Der er stadig al mulig grund til at smøge ærmerne op på læseområdet, hvis de opvoksende generationer skal have en fair chance for at klare sig i fremtidens videnssamfund.

Det er, siger seniorforsker Jan Mejding, Danmarks Pædagogiske Institut (DPI), her i eftertankens stund, tre år efter hin hede sommer, da mediemaskinen arbejdede på højtryk og udbasunerede for alverden, at danske skolebørn lå sådan cirka på niveau med deres kolleger på de afrikanske stepper i læsningens kunst, nemlig i bunden af den internationale hitliste.

Jan Mejding har i en ny, opfølgende undersøgelse set på, hvordan det er gået 'den grimme ælling-generationen' - de skoleelever, der blev målt i 1991, da de gik i 3. klasse. Da Mejding testede dem sidste år, gik de i 8. klasse.

- Det er utroligt, så ens resultaterne er fra dengang og nu. De grimme ællinger læste i 1996 lige så godt som de elever, der gik i 8. klasse i 1991, hverken mere eller mindre, siger Jan Mejding.

De danske elever i 8. klasse lå jo dengang - i modsætning til 3.-klasserne - pænt i midten af den internationale hitliste, og dermed er det altså nu bevist, at også de grimme ællinger, som generationerne før dem, indhenter noget af det forsømte i 4., 5., 6. og 7. klasse, gennemsnitligt betragtet.

Men det bør ikke få læsepædagogerne og de bevilgende myndigheder til at slappe af, mener Jan Mejding. Tværtimod, for hans nye undersøgelse viser også, at halvdelen af de børn, der var dårlige læsere i 8. klasse, de var også dårlige læsere, da de gik i 3. klasse i 1991.

- Vi har spurgt: Hvad med de 20 procent dårligste læsere i 1996 - hvor lå de i 1991? Og det viste sig, at godt halvdelen også dengang hørte til de svageste, siger Jan Mejding.

- Det vil sige, at når man er en dårlig læser i 3. klasse, så er der mere end 50 procents risiko for, at man også er det i 8.

Denne ganske simple konstatering bringer Jan Mejding frem til to konklusioner angående den læsepædagogiske indsats i de kommende år:

- Det er vigtigt, at vi arbejder på at gøre eleverne til gode læsere allerede i 3. klasse, for deres læsefærdighed dér ser ud til at følge dem i det videre skoleforløb.

- Og som det ser ud nu, så er der fortsat brug for læseundervisning også efter 3. klasse.

Undersøgelsen viser tilsvarende, at af de bedste læsere i 8. klasse i 1996 var cirka halvdelen også gode læsere dengang i 3. klasse.

- Det viser jo, at der faktisk er nogle, der flytter sig, både opad og nedad, men hvem, hvornår, hvordan og hvorfor - det ved vi ikke endnu, siger Jan Mejding, der i de kommende måneder skal arbejde videre med det statistiske materiale.

Man kan undre sig over, hvorfor de 208 dansklærere for de grimme ællinger dengang ikke gik ekstra til sagen med læseundervisning, så deres elever i dag ville være rene superlæsere?

- Det er ikke så underligt, at de ikke gjorde det. Testene blev gennemført i 1991, men resultaterne og den offentlige diskussion kom først i 1994.

- Og debatten handlede så om, at der måtte gøres en særlig læseindsats i begynder-undervisningen, og på det tidspunkt var de grimme ællinger jo kommet op på mellemtrinnet.

- Desuden var der jo røster om, at det jo gik meget godt med læsningen i 8. klasse, så det kom nok af sig selv.

Men det kommer altså ikke af sig selv, der må fortsat gøres en ekstra indsats på læseområdet, er Jan Mejdings pointe.

Hans påstand underbygges af de mange kommunale læseundersøgelser, der er blevet lavet de sidste par år, som tilsammen viser, at det er gået ned ad bakke med børnenes læsefærdigheder siden 1987, da Dansk Psykologisk Forlag indsamlede læseprøver for 1.-5. klasse fra hele landet.

- En hel række kommuner, der har testet udvalgte klassers læsefærdigheder i 1995, har svagere resultater end landsgennemsnittet fra 1987, siger Jan Mejding.

- Det er ikke repræsentative undersøgelser, men de viser en klar tendens: Det er ikke alle steder blevet bedre siden 1987 til trods for Undervisningsministeriets udgivelse 'Råd til bedre læsning' i 1993 og al balladen med den internationale læseundersøgelse året efter.

Har den ekstra indsats, der dog har været sat i gang, så været skønne spildte kræfter?

- Nej. Men vi må se i øjnene, at der er en vis inerti i systemet. Der kræves en målrettet indsats over tid for at ændre forholdene.

- Desuden er der et lille lys i mørket. Jørgen Chr. Nielsen her fra DPI har sammen med læse-stavekonsulenterne indsamlet læseresultater i maj for 207 1.-klasser fra hele landet, og de viser, at der nu i forhold til 1987 er kommet flere hurtigere og sikrere læsere i slutningen af 1. klasse. Nemlig fra 37 procent i 1987 til 44 procent i 1997.

- Endvidere er der lidt færre usikre læsere nu end dengang, nemlig 33 procent dengang og 27 procent nu.

- Man kunne have håbet på, at der i dag havde været endnu færre usikre, men det er der altså ikke, hvilket igen peger på, at dansklærerne, forskerne og politikerne fortsat bør være opmærksomme på læseproblemet.

Jan Mejding understreger, at denne sidste undersøgelse ikke er repræsentativ, idet den bygger på en frivillig dataindsamling, men at den dog har en størrelse, som gør, at den med rimelighed kan ses som en tendens til at der er en positiv udvikling i gang på læsningens vanskelige vej.

Der er et lille lys i mørket.

I forhold til 1987 er der i dag flere hurtige og sikre læsere

i slutningen af 1. klasse