Forskellen i læsestandpunkt fra den ene 1. klasse til den anden er bemærkelsesværdig stor.

Det viser en ny undersøgelse, som Jørgen Christian Nielsen fra Danmarks Pædagogiske Institut (DPI) er undervejs med.

207 1.-klasser fra hele landet blev her i maj læsetestet, og i den bedste klasse var der 100 procent 'hurtige og sikre læsere', som er den øverste af tre kategorier. Mellemkategorien hedder 'langsomme og sikre læsere', og de ringeste læsere kaldes 'usikre'.

I den dårligste af de 207 klasser var der derimod ingen 'hurtige og sikre', 21 procent var 'langsomme og sikre', og hele 79 procent var 'usikre'.

Fra den bedste klasse falder kurven støt mod den dårligste, fra 96 procent 'hurtige og sikre' læsere i den næstbedste til 90 procent 'hurtige og sikre', 80 procent, 70 procent og så videre.

- Kommende undersøgelser må vise, hvordan det kan være, at der er så kolossal stor spredning fra klasse til klasse, når man har en fælles folkeskole med samme undervisningsplan, siger Jørgen Christian Nielsen.

Undersøgelsen, hvis primære mål er en sammenligning af 1.-klassernes læsestandpunkt i 1987 og i dag, kan ikke forklare, hvorfor der er denne markante spredning fra klasse til klasse.

- Men undersøgelsen viser dog, at der ikke er en sammenhæng mellem klassens størrelse og prøveresultatet. En stor klasse kan godt have et bedre standpunkt end en lille, det er fuldstændig usystematisk, siger Jørgen Christian Nielsen.

- Derudover ved vi fra tidligere undersøgelser, at læsefærdigheden ikke nødvendigvis har noget at gøre med, om eleverne kommer fra hjem med klaver.

- En skoleklasse fra et socialt dårligt boligkvarter kan have et bedre læsestandpunkt end en klasse fra et velhaverkvarter - det viste eksempelvis undersøgelsen fra Helsingør sidste år.

Hvilket bringer Jørgen Christian Nielsen frem til følgende formodning, som han mener bør efterprøves ved kommende undersøgelser:

- Meget tyder på, at læsestandpunktet - foruden de sproglige forudsætninger, børnene møder op i skolen med - er afhængigt af den undervisning, som gives. Og de sproglige forudsætninger er altså ikke nødvendigvis betinget af socialt-økonomiske forhold.

Det er ikke kun i 1. klasse, at der er store forskelle, også kvaliteten af de store børns læsefærdigheder svinger gevaldigt fra klasse til klasse.

Det viser DPI-kollegaen Jan Mejdings nye undersøgelse af 8.-klassernes læsestandpunkt. Her svinger det gennemsnitlige antal rigtige svar fra omkring 50 procent til over 90 procent.

- Jeg har endnu ikke undersøgt, om der er demografiske årsager til spredningen, men sammen med Jørgen Christian Nielsens undersøgelse og Helsingør-undersøgelsen er der meget, der tyder på, at det ikke er helt ligegyldigt, hvad der sker i klasselokalet, siger Jan Mejding.

Under indtryk af de nye undersøgelser opfordrer DLF-formand Anni Herfort til, at Undervisningsministeriet og Lærerforeningen sammen med kommunerne undersøger, hvordan de klasser, der har de bedste læseresultater, er blevet undervist, og hvilke forudsætninger eleverne i disse klasser har haft.

- Lærerforeningen er naturligvis interesseret i at finde ud af, hvilke metoder der er anvendt i de klasser, som har gode læseresultater, siger Anni Herfort.

- Vi mener derfor, at et første skridt kunne være at indkredse 'best practice' - 'den gode læseundervisning'. Så kan der efterfølgende laves et inspirations-materiale til skolerne.

Anni Herfort understreger dog, at et sådant materiale skal ses som et supplement til den effektive videre- og efteruddannelsesindsats, der er nødvendig for at hæve kvalitetsniveauet i læseundervisningen.

Vi ved fra tidligere undersøgelser, at læsefærdigheden ikke nødvendigvis har noget at gøre med, om eleverne kommer fra hjem med klaver

Meget tyder på, at det ikke er helt ligegyldigt, hvad der sker i klasselokalet