Penge til efteruddannelse

Partier vil topprioritere efteruddannelse af lærere, men undervisningsministeren tøver

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De uddannelsespolitiske ordførere fra Folketingets største partier og undervisningsminister Ole Vig Jensen er enige om, at læsning skal prioriteres højt, men på en række områder er de uenige om, hvordan det skal ske.

Når det gælder efteruddannelse af lærere bliver uenigheden endnu mere krystalklar. Skal lærerne bare tage sig sammen, eller skal der afsættes betydelige beløb på området?

Anders Mølgaard, Venstre, og Anne Baastrup, Socialistisk Folkeparti, er parate til her og nu at øremærke et anseligt beløb. Pengene skal gives til kommunerne, så der er sikkerhed for, at de bruges til efteruddannelse og andre initiativer på læseområdet.

Anders Mølgaard:

- Mange lærere har ikke faglige forudsætninger for at tage udfordringerne op, derfor forudsætter bedre læsning en massiv indsats i retning af efteruddannelse. Jeg er ikke afvisende over for at afsætte et pænt puljebeløb her og nu, så vi ved, at der sker noget. I det hele taget synes jeg, at alle kommuner bør have en bevidst læsepolitik.

Anne Baastrup:

- I forbindelse med debatten om Nordlæs-undersøgelsen er det ikke kommet frem, at danske børn bliver dygtige til at læse i slutningen af skoleforløbet, selvom de læser dårligt i begyndelsen. Det er en mangel. Men under alle omstændigheder bør både pædagoger og lærere have langt bedre muligheder for efteruddannelse, og det er fedt, hvis Venstre vil være med til at øremærke penge til formålet, det støtter vi fuldt ud.

Anne-Marie Meldgaard, Socialdemokratiet, mener også, at debatten om læsning har været mangelfuld.

- Det er overophedet hele tiden at sammenligne danske børn med børn i andre lande. Det vigtigste er, at de får lov til at være små hele unger, ikke at de lærer at læse hurtigt. En fornuftig proces fremmes bedst gennem åbenhed og samarbejde mellem lærere, forældre og pædagoger. Jeg har stærkt lyst til at gå ind for øremærkning af penge til efteruddannelse, selvom det strider mod min holdning til decentralisering, men pengene bør fremskaffes gennem overenskomstforhandlingerne. Kommunerne kan selv klare opgaven, siger hun.

Frank Dahlgaard, Det Konservative Folkeparti, får en dårlig smag i munden, når der tales om at prioritere efteruddannelse i læsning højere.

- Selvfølgelig skal vi satse på efteruddannelse. Men det mest presserende behov drejer sig om efteruddannelse i informationsteknologi. Det bør lægge beslag på tre fjerdedele af ressourcerne, som ikke bør forøges. I undersøgelsen står der sort på hvidt, at danske lærere ikke oplever, at timerne kræver stor anspændelse og koncentration. De er kort sagt for slappe og sløve. Derfor skal der en holdningsændring til.

Vil kun henstille

Regeringen er ikke glad for at øremærke penge til området.

- Vi prioriterer lærernes efteruddannelse højt, og vi prioriterer læseområdet meget højt. Derfor har vi også sat en række initiativer i gang på området, men efteruddannelse er et kommunalt område. Derfor kan jeg kun komme med ideer, ønsker og henstillinger, siger undervisningsminister Ole Vig Jensen.

Er behovet ikke så stort, at det kan begrunde øremærkede penge til efteruddannelse, så regeringen kan sikre sig, at pengene går til formålet?

- Det er noget, som vi i almindelighed ikke er glade for, og jeg er bestemt ikke begejstret for at præmiere de kommuner, der er længst om at sætte efteruddannelse i gang. Det ville det jo være på en måde, siger undervisningsministeren.

Ikke flere midler

Næstformand for Kommunernes Landsforenings skole-, fritids- og kulturudvalg, Roskildes borgmester Henrik Christiansen (Socialdemokratiet), mener ikke, der er behov for flere midler til efteruddannelse.

- Lærerområdet får flere efteruddannelsesmidler end alle andre, og beløbet er steget med 50 procent de sidste tre, fire år. Det er ikke her, der skal sættes ind, siger han.

- Hvis der er tale om projekter og forsøg, er der ingen grund til, at samtlige kommuner sætter noget i gang. Debatten om folkeskolen er præget af, at man farer rundt fra det ene til det andet. Man burde i stedet foretage en langsigtet vurdering og handle derefter, siger han.

Formanden for Kommunernes Landsforenings skole-, fritids- og kulturudvalg, viceborgmester i Hjørring, Else Købstrup (Venstre), har ikke ønsket at kommentere Nordlæs-undersøgelsen.