. Den viser, at der er større forskel end ventet mellem forskellige grupper af elever og mellem kommunerne, og den giver et grundlag for at forbedre læseindsatsen i den enkelte kommune.

I første omgang henvendte DPI sig til kommunerne på Københavns vestegn med projektet. Da det viste sig, at kun en del var interesserede i at være med, rettede man henvendelse til amtets andre kommuner. Halvdelen er nu med i projektet i større eller mindre omfang. I alt 2.000 elever på hvert klassetrin er blevet testet, og næste år kommer der flere til. - Det er så stort et grundlag, at vi er sikre på konklusionerne, siger seniorforsker Jens Johansen, DPI.

Der har ikke tidligere være foretaget lignende undersøgelser i Københavns Amt, men i rapporten tør man alligevel konkludere, at udviklingen over en årrække er gået i retning af færre dygtige læsere og flere svage.

Resultater i korte træk

I 3. klasse er forskellene mellem elevernes læsefærdigheder fra kommune til kommune meget store.

I 5. klasse er antallet af svage elever større end i 3. klasse. I gennemsnit kan 30 procent ikke håndtere en faglig tekst med rimeligt udbytte.

På begge klassetrin deler kommunerne sig i to grupper. Den første (Frederiksberg, Ledøje-Smørum, Tårnby, Glostrup og delvis Rødovre) har generelt en overvægt af sikre læsere, og i 3. klasse er der relativt få, der slet ikke kan læse. Den anden (Hvidovre, Brøndby og Ishøj) har færre sikre læsere og temmelig mange elever i 3. klasse, der slet ikke kan læse.

Undersøgelsen viser, at befolkningens uddannelsesmæssige baggrund har stor betydning for elevernes læsefærdigheder, og at der er sammenhæng mellem andelen af tosprogede elever og læseresultaterne i de enkelte kommuner. Derimod ses der ikke nogen klar sammenhæng mellem forbruget af lærerskematimer og elevernes læseniveau. Konklusionerne kommer ikke som en overraskelse på baggrund af blandt andet DPI's Nordlæs-undersøgelse. Alligevel mener Jens Johansen, at de er meget brugbare: - De store forskelle fremtvinger behov for en meget forskellig undervisningsplanlægning både på klasse- og kommuneniveau. Hvis en kommune med 40 procent svage læsere har brugt de samme ressourcer til pædagogisk-psykologisk rådgivning som en kommune med kun ti procent, siger det sig selv, at der er behov for en ændret indsats. Dertil kommer, at folkeskolelovens krav om undervisningsdifferentiering forstærker behovet for bedre evalueringsredskaber. Det får kommunerne gennem projektet, og de får også mulighed for via samarbejdet at sætte fokus på betingelserne for forandring under de meget forskellige vilkår.

Flest stærke/flest svage

I Glostrup Kommune åndede man lettet op, da resultaterne af læseundersøgelsen blev kendt. Kommunens elever klarer sig forholdsvis godt i både 3. og 5. klasse.

Skoleforvaltningen havde i forvejen planer om at gennemføre sin egen undersøgelse, men den er nu blevet droppet. Skolelederne har brugt DPI-undersøgelsen til at drøfte med de enkelte lærere, hvilke initiativer der er behov for. De har desuden til hensigt at arbejde mere med faglig læsning i 3.-6. klasse og at inspirere eleverne til at bruge skolebibliotekerne mere. Forældrene er blevet informeret om undersøgelsens resultater, så de kan følge med i og bidrage til at forbedre læsningen.

- Vi håber, at projektet kan være begyndelsen til en bedre testkultur på skolerne. Jeg er helt overbevist om, at det hjælper at se, hvordan elevernes færdigheder udvikler sig, siger læsekonsulent Lis Pøhler, Glostrup Kommune.

I Brøndby har man i flere år gjort en særlig indsats på læseområdet på mellemtrinnet. Det er en af forklaringerne på, at der sker en markant forbedring af elevernes læseevne fra 3. til 5. klasse, og det er ligeledes forklaringen på, at læsekonsulent Kirsten Ærø mener, at indsatsen nu skal rettes nye steder hen.

- Vi skal gøre mere ud af at oplyse forældrene om, at de skal læse med deres børn, læse højt for dem og tale med dem. Vi skal også sætte fokus på førskoleområdet, da meget tyder på, at børnenes sproglige beredskab ikke er godt. Blandt andet vil vi screene børnenes sprog i fireårsalderen. Vi overvejer desuden at forære forældrene en bog om læsning, siger Kirsten Ærø.

Brøndby Kommune vil desuden i højere grad end før sætte mål for læseindlæring med løbende evaluering. Det skal ske i et tæt samarbejde mellem lærere, elever og forældre.

Jan Kaare er freelancejournalist.